Et års ventetid på behandling for børn af misbrugere
”Har du psykiske problemer, så må du vente i op til 12 måneder for at få behandling. Det kan vi simpelthen ikke være bekendt,” siger landsleder i TUBA Danmark siger Henrik Appel.
TUBA Danmark er en nonprofitorganisation, som yder gratis terapi til unge mellem 14-35 år, der er vokset op i familier ramt af alkoholproblemer eller stofmisbrug.
”Vi oplever et stigende behov for behandling af de senfølger, som de unge generes af efter en barndom med forældre, der drikker for meget eller misbruger stoffer. Vores venteliste stiger og stiger, så der nu kan være op mod 12 måneders ventetid på at komme i individuel terapi i de store byer” siger Henrik Appel:
”Det er i forvejen svært for de unge at række ud efter hjælp, så når de så gør det, så gør det simpelthen så ondt på vores psykologer og terapeuter, at de efter den første forsamtale må sige til de unge, at de først kan komme i gang med behandling om et år. Det kan vi ikke være bekendt menneskeligt eller som samfund,” siger Henrik Appel.
TUBA har 70 fastansatte og ca. 150 frivillige psykologer og terapeuter, der hvert år behandler op mod 4.000 unge i alderen 14-35 år. Behandlingen er finansieret af midler fra stat, kommuner og fonde.
”Næste år står vi til at skulle skære i vores stab. Vi mangler godt 12 millioner for at kunne behandle ligeså mange som i år. Og flere hvis vi skal få nedbragt ventelisten,” siger Henrik Appel.
Lige nu står der ca. 1.200 unge på venteliste til at komme i behandling i TUBA.
Om de unge, der har brug for behandling
De unge, der søger hjælp i TUBA, har ofte som børn oplevet fysisk og psykisk vold, overgreb og selvmordstrusler fra far og mor. De plages som ung og voksne af senfølger som PTSD, angst, depression, spiseforstyrrelser og selvmordstanker.
62% af de unge, som har været i behandling i TUBA, angiver selv, at der var psykisk vold i hjemmet, 42% at der var fysisk vold i hjemmet, og 22% at de har været udsat for seksuelle krænkelser.
Sundhedsstyrelsen anslår, at der i hver skoleklasse sidder 1-2 børn, som er ramt af forældre med alkoholproblemer. Ca. 30% har ifølge statistikken forøget risiko for selv at udvikle et misbrug.
Forældre med misbrugsproblemer har i dag ret til behandling indenfor 14 dage. Deres børn har ikke samme ret, når de har brug for at få behandlet senfølger efter en opvækst med forældre, der har drukket for meget eller haft et stofmisbrug.
Nøgleord
Kontakter
Ulla Johanne JohanssonTUBA Danmark / Presse- og kommunikationschef
Tlf:30672486ulj@tuba.dkInformation om TUBA
TUBA er en landsdækkende organisation, der tilbyder gratis terapi til unge i alderen 14-35 år, der er vokset op i familier med alkohol- og/eller stofproblemer. De unge kommer typisk til TUBA, når det går op for dem, at livet ikke behøver at være så svært. TUBA har 70 fastansatte og 150 frivillige psykologer og terapeuter, der er specialiserede i at behandle unge med senfølger efter en opvækst med alkoholmisbrug.
Sidste år hjalp TUBA ca. 4000 unge med at bearbejde senfølger efter en barndom med forældre med alkoholmisbrug. TUBA har 34 afdelinger i fordelt i hele Danmark.
Aarhus Universitet, School of Business and Social Sciences, der har gennemført første del af forskningsprojektet Measuring the Impact of Psychological Therapy: Experimental Evidence from Denmark, har for nylig konkluderet, at TUBAs behandling gør en forskel. Unge, der har gennemført en behandling i TUBA, får det signifikant bedre.
Følg pressemeddelelser fra TUBA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TUBA
TUBA starter nyt koncept: Nu kan unge gå i gruppeterapi online18.7.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Muligheden for at komme i terapi efter en opvækst med alkohol- eller stofmisbrug bør ikke afhænge af, hvilken kommune, man bor i. Nu skal nyt koncept gøre hjælpen mere tilgængelig.
TUBA: Påsken er en svær tid, hvis man vokser op i hjem med misbrug. Med Konservatives forslag om behandlingsgaranti, kan der snart være hjælp på vej28.3.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Påske rimer på æg og rejer, karrysild og snaps. Men for de 109.000 børn og unge, der lige nu vokser op med forældre med alkoholproblemer, er højtiden forbundet med forhøjet konfliktniveau, bekymringer og ondt i maven. Nu kan der snart være hjælp på vej. Konservative Folkeparti har nemlig fremsat et beslutningsforslag, som skal sikre, at de børn og unge, der vokser op i hjem med misbrug, kan få den hjælp, de har brug for.
TUBA vil nå flere unge med nyt online koncept23.2.2024 07:00:00 CET | Nyhed
På tirsdag holder organisationen TUBA for første gang et drop-in møde online. Det skal nemlig være nemmere for alle opvokset i hjem med misbrug at få adgang til viden og rådgivning.
TUBA reddet i København27.11.2023 19:19:36 CET | Pressemeddelelse
Socialudvalget i Københavns Kommune har netop besluttet at droppe stort set hele besparelsen på TUBA, der tilbyder gratis og specialiseret terapi til børn og unge, der er vokset op i misbrug. TUBA stod ellers til at miste hele sin bevilling på 4,1 mio. kr. om året. TUBA er lettet over beslutningen, der betyder, at unge over 25 år fortsat kan få den behandling, de har brug for.
Ny antologi af unge, der er opvokset med forældre med misbrugsproblemer: ”Man er ikke kun sin fortid”28.9.2023 15:29:51 CEST | Pressemeddelelse
På organisationen TUBAs skriveskole har 10 unge, der er vokset op med forældre med alkohol- og stofmisbrug, i et forløb på seks måneder fordybet sig i litteraturen og udviklet deres skrivekundskaber. Teksterne er nu samlet i antologien Løg, der er blevet til i samarbejde med Forlaget Gyldendal.