Fødevarekonference skal vise dansk vej til klimaneutral fødevareproduktion
23.9.2021 09:35:09 CEST | Teknologisk Institut | Pressemeddelelse

Fødevare- og landbrugsminister Rasmus Prehn er blandt talerne den 4. november og vil tale ud fra emnet Danmark er et fødevareland - også i fremtiden. På programmet er der også indlæg om de nyeste trends og teknologiske muligheder, som kan gøre en forskel i omstillingen til en mere bæredygtig fødevareproduktion. Desuden får gæsterne mulighed for at besøge Teknologisk Instituts test- og demonstrationsfaciliteter, hvor der vil være demonstration af udstyr, smagsprøver og et smugkig på morgendagens teknologiske nye løsninger.
- Hvis vi skal nå de ambitiøse mål om reduktion af klimabelastning og samtidig bibeholde fødevareproduktionen på vores nuværende niveau som Danmarks største eksporterhverv, er det nødvendigt at finde klimagevinsterne i hele fødevareproduktionens værdikæde. Den grønne omstilling skal findes i løsninger i både de eksisterende og nye værdikæder, siger direktør Lars Hinrichsen, Teknologisk Institut.
Grønne løsninger i praksis
På konferencen vil der være indlæg om nye råvarer til fremstilling af grønne produkter, metoder til optimering af smag og tekstur af nye grønne fødevarer, så de stadig falder i forbrugernes smag, samt indlæg om fremtidens grønne emballager og cirkulær økonomi i fødevareproduktionen.
Konferencen afholdes i hybridformat på Teams med fysisk deltagelse hos Teknologisk Institut i Taastrup. Deltagerne i Taastrup vil på konferencens anden del få en rundtur på Teknologisk Institut under temaerne pakkeri, emballage og nye retursystemer, digitalisering og processtyring med bl.a. demonstration af robotteknologi og virtual reality og om nye råvarer til grønne produkter – med bl.a. bioraffinering af sidestrømme samt alternative proteinkilder som insekter, mikoalger og krill.
Konferencens indlæg er:
- Teknologiske løsninger - fra nye råvarer til grønne produkter v/ centerchef Anne Louise Dannesboe Nielsen, Fødevareteknologi, Teknologisk Institut
- Danmark er et fødevareland – også i fremtiden! v/ minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Rasmus Prehn
- Teksturering af nye råvarer med Power Heater-teknologi v/ Global Senior Customer Application Specialist Rikke Miklos, Source Technology
- Mad skal smage godt – smagsudvikling af nye råvarer vha. fermentering v/ Principal Research Scientist Vera Kuzina Poulsen, Chr. Hansen
- Fremtidens emballage og pantsystemer v/ seniorprojektleder i Bæredygtighed og Digitalisering Rikke Hjorth Hansen, Teknologisk Institut & Founder and CEO Gitte Saaby Kjær, New Loop
- Klimabelastning ved fødevarefremstilling - hvad betyder noget, og hvor ligger potentialet? v/ professor Thomas Fruergaard Astrup, Institut for Vand- og Miljøteknologi, DTU-Miljø
- Fra den første til sidste del af den cirkulære økonomi v/ Director Thomas Bak Thellesen, Sustainability, Faerch A/S
Det fulde program og tilmelding her:
Nøgleord
Kontakter
Yderligere oplysninger: Seniorprojektleder Mari Ann Tørngren, Teknologisk Institut, mobil: 7220 2682, mail: matn@teknologisk.dk Pressekontakt til konferencen: Chefkonsulent Niels Tradsfeldt, Teknologisk Institut, mobil: 7220 2769, mail: ntt@teknologisk.dk
Billeder
Links
Information om Teknologisk Institut
Teknologisk Institut har siden 1906 arbejdet for at forbedre erhvervslivets konkurrenceevne, samfundets velstand og menneskers liv. Årligt kommer det mere end 10.000 virksomheder til gavn inden for så forskellige områder som; energi, fødevarer, life science, materialer, byggeri og produktion. Teknologisk Institut har datterselskaberne Danfysik A/S, Dancert A/S og DTI Spain.
Har du brug for yderligere oplysninger, fotos, udtalelser eller andet, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen på pressetelefon 7220 1066 – eller kommunikation@teknologisk.dk
Fotos i dette nyhedsrum: ©Teknologisk Institut. Brug af fotos tilladt ved konkret omtale af Teknologisk Institut og med kreditering. I tvivlstilfælde kontakt venligst Kommunikationsafdelingen.
Følg pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Selvlærende algoritme skal bidrage til energieffektiv ventilation21.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny teknologi kan spare energi i skoler og kontorer, men kræver i dag dyr og kompliceret opsætning. Nyt projekt skal automatisere processen.
Rester fra grøntsagsproduktion kan gøre fødevarer mere holdbare16.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny undersøgelse fra Teknologisk Institut viser, at fermenterede sidestrømme kan hæmme væksten af sporedannende bakterier i andre retter. Metoden bruger sidestrømme fra grøntsags- og svampeproduktion, der ellers går til spilde, og kan give fødevareproducenter et naturligt alternativ til kemiske konserveringsmidler.
Tre danske fødevarevirksomheder åbner dørene for 12 forandringsagenter11.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Madservice Aalborg, Meyers and Dangrow vil åbne dørene for 12 fellows fra BioSustainability Design Fellowship Programme for at finde nye grønne løsninger på madspild, plantebaserede fødevarer og udnyttelse af sidestrømme.
Nyt digitalt værktøj gør op med ventilationsjunglen i over 1 million etageboliger8.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ventilationskataloget samler løsninger for etageboliger bygget over 100 år og gør det muligt at vælge ud fra klimabelastning, driftsøkonomi og indeklima.
Teknologisk Institut advarer mod skjulte følgeskader efter oversvømmelser4.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med kalenderen på efterår, har meteorologerne flere gange varslet risiko for skybrud i Danmark. Teknologisk Institut opfordrer bygningsejere til at handle hurtigt, hvis vandet trænger ind – ellers risikerer man langvarige og dyre følgeskader.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

