Østjyllands 23 bedste lærlinge belønnes med medalje
William fik et flot 12-tal til sin afsluttende eksamen, og efter endt læretid er William blevet fastansat som IT Support Specialist hos Terma Aerostructures Grenaa.”
Sådan var ordene om IT-supporter William Farzin Filsoof, der blev uddannet på Terma. Nu bliver han belønnet med en medalje blandt 24 andre af de dygtigste lærlinge, Østjylland kan byde på.
Og hos en anden virksomhed, DSB, Drift Vedligehold A/S, med en dygtig lærling lyder følgende:
”Rasmus er en mønsterbryder på sin egen måde. Han har haft en række udfordringer i livet, og som 20-årig fik han en ADD diagnose. Det var derfor ikke nemt for Rasmus at beslutte, hvilken uddannelsesmæssig retning, han skulle vælge.
Valget blev som industriteknikerlærling. Han er en meget positiv, vellidt og talentfuld lærling hos DSB i Aarhus. Han brænder for faget og har gennem hele uddannelsesforløbet arbejdet på at dygtiggøre sig såvel fagligt som personligt. Det har ført til en vellykket svendeprøve med karakteren 12.”
Her drejer det sig altså om en uddannelse som industritekniker hos DSB, Drift Vedligehold A/S i Aarhus. Den unge mand hedder Rasmus Asferg, og også han modtager en medalje.
Alle de 23 medaljer til de bedste lærlinge i Østjylland, bliver uddelt den 30. september kl.17 på Aarhus Rådhus. Det er Aarhus Haandværkerforening og Dansk Industri, der i regi af Medaljefonden hylder regionens bedste unge håndværkere og uddeler også en særlig pris til Årets Lærling 2021, der særligt har markeret sig blandt de 23 dygtige lærlinge.
- Det er altid en stor fornøjelse at uddele priser til regionens bedste lærlinge. Det er ingen hemmelighed at vores arbejdspladser har drønende travlt i kølvandet på Corona-krisen. Derfor har de mere end nogensinde brug for kvalificeret arbejdskraft. Og erhvervsskolerne hungrer efter unge, der er parat til at tage udfordringen op, gå mod strømmen og satse på en erhvervsuddannelse, siger formand for Medaljefonden, HR-direktør Margrete Larsen fra Verdo A/S i Randers. Hun håber, at medaljeprisen kan være med til at trække flere unge ind i håndværksfagene.
- Manglen på faglærte opstår yderligere, fordi store generationer af faglærte trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet, og at de nye generationer af faglærte ikke lukker det hul, de ældre generationer efterlader, siger formanden.
Medaljerne går til de 23 bedste lærlinge, som har afsluttet en erhvervsfaglig uddannelse inden for industri eller håndværk på en virksomhed i en af følgende kommuner: Aarhus, Skanderborg, Silkeborg, Favrskov, Randers, Syddjurs og Norddjurs. Ved den afsluttende tekniske skoleuddannelse skal medaljemodtageren desuden have opnået en karakter på mindst 10 i gennemsnit.
Pressen er velkommen på overrækkelsesdagen, men også velkommen til at kontakte os, hvis der er interesse for at lave portrætter af de enkelte udlærte unge fagfolk på de respektive virksomheder. Ikke mindst om vedkommende, der bliver hædret som Årets Lærling 2021.
Medaljefonden:
Medaljefonden arbejder for at tiltrække interesserede og kvalificerede unge til erhvervsfaglige, tekniske og håndværksmæssige uddannelser samt for at højne det faglige uddannelsesniveau blandt lærlinge inden for industri og håndværk.
Til det formål belønner Medaljefonden hvert år særligt veludførte svendeprøver og afsluttede skoleopgaver med medaljer og i helt særlige tilfælde legater. Mere på www.medaljefonden.dk
Aarhus Haandværkerforening og Dansk Industri står bag Medaljefonden. Fondens bestyrelse består af seks personer, der repræsenterer henholdsvis Aarhus Haandværkerforening og Dansk Industris regionale foreninger i Østjylland.
Følg Dansk Industri på:
Kontakter
Yderligere oplysninger fås hos Medaljefondens sekretariat ved direktør Betina Halvorsen, Aarhus Håndværkerforening på tlf.: 2144 8612, regionalforeningskonsulent Gordon Trier Holm, DI på tlf: 2949 4606 eller pressekoordinator Lars Bøgeskov på tlf: 2236 3138.
Information om DI Østjylland
For yderligere information om DI Østjylland:
Chefkonsulent Michael Jul-Nørup Pedersen
Mail: mjnp@di.dk
Tlf. 3377 4588
Mobil: 2924 7009
Sekretær Nadia Bartoft Lind
Mail: nabl@di.dk
Tlf. 3377 3309
Følg pressemeddelelser fra DI Østjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Østjylland
Engageret kvindelig industritekniker løber med lærlingepris20.6.2024 14:30:31 CEST | Pressemeddelelse
Industritekniker Laura Husted Andersen er ikke blot fagligt dygtig – hun tager også ansvar både fagligt og socialt. Derfor får hun i dag overrakt Dansk Industris lærlingepris i Østjylland af borgmester i Skanderborg Frands Fischer og formand for DI Østjylland Anders Strange.
Østjylland har markant flere internationale medarbejdere end for ti år siden22.11.2023 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
I dag arbejder knap 33.000 internationale medarbejdere i Østjylland. Det er godt 17.000 flere end for ti år siden. Det viser en ny analyse fra Dansk Industri. DI Østjylland glæder sig over stigningen og håber, at den positive udvikling fortsætter. Der er nemlig brug for flere medarbejdere til at besætte de lokale virksomheders ledige stillinger.
Erhvervsvenligheden findes i omegnskommunerne6.9.2023 19:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I år er 14. gang DI udsender en måling af den lokale erhvervsvenlighed i Danmarks kommuner. Den viser i år, at nogle af landets mest erhvervsvenlige kommuner ligger som perler på en snor lige rundt om Aarhus.
Robotlærling løb med flot pris11.8.2023 15:21:15 CEST | Pressemeddelelse
Det er aldrig for sent at blive lærling. Og det er heller aldrig for sent at blive kåret som Årets Lærling i DI Østjylland. 44-årige Sune Falk blev overrasket på sin arbejdsplads med prisen i dag.
Fem nye stærke navne i DI Østjyllands bestyrelse7.6.2023 10:46:09 CEST | Pressemeddelelse
På DI Østjyllands generalforsamling fredag den 2. juni 2023 kom der fem nye profiler med i bestyrelsen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum