Grønne tiltag skal forbedre i luftkvaliteten i Aarhus
24.9.2021 06:00:00 CEST | Teknologisk Institut | Pressemeddelelse

Aarhus er blandt pilotbyerne i et 4-årigt EU-projekt, der i fem europæiske byer skal afprøve grønne tiltag, der forbedrer luftkvaliteten. Det skal ske med særligt fokus på mangfoldighed og diversitet – og på at gøre byen til et bedre sted at færdes for alle dele af befolkningen.
Luftforurening rammer skævt
– Når projektet kæder luftkvalitet i byer sammen med diversitet, så er det ikke grebet ud af den blå luft. Vi ved fra udenlandske studier, at der er en sammenhæng mellem ulighed og luftforurening. For eksempel ligger sociale boligbyggerier ofte tæt på befærdede og trafikerede områder, og disse borgere er derfor eksponeret for flere sundhedsskadelige partikler. Så selvom man siger, at alle mennesker indånder den samme luft, så er der videnskabeligt belæg for at påstå, at luftforurening rammer socialt skævt, fortæller specialist Thor-Bjørn Ottosen fra Teknologisk Institut, der er en af projektets centrale videnspartnere inden for luftmåling.
Fem europæiske byer, Aarhus, Bukarest (Rumænien), Castellón (Spanien), Orvieto (Italien) og Potsdam (Tyskland), deltager i projektet. I alle forsøgsbyer bliver der fokus på at forbedre luftkvalitet og dermed også livskvalitet for en række borgergrupper, der kan være særligt udsatte for luftforurening.
DivAirCity
Projektet, der er støttet af EU’s Horizon2020-program og har et samlet budget på 10 mio. euro, hedder DivAirCity, der er en sammentrækning af ordene diversitet, luft og by.
Diversitetstankerne i projektet indebærer, at de grønne løsninger i byrummet ikke blot skal forbedre luftkvaliteten, men også fokusere på at skabe bedre og trygge bymiljøer for fx kvinder, unge, ældre, handikappede samt etniske og seksuelle minoriteter. Derfor vil et bredt udsnit af borgere blive taget med på råd i udviklingen af de grønne løsninger.
Udsatte borgergrupper skal inddrages
Borgerinddragelsen bliver faciliteret af Aarhus Kommune, mens DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi - og Teknologisk Institut skal sikre, at tiltagene har en dokumenteret effekt på luftkvaliteten i bymiljøet. Endnu er der ikke taget stilling til, hvor i Aarhus de konkrete løsninger skal indføres, men Thor-Bjørn Ottosen håber, at borgerinddragelsen vil føre til nyskabelser på området:
– Et klassisk eksempel på grønne barrierer er en bred og høj hæk, der skærmer borgerne mod partikler fra en befærdet vej. Men hvad hvis denne grønne mur samtidig gør det utrygt at færdes i området om aftenen, når det er mørkt? Der kan borgerinddragelsen måske bane vej for nye innovative løsninger med en bedre forankring i de områder, hvor de skal afprøves, fortæller Thor-Bjørn Ottosen.
400.000 dødsfald om året
Ifølge Det Europæiske Miljøagentur dør 400.000 europæere hvert år for tidligt på grund af dårlig luftkvalitet. Den forventede levetid forkortes gennemsnitligt med otte måneder som følge af luftforurening. Bæredygtige tiltag som fx grønne barrierer, haver, søer og infrastruktur, der gør det attraktivt at gå og cykle, har en gavnlig effekt på både sundhedsskadelig luftforurening og CO2-optag i bymiljøer, samtidig med at tiltagene skaber bedre livskvalitet for indbyggerne.
Projektets hjemmeside: www.divaircity.eu
Nøgleord
Kontakter
Specialist (ph.d.) Thor-Bjørn Ottosen, Teknologisk Institut, mail: thot@teknologisk.dk, mobil: 7220 1432.
Seniorforsker Lise Lotte Sørensen, Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet
Mobil: 3018 3119, mail: lls@envs.au.dk
Innovationskonsulent Sebastian H. Christophersen, Aarhus Kommune, tlf: 4185 8066, mail: Sech@aarhus.dk
Innovationskonsulent, Marianne Krogbæk, Aarhus Kommune, tlf: 4185 6550, mail: mkrog@aarhus.dk
Billeder

Information om Teknologisk Institut
Teknologisk Institut har siden 1906 arbejdet for at forbedre erhvervslivets konkurrenceevne, samfundets velstand og menneskers liv. Årligt kommer det mere end 10.000 virksomheder til gavn inden for så forskellige områder som; energi, fødevarer, life science, materialer, byggeri og produktion. Teknologisk Institut har datterselskaberne Danfysik A/S, Dancert A/S og DTI Spain.
Har du brug for yderligere oplysninger, fotos, udtalelser eller andet, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen på pressetelefon 7220 1066 – eller kommunikation@teknologisk.dk
Fotos i dette nyhedsrum: ©Teknologisk Institut. Brug af fotos tilladt ved konkret omtale af Teknologisk Institut og med kreditering. I tvivlstilfælde kontakt venligst Kommunikationsafdelingen.
Følg pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Blød plastemballage skal genanvendes: 16 partnere går sammen i nyt projekt18.6.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I fremtiden skal den bløde plastemballage i skraldespanden bruges til at lave ny emballage af høj kvalitet, herunder til fødevarer. Det vil Nestlé, BKI, Københavns Kommune og 13 andre aktører bane vej for i projektet InFACT. Samtidig skærper EU kravene til genanvendelighed og genanvendt indhold i plastemballage.
Claus Meyer bliver forperson for nyt fødevareprogram med Novo Nordisk Fonden i ryggen17.6.2026 10:03:14 CEST | Pressemeddelelse
Claus Meyer har brugt 30 år på at forbedre dansk madkultur. Nu bliver initiativtageren til Det Nye Nordiske Køkken forperson for advisory boardet i et nyt karriere- og innovationsprogram for fødevaresektoren, støttet af Novo Nordisk Fonden. - Vi skal løfte de mest talentfulde mennesker i den nye generation, fastslår han.
Dansk udviklingsprojekt vil redde printkort fra skrotning10.6.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når brugt elektronik kasseres, går printkort med kritiske og strategiske råmaterialer for millioner hvert år op i røg. Nu vil dansk udviklingsprojekt redde elektronikaffald fra destruktion for at sikre, at værdifulde komponenter og råmaterialer genbruges og genanvendes.
Ny nordisk alliance klar til at accelerere Europas forsvarskapacitet og resiliens10.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny nordisk-baltisk alliance skal koble forsvarsbehov hurtigere med civil forskning, test og teknologisk udvikling på tværs af landegrænser.
Teknologisk Institut etablerer sig i Nordjylland i samarbejde med Aalborg Forsyning9.6.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Aalborg Forsynings laboratorium, der i dag understøtter driften af Nordjyllandsværket, bliver nu en del af Teknologisk Institut. Placeringen i Norbis Park i Aalborg giver Instituttet en fysisk base med en central placering tæt på industri, forsyning og forskningsmiljøer i Nordjylland.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
