
Har du brandsikret din bolig?

Ifølge en ny rapport fra Beredskabsstyrelsen og TrygFonden omkom 54 personer ved brande i private hjem i 2020. Det er 54 for mange. I langt størstedelen af tilfældene var der ikke en velfungerende røgalarm. Røgalarmer forhindrer ikke brandene i at opstå, men giver bedre mulighed for hurtig reaktion.
Hurtig reaktion er alfa og omega. Røg er nemlig det farligste ved en brand, fordi den fylder boligen på kort tid og kan forårsage røgforgiftning. Det handler derfor om at opdage røgudviklingen hurtigst muligt og få den stoppet, inden den bliver livstruende.
- Det kan ikke understreges nok, hvor vigtige røgalarmer er. Det handler i bund og grund om liv eller død. Vi har 5-10 sager om måneden, hvor vores røgalarmer, der overvåges af vores kontrolcentral, har gjort en afgørende forskel. Et eksempel kan være, at man går i gang med madlavningen, men af forskellige årsager glemmer alt om de tændte kogeplader. Og så kan det hurtigt gå galt. Ved røgudvikling vil alarmen gå, og det første, vi så gør, er at kontakte kunden og efter behov også vagt og brandvæsen, fortæller Johnny Dupont, sikkerhedsekspert og kvalitetschef i alarmselskabet Verisure. Han fortsætter:
- Andre årsager til røgudvikling kan være levende lys eller cigaretter, der sætter ild til genstande i nærheden. Elektronik, strømføring og installationer er også ofte blandt syndebukkene. Og er du ikke hjemme til at opdage røgen, eller ligger du og sover, når uheldet er ude, er velfungerende røgalarmer virkelig din ven i nøden.
Fem gode råd til røgalarmer
Hvordan sikrer du så, at dine røgalarmvirker 100 % efter hensigten og kan redde dig i en alvorlig situation? Sikkerhedsekspert Johnny Dupont giver her sine fem bedste råd. Rådene er både til dig, der skal købe nye røgalarmer, og til dig, der bør tjekke op på dine eksisterende alarmer:
- Vælg det rigtige antal røgalarmer
Når du skal sikres bedst muligt mod brand, er det vigtigt, at du har det rette antal røgalarmer i hjemmet. Ideelt set bør der være én røgalarm i hvert rum – undtagen på badeværelser, da damp fra badet kan udløse fejlalarmer. En tommelfingerregel er, at der ikke bør være mere end 10 meter mellem alarmerne. Er det ikke tilfældet hos dig, bør du som minimum have én røgalarm per etage, hvis du bor i et fleretagers hus
Husk også, at røgalarmerne skal være CE-mærkede for at leve op til gældende EU-lovgivning.
- Placeringen er altafgørende
Røgalarmer skal sidde i loftet med en afstand til væggene, der følger fabrikantens anvisninger. Det er typisk enten 50 eller 60 cm. Det skyldes, at røgen er længere tid om at nå alarmerne, hvis de sidder for tæt på vægge eller hjørner, da luften her er mere stillestående.
Desuden bør røgalarmerne ikke placeres i nærheden af vinduer, ventilationskanaler og ved udsugning, da det kan blæse røgen væk. Du bør også holde dem i god afstand til brændeovne, pejse og komfurer, som unødigt og alt for ofte kan udløse falsk alarm.
Placér desuden røgalarmerne strategisk, så du sikrer, at der er røgalarmer i alle soveværelser. Prioritér også stuen, tæt på køkkenet og i eventuelle fordelingsgange.
- Husk vedligehold og batteritjek
Når først røgalarmerne er installeret, kan man hurtigt glemme alt om dem. Forhåbentlig giver de heller ikke lyd fra sig. Men det betyder ikke, at du ikke skal huske vedligehold. Det er nemlig vigtigt, at alarmerne testes et par gange om året. På den måde ved du, at batterierne stadig virker, og at de hyler med præcis den høje tone, de skal. Er batterierne døde, er det vigtigt at huske at isætte nye – ellers er alarmerne til ingen nytte.
- Tal røgalarmer med dine naboer
Særligt i lejligheder og flerfamiliehuse kan det have alvorlige konsekvenser, hvis der opstår brand på en anden etage end din egen, og der ikke er røgalarmer. Branden kan nemlig hurtigt nå at brede sig. Derfor er det en god idé at tale brandsikring med dine naboer, hvis du bor i lejlighed eller flerfamiliehus, og overveje at få installeret røgalarmer på fællesarealer.
- Overvej overvågede røgalarmer
Serieforbundne røgalarmer, der er koblet til en kontrolcentral, giver et ekstra lag til sikkerheden. Alarmerne er døgnovervågede, og en alarmoperatør vil kunne tilkalde vagt og alarmere brandvæsen, hvis behovet opstår. At røgalarmerne er serieforbundne betyder, at røg i ét rum vil udløse en sirene blandt alle hjemmets røgalarmer. Det øger sandsynligheden for, at du hurtigt selv bliver opmærksom på røgudviklingen.
Vælger du et overvåget røgalarmsystem vil udbyderen desuden stå for installation, service og vedligehold, så du ikke skal bekymre dig om den del. Du behøver heller ikke teste batterierne.
Fem gode råd til, hvad kan du ellers gøre for den brandsikre bolig
|
Kontakter
Katrine ZachariassenPresseansvarlig
Kontakt mig gerne for interviews, spørgsmål, billedmateriale eller andet.
Billeder






Links
Information om Verisure A/S
Verisure er Europas førende udbyder af professionelt overvågede alarmsystemer med mere end 4 mio. kunder på verdensplan. Vi har vores egen produktudvikling og sikrer hjem verden over med den nyeste teknologi.
Følg pressemeddelelser fra Verisure A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Verisure A/S
Hold jul med ro i sindet: Fem gode råd til at undgå indbrud i julen18.11.2021 11:12:34 CET | Pressemeddelelse
Det er ikke kun julemanden, der aflægger julevisit i hjem landet over. En mere ubuden gæst er nemlig også på færde: Indbrudstyven. Læs med her og få en række gode juleråd til at sikre dit hjem – og ikke mindst dine nyindkøbte julegaver.
Coronadvalen er slut: Sådan holder du indbrudstyven på afstand1.9.2021 11:13:34 CEST | Pressemeddelelse
Efter halvandet år med en tung coronadyne over landet er indbrudstyven desværre vågnet fra sin coronasøvn. Indbrudstallene stiger, men husk at du kan gøre en lang række ting for undgå besøg af ubudne gæster.
Nyudviklet app giver besked om kriminalitet i dit nærområde7.7.2021 12:54:54 CEST | Pressemeddelelse
Indbrud på nabovejen, en bilbrand et par kilometer væk og hærværk på den lokale skole. Al sammen kriminalitet i nærområdet, som vi helst ville være foruden, men som de fleste trods alt gerne vil være informeret om. Med en nyudviklet, gennemtestet og gratis app, der analyserer officielle data fra Rigspolitiets døgnrapporter, får du hurtigt informationerne direkte på din mobiltelefon.
Hold indbrudstyven væk fra hjemmet i sommerferien18.6.2021 12:18:44 CEST | Pressemeddelelse
Sommerferien står for døren, og selvom de fleste af os kommer til at tilbringe den inden for landets grænser, bør vi stadig have indbrudssikring af hjemmet i baghovedet. For hvem har lyst til at vende retur fra ferie til et gennemrodet hjem? Læs med her og få 10 gode råd til indbrudssikring af dit hjem.
Verisure og Arlo vinder internationale designpriser18.5.2021 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Alarmselskabet Verisure og virksomheden Arlo, leverandør af intelligent videoovervågning, har vundet to anerkendte Red Dot Design Awards. Priserne går til Verisures alarmsystem og til Arlos Essential-kamera, som er en del af Verisures sortiment.