En moderne bydel er på vej i Børnenes Hovedstad!

Billund er en by i rivende udvikling. Overalt i byen bliver der arbejdet på at føre Billund Byvision ud i livet, og næste skridt hedder Billund Syd. Byrådet har netop godkendt planen for den kommende bydel, som kommer til at byde på masser af muligheder for endnu flere attraktive boliger for alle, både tilflyttere og nuværende borgere i Billund Kommune.
Den nye bydel bliver et unikt boligområde med en særlig karakter i Billund Syd, og der vil være en oplevelse af kvalitet igennem både bydelen som helhed og i de enkelte boliglommer.
Boligområdet tilbyder ca. 300 nye boliger, i en blanding af ca. 150 parcelhuse og lige så mange rækkehuse. Rækkehusene bliver opført af samme investor, og de vil give et tiltrængt alternativ til parcelhuset for mange interesserede borgere.
”Det er vigtigt, at vores boligområder tilbyder mange forskellige måder at bo på, så der er noget for alle. Det nye boligområde sikrer attraktive boliger både til dem, der ønsker at opføre et stort, nyt og flot parcelhus i dejlige omgivelser, og til dem, der ønsker at leje en attraktiv bolig i stedet,” udtaler Ib Kristensen, borgmester.
Billund er Børnenes Hovedstad, og den nye bydel er udviklet, så den lever op til visionen om Billund som en By i Børnehøjde, der er et attraktivt sted at bo for børnefamilier. For eksempel anlægges der nye stier, som forbindes med Billunds eksisterende stinet, og som giver en let og sikker forbindelse til Billund By for alle kommende beboere i bydelen.
Eftertragtet område
I udviklingen af bydelen er der arbejdet med en forskellighed i forhold til farver, materialer og taghældninger, og det gør, at den enkelte boliglomme får sin helt egen unikke karakter. Det medvirker også til, at man kender sit boligområde, og ved, at det er her, man hører til.
Selvom de enkelte områder får en unik karakter, er der samtidig stor fleksibilitet i det enkelte boligområde til eksempelvis at bygge i en eller halvanden etage, med eller uden valmede tage eller i det generelle materialevalg. Det nye spændende boligområde balancerer derfor både den individuelle fleksibilitet i husbyggerierne og de unikke karaktertræk i boliglommerne.
”Vi vurderer, at kravene er sammensat på en god måde, så hver enkelt boliglomme får sit eget unikke udtryk. Når der ikke er det samme udtryk i hver eneste boliglomme, gør det området mere attraktivt som helhed. Som investorer ser vi ikke kravene som et problem, men tværtimod som et godt grundlag for at skabe attraktive boligområder og en sikkerhed for vores investering,” udtaler Jesper Norup, Selmer Gruppen A/S, som investerer i rækkehuse i området.
Efterspørgslen på byggegrunde har de seneste år været så stor, at der er helt udsolgt af grunde i Billund By.
Der er derfor stor interesse for de nye boliger i den 5. etape i Billund Syd. Det mærker Billund Kommune i form af mange telefoniske henvendelser om, hvornår grundene kommer til salg, og der er mere end 140 borgere og interessenter, som er skrevet op til at få information om nye byggegrunde i Børnenes Hovedstad. Grundene i Billund Syd forventes at komme til salg inden årsskiftet.
Kontakter
Andreas BjerrePresse- og brandingchef
Direkte: 79 72 72 09
Mobil: 24 92 86 79
Billeder
Information om Billund Kommune
Hjemsted for Børnenes Hovedstad og en af Danmarks bedste erhvervskommuner.
Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Udsigt til mere sol i Billund Kommune13.5.2025 20:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Kommunalbestyrelsen i Billund Kommune har udvalgt to vedvarende energiprojekter, som nu skal i udvidet borgerdialog, hvorefter der træffes endelig beslutning i forhold til, om projekterne skal igangsættes eller ej. De to projekter, som er valgt ud, er begge solcelleprojekter.
Legens Festival er godt på vej i Hejnsvig9.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Elever fra 7. klasse på Hejnsvig Skole er godt i gang med forberedelserne til Legens Festival, som afholdes den 11. juni. En festival, hvor legen bliver hyldet på tværs af Billund Kommunes skoler og dagtilbud. I Hejnsvig planlægger skolen og børnehaven bl.a. et optog gennem byen, en fremvisning for forældrene og en filmpremiere.
Søg støtte til arrangementer under Grindsted Festuge 20258.5.2025 13:20:47 CEST | Pressemeddelelse
Lokale aktører kan nu søge Grindsted Festugepuljen og blive en del af festugeprogrammet, der finder sted fra den 20. til 31. august. Ansøgningsfristen er den 1. juni 2025.
Spørgeskemaundersøgelse kortlægger livet i Billund Kommune5.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan er det at bo og arbejde i Billund Kommune, og hvor bredt er kendskabet til kommunens rolle som hjemsted for Børnenes Hovedstad? Det har Billund Kommune spurgt både borgere og medarbejdere om, og resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen ligger nu klar.
Ny børneskabt festival på vej: Skole- og dagtilbud skal afholde Legens Festival30.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Leg åbner en verden af muligheder for børn og unge, og der er indført en legende tilgang på tværs af dagtilbud og skoler i Billund Kommune. Det bliver markeret med Legens Festival den 11. juni, hvor legen bliver hyldet som en årlig tilbagevendende begivenhed for skoler og dagtilbud i Billund Kommune.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum