Så er der strøm på Fanølinjen
Fredag eftermiddag den 1. oktober 2021 var en stor dag på Fanølinjen. Transportminister Benny Engelbrecht deltog i dagens indvielse af færgen, inden den med frisk strøm på batterierne blev sendt afsted på sin første tur med passagerer.
”Det er en stor dag for Fanø, Esbjerg og hele det sydvestjyske, at der nu kommer en ekstra færge mellem Fanø og Esbjerg. At færgen ovenikøbet er ny og el-dreven gør kun dagen endnu mere speciel. Det er nemlig i disse år, vi ser de første vigtige skridt til omstillingen af vores færgedrift fra traditionelle drivmidler til grøn og bæredygtig energi. Det er en vigtig udvikling for regeringen og flertallet i Folketinget, og derfor er der lige nu mulighed for at søge om støtte til ombygning eller indkøb af grønne indenrigsfærger. Tak til Molslinjen A/S for at sætte "Grotte" i drift. Jeg håber, den vil skabe mange gode oplevelser for rigtig mange passagerer i årene, der kommer”, siger transportminister Benny Engelbrecht.
Grotte er Molslinjens første elfærge – men planen er, at den skal blive den første af flere færger drevet af grøn strøm.
”Vi vil gerne elektrificere hele vores vestrute-netværk. Planen er, at færgerne på både Langelandslinjen, Samsølinjen og Alslinjen skal sejle på strøm. På den måde tager vi et stort skridt imod at kunne opfylde vores ambitiøse mål for reduktion af færgernes emissioner”, siger Molslinjens administrerende direktør, Carsten Jensen.
1,8 millioner passagerer
Grotte er bygget hos Hvide Sande Shipyard, og den er bygget efter præcis samme design som de to nuværende færger, Fenja og Menja, som igennem mange år har vist deres effektivitet i den korte rute mellem Esbjerg og Nordby på Fanø.
Færgerne Fenja og Menja er netop overgået til at sejle på fossilfrit biobrændstof. Dermed kommer de tre færger tilsammen til at nedbringe emissionerne fra færgerne med op til 96 procent.
Med Grotte i drift kommer Fanølinjen til at sejle med tre færger i stedet for to på ruten, som hvert år sejler omkring 1,8 millioner passagerer frem og tilbage hen over Vadehavet. Det betyder et væsentligt kapacitets-løft til ruten, som især om sommeren oplever stor tilstrømning af turister fra Danmark og Tyskland.
Kontakter
Jesper MaackPR- og kommunikationschef
Tlf:20196215jma@molslinjen.dkBilleder
Information om Molslinjen A/S
Om Molslinjen:
Molslinjen er Danmarks største indenrigs færgeselskab. Med en flåde på 15 skibe driver selskabet i alt ni ruter fordelt på Alslinjen, Bornholmslinjen, Fanølinjen, Langelandslinjen, Molslinjen og Samsølinjen. Tilsammen har færgerne mere end otte millioner gæster årligt. Ruterne Aarhus – Odden, Ebeltoft – Odden og Rønne – Ystad betjenes af nogle af verdens største katamaran-færger, og det gør Molslinjen til et af verdens største hurtigfærge-rederier. I samarbejde med Herning Turist driver Molslinjen busruten Kombardo Expressen. Den kører direkte til København fra Aarhus, Randers, Aalborg, Holstebro, Herning, Silkeborg og Rønne samt en række andre jyske byer.
Molslinjen beskæftiger i dag mere end 1000 medarbejdere. Mere info: www.molslinjen.dk
Følg pressemeddelelser fra Molslinjen A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Molslinjen A/S
Molslinjen electrifies giant catamarans on the Kattegat22.7.2025 10:01:58 CEST | Press release
Molslinjen has just placed an order for two battery-powered giant catamarans for its Kattegat route – marking the launch of the world’s largest electrification project at sea. The ferries will be built by Australian shipbuilder Incat, and a third vessel is also expected to join the fleet in Denmark during 2027 and 2028.
Molslinjen sætter strøm til kæmpe-katamaraner på Kattegat22.7.2025 10:01:58 CEST | Pressemeddelelse
Molslinjen har netop lagt en ordre på to batteridrevne kæmpe-katamaraner til Kattegat. Dermed skyder Molslinjen gang i verdens største elektrificeringsprojekt til søs. Australske Incat skal bygge færgerne, som sammen med yderligere en tredje færge ventes til Danmark i løbet af 2027 og 2028.
Elbiler vælger færgen og giver ny vækst hos Molslinjen10.7.2025 09:01:02 CEST | Pressemeddelelse
Aldrig før har Molslinjen haft flere biler med mellem Jylland og Sjælland end første halvår af 2025. Og det er særligt de eldrevne biler, som er med til at trække ny vækst på hurtigfærgeruten over Kattegat.
Öresundslinjen har fler passagerare3.7.2025 10:15:13 CEST | Pressemeddelelse
Öresundslinjens färjor mellan Helsingborg och Helsingör har haft ett bra och hektiskt första halvår i 2025. Fler resenärer innebär att det totala antalet passagerare fortsätter att växa på Öresundsfärjorna.
Øresundslinjen får flere passagerer3.7.2025 10:15:13 CEST | Pressemeddelelse
Øresundslinjens færger mellem Helsingør og Helsingborg har haft et godt og travlt første halvår af 2025. Flere rejsende betyder fortsat vækst i det samlede passagertal på Øresundsfærgerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum