CPH HALF: Etiopien løber med begge sejre

Efter aflysning i 2020 vendte Copenhagen Half Marathon – med knap 20.000 deltagere - søndag tilbage for fuld skrue. Med de fire første løbere i mål på under én time, blev løbets høje klasse igen bekræftet. Hurtigst var VM-bronzevinderen Amdework Walalegn fra Etiopien, der i en tæt og medrivende spurt snuppede sejren i 59:10 minutter – bare to sekunder foran kenyaneren Kenneth Renju.
Dagens mest opsigtsvækkende præstation fandt man dog i kvindernes løb, da Tsehay Gemechu stormede i mål i ny løbsrekord 65:08 minutter. Dermed fik den 22-årige etiopier skåret syv sekunder af den løbsrekord, som Hollands dobbelte OL-guldvinder Sifan Hassan satte i 2018.
”Jeg havde håbet at løbe på omkring 65 minutter og sætte personlig rekord. At slå Sifan Hassans løbsrekord er selvfølgelig også noget særligt,” sagde Gemechu, der efter 12 kilometer sagde farvel til sine nærmeste konkurrenter. Indtil 15 km kunne hun ligge i læ af den mandlige hollandske ”hare”, men herefter måtte hun gøre arbejdet selv.
Abdi Ulad vinder DM-guld
Traditionen tro var årets danske mesterskab på distancen indlagt i løbet. Stjernen fra ”Vild med dans”, Abdi Ulad (Hvidovre AM), havde her taget en pause fra tv-showet for at sikre sig endnu en titel til samlingen med vinder-tiden 63:30 minutter. AGF-løberen Omar Hassan, der var 13 sekunder hurtigere, blev først udråbt som vinder, men den etiopiskfødte århusianer venter fortsat på dansk statsborgerskab – og dermed gik guldmedaljen alligevel til Abdi Ulad, der slog en anden AGF-løber, Jacob Simonsen, med tre sekunder. Yderligere 15 sekunder efter kunne den tidligere triatlet Rune Bækgaard (Team Hechmann) snuppe bronzemedaljen.
Hos kvinderne sejrede et nyt navn, Annah Ritah Nagadya fra Peak4Ever, i 1:16,49 time – bare fire sekunder foran Kamilla Sofie Vallin (VO2RC).
Copenhagen Half Marathon – 19. September 2021
Mænd - Top 3 overall
1. Amdework Walalegn, Etiopien 59:10 minutter
2. Kenneth Renju, Kenya 59:12 – personlig rekord
3. Daniel Mateiko, Kenya 59:25 – personlig rekord
Mænd - Top 3 DM
12. Abdi Ulad, Hvidovre AM 63:30 – DM-guld
14. Jacob Simonsen, AGF 63:33 – DM-sølv
16. Rune Bækgaard, Team Hechmann – DM-bronze
Kvinder - Top 3 overall
1. Tsehay Gemechu, Etiopien 65:08 minutter – LØBSREKORD
2. Hawi Feysa, Etiopien 65:41 – personlig rekord
3. Vivian Kiplagat, Kenya 66:07'
Kvinder - Top 3 DM
22. Annah Ritah Nagadya, Peak4Ever – DM-guld 76,49
23. Kamilla Sofie Vallin, VO2RC – DM-sølv 76:53
29. Maria Larsen, Sparta – DM-bronze 78:22
Billeder





Links
Information om Sparta Atletik og Løb
Copenhagen Half Marathon har verdens hurtigste halvmaratonrute. Det blev endnu en gang understreget i 2018, hvor der blev sat ny europarekord hos kvinderne, mens hele otte mænd løb under 60 minutter. Ud over den absolutte verdenselite så deltager der også et kæmpe motionsfelt med mere end 20.000 løbere. Arrangørerne af Copenhagen Half Marathon er Sparta Atletik & Motion og Dansk Atletik Forbund.
Den første udgave af Copenhagen Half Marathon fandt sted i 2015 og var et udspring af det succesrige VM i halvmaaton, som blev afholdt i København i 2014. Målsætningen har fra starten været at lave verdens bedste og hurtigst halvmaraton, og den er målsætningen er i manges øjne opfyldt.
Følg pressemeddelelser fra Sparta Atletik og Løb
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sparta Atletik og Løb
Historisk stor åbning for DHL Stafetten København6.3.2025 15:37:22 CET | Pressemeddelelse
Aldrig før har så mange virksomheder sikret sig plads til billetsalgets åbning. 20.000 hold – og dermed 100.000 personer – bookede sig ind i løbet af få timer, og 70% af alle pladser er nu solgt på blot to dage.
For første gang i Danmark: Halvmaraton sælges via lotteri6.3.2025 11:15:00 CET | Pressemeddelelse
Indtil d. 20. marts kl. 23.59 er det muligt at skrive sig op i lotteriet om de eftertragtede startnumre til VM på halvmaratondistancen.
Largest ever: 65,000 runners can participate in the World Championships in Copenhagen12.2.2025 11:05:00 CET | Pressemeddelelse
It might become the largest participant event ever held on Danish soil when Copenhagen hosts the World Championships in Half Marathon, 5K, and One Mile in September 2026. Up to 65,000 runners will have the chance to take part as the world’s elite compete for gold in the streets of the Danish capital.
Største nogensinde: 65.000 løbere kan deltage ved VM i København12.2.2025 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det kan blive det største deltager-event nogensinde på dansk grund, når København danner rammen for VM i halvmaraton, 5 km og One mile i september 2026. Hele 65.000 løbere er der plads til i feltet, når verdenseliten skal kæmpe om guldet i hovedstadens gader.
Nyt, stort partnerskab sætter yderligere strøm til store løbeoplevelser4.2.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Sparta Atletik & Løb og LØBEREN har netop sat underskrifter på en samarbejdsaftale, der skal udvikle flere og endnu bedre aktiveringer og events omkring løb.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum