Daniel fra Autohuset Hørsholm fik årets lærling/elevpris

Det var en glad og overrasket Daniel Bundgaard Sørensen, som onsdag aften fik overrakt årets lærling/elevpris på 5.000 kr. Daniel er i lære som automekaniker hos Autohuset Hørsholm.
Men det var en velfortjent pris til en lærling, der med ordene fra hans mester, Kasper Rømeling fra Autohuset Hørsholms, gør det så godt, at ”giver du ham en opgave, er du sikker på, den bliver løst til 100% perfektion.”
John Hemming, der er formand for Fredensborg Erhvervsråd, er glad for, at en enig priskomite valgte at give prisen til Daniel, som var 27 år da han fik sin læreplads:
”Jeg håber, at prisen vil være med til at opmuntre andre, som har nogle år på bagen, til gå i gang med en lærlinguddannelse. Det er med til at give både variation og andre erfaringer med ind på både uddannelserne og arbejdspladserne”.
Lærling/elevprisen er indstiftet af erhvervsforeningerne for at sætte fokus på de dygtige unge mennesker, som vælger at tage en håndværks- eller elevuddannelse. Erhvervslivet har brug for dem og kæmper om dem. Prisen er også en anerkendelse af virksomheder der investerer i, at vi også i fremtiden har kompetente faglærte medarbejdere.
Daniel modtager udover en pris-statuette også en check på kr. 5.000,00 som er doneret fra Fredensborg Handels- og Håndværkerforening og Humlebæk Erhvervsforening.
Billeder

Information om Fredensborg Kommune
Følg pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Fredensborg Kommune udgiver sin første ESG-rapport27.6.2025 08:30:12 CEST | Pressemeddelelse
Byrådet har netop godkendt kommunens første ESG-rapport, som giver borgerne et let overskueligt indblik i, hvordan kommunen som virksomhed arbejder med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold
Så er de nye vejnavne i Nivå Bymidte vedtaget20.6.2025 11:22:13 CEST | Pressemeddelelse
Med den nye bymidte kommer også nye veje og pladser – og de har nu fået navne baseret på kvinder og mænd fra Nivås lokalhistorie
Forrygende ferieaktiviteter for kommunens børn16.6.2025 09:03:35 CEST | Pressemeddelelse
Kommunens mange foreninger tilbyder igen i år en masse forskellige aktiviteter i skolernes sommerferie. Alle børn i kommunen er velkomne
Fritidspuljen skaber også liv i kommunens byer4.6.2025 13:17:44 CEST | Pressemeddelelse
Udover at give kontante tilskud til kommunens foreninger, støtter Fritids- og Idrætsudvalgets Fritidspulje nye aktiviteter i kommunens bysamfund
Nyt initiativ for frivillighed skal skabe fællesskab på tværs af generationer26.5.2025 09:30:14 CEST | Pressemeddelelse
Ældre Sagen Fredensborg og Fredensborg Kommune indleder nu et nyt samarbejde, der skal styrke fællesskaber mellem generationer
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum