Oversigt over evakuerede fra Afghanistan
16.9.2021 17:16:03 CEST | Udenrigsministeriet | Pressemeddelelse
Antal personer omfattet af den danske evakueringsoperation fra Afghanistan pr. 15. september 2021.
|
Gruppe |
Antal personer evakueret fra Afghanistan |
|
Nuværende lokalansatte og personer, der har været lokalansat inden for de seneste to år på den danske ambassade, inklusiv familie * |
256 |
|
Personer, der har været lokalansat på den danske ambassade for mere end to år siden, inklusiv familie |
137 |
|
Tolke, der har samarbejdet med forsvaret, inklusiv familie |
235 |
|
Udsatte personer fra afghanske NGO’er, herunder menneskerettighedsforkæmpere, inklusiv familie |
59 |
|
Solidaritetspulje, inklusiv familie (lokalansatte hos NATO, EU og FN i Afghanistan) |
154 |
|
Andre** |
60 |
|
Danskerlisten (danske statsborgere og personer med fast ophold i Danmark) |
137 |
|
I alt |
1038 |
* Heraf 15 familiemedlemmer med fortsat usikkerhed om familietilhørsforhold.
** Kategorien ”andre” dækker primært over personer, der på baggrund af et humanitær skøn, oftest foretaget under stærkt tidspres i lufthavnen i Kabul, har fået OK til evakuering, selvom de ikke har opfyldt kriterierne i den politiske aftale og forståelse. Det kan fx være familiemedlemmer til personer med et muligt beskyttelsesbehov eller fra Danskerlisten, som det lykkedes at komme ind i lufthavnen og det var nødvendigt at medtage af humanitære årsager. Kategorien tæller også 3 personer, hvor der har været tale om forveksling eller brug af falsk identitet.
Af de 1038 personer er de 954 kommet til Danmark, mens 35 er hjulpet ud over landjorden til et nærtliggende land og 49 er kommet ud på anden vis og opholder sig i forskellige andre lande.
Bevægelsen i antal evakuerede fordelt på de ovenstående kategorier skyldes den fortsatte gennemgang og kvalitetssikring af de evakuerede bl.a. på baggrund af interviews, personoplysninger og dialog og samkøring af lister mellem relevante myndigheder. Tallene er forbundet med en vis usikkerhed og kan forventes fortsat at ændre sig.
Pr. 15. september er der 57 personer fra de danske lister tilbage i Afghanistan. Heraf er 24 personer med et muligt beskyttelsesbehov fra de ovennævnte kategorier, mens 33 er fra Danskerlisten, der tæller personer med dansk statsborgerskab eller opholdstilladelse i Danmark. Disse tal ændrer sig løbende, da nogle personer fra listerne hjælpes ud, der kommer flere ansøgninger ind fra tidligere lokalansatte og tolke om at blive omfattet af den politiske aftale, ligesom der løbende registreres flere personer på Danskerlisten.
Information om Udenrigsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Danmark vil støtte global uddannelsesfond med op til 1 mia. kr. frem mod 203023.9.2026 20:44:41 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen vil støtte uddannelsesfonden Global Partnership for Education (GPE) med 250 mio. kr. i 2027 og samlet op til 1 mia. kr. for perioden 2027-2030.
Danmark og Brasilien indgår strategisk partnerskab23.9.2026 15:56:37 CEST | Pressemeddelelse
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen har underskrevet et strategisk partnerskab mellem Danmark og Brasilien. Aftalen styrker samarbejdet om klima, energi, bæredygtig udvikling, sundhed, digitalisering og handel – og afspejler Danmarks ambitioner om at styrke relationerne til Latinamerika.
Udenrigsministeren rejser til New York til åbningen af FN's 81. Generalforsamling20.9.2026 18:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ukraine, stabilitet i Mellemøsten, partnerskaber i Afrika og udviklingen af AI. Det er nogle af emnerne, når udenrigsministeren fra den 20. til den 23. september deltager i højniveauugen i New York, der markerer åbningen af FN's Generalforsamling.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn18.9.2026 10:06:38 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde fredag den 18. september kl. 11.30.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn11.9.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde fredag den 11. september kl. 11.00. Fra regeringen deltager udenrigsministeren og forsvarsministeren.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
