Seniorer vil blive længere på jobbet, hvis…
Der kan være brug for, at vi arbejder længere, og det er der allerede mange, der vælger at gøre. For nogle er det ikke noget problem at fortætte arbejdslivet, selvom de har passeret folkepensionsalderen. Men en stigende andel af seniorerne er i tvivl, om de vil kunne fortsætte frem til de kan skifte lønsedlen ud med folkepension. Det viser en ny analyse udarbejdet af NFA og TeamArbejdsliv i regi af SeniorArbejdsLiv.
I 2018 og 2020 fik 30.000 seniorer over 50 år mulighed for at besvare et spørgeskema, og det er deres svar, som SeniorArbejdsLiv har analyseret.
Flere får svært ved at fortsætte til en høj alder
Dykker man ned i tallene kan man bl.a. se, at 18 procent af dem, der deltog i undersøgelsen i 2018, forventede at forlade arbejdsmarkedet på grund af dårligt fysisk helbred. I 2020 var det tal steget til 23 procent.
Antallet af seniorer, der forventer, at de må stoppe med at arbejde, fordi de ikke længere vil kunne klare deres arbejde, er også steget fra 25 procent i 2018 til 30 procent i 2020.
- Det er især de medarbejdere, der arbejder med mennesker og med produktion, der forventer ikke at kunne fortsætte med at klare arbejdet, fortæller Lars L. Andersen, der er professor på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og leder af undersøgelsen.
I 2020 var det henholdsvis 38 og 40 procent af de seniorer, som arbejder med mennesker og med produktion, der havde den forventning, mod henholdsvis 32 og 34 procent i 2018.
Samtidig er andelen af seniorer, der oplever at have et dårligt eller mindre godt helbred, steget fra 10 til 13 procent. Andelen der oplever at have godt helbred er altså faldet fra 90 til 87 procent.
- Mange af de faktorer, som vi har kigget på, har været stabile fra 2018 til 2020. Men der er også nogle væsentlige ændringer, som peger i den forkerte retning, og som vi derfor skal være opmærksomme på. Også selvom ændringerne skal ses i lyset af COVID-19 pandemien og den igangværende debat om folkepensionen, der rykker længere ud i fremtiden, vurderer Lars L. Andersen.
Markant flere ledige seniorer føler sig diskrimineret
Det er ikke kun seniorer i job, der oplever tilbagegang i aspekter af deres arbejdsliv. Det gør flere ledige seniorer også. Markant flere af dem har følt sig diskrimineret på arbejdsmarkedet pga. deres alder. I 2020 var det næsten hver tredje ledige over 50 år, der oplevede aldersdiskrimination (31 procent mod 23 procent i 2018). I samme periode er tallet for beskæftigede seniorer steget fra 5 til 7 procent.
- Ledigheden steg under første bølge af COVID-19 pandemien, så færre blev sandsynligvis inviteret til jobsamtale, når de søgte et job. Det har muligvis påvirket deres oplevelse af at blive diskrimineret, påpeger Lars L. Andersen.
Seniorerne peger selv på løsninger
Spørger man seniorerne om, hvad der skal til for at få dem til at blive længere end planlagt, så peger de bl.a. på mulighed for nedsat arbejdstid og flere seniordage. Men der er ikke kun mere fritid på ønskelisten. Bedre tilrettelagt arbejdstid, et mindre fysisk og psykisk krævende arbejde og en ledelse, der sætter pris på deres arbejde er også forhold, som kan holde dem længere på arbejdsmarkedet, viser analysen.
- Så en god indsats for at forbedre arbejdsmiljøet kombineret med fleksibilitet i forhold til arbejdstider og mulighed for fridage efter behov vil kunne få mange til at arbejde længere, vurderer Lars L Andersen.
Kort om analysen
- SeniorArbejdsLiv, som TrygFonden etablerede i 2018, omfatter forskere fra Aalborg Universitet, TeamArbejdsliv Aps og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
- Data til analysen stammer fra en spørgeskemaundersøgelse blandt 30.000 seniorer, som forskerne gennemførte i både 2018 og 2020.
Tallene i rapporten er repræsentative for beskæftigede og ledige på +50 år
Kontakter
Alex HooshiarChef for Ledelses- og KommunikationssekretariatetDet Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Tlf:20137278axh@nfa.dkLars L. AndersenProfessorDet Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
lla@nfa.dkLinks
Information om Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Lersø Parkallé 105
2100 København Ø
39 16 52 00http://www.nfa.dk
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) forsker, formidler og uddanner og bidrager dermed til at udvikle et sundt og sikkert arbejdsmiljø i Danmark
Følg pressemeddelelser fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Motivation, fleksibilitet og netværk styrker ledige seniorers jobmuligheder19.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det forbedrer chancerne for at finde nyt job for ledige seniorer, hvis de er motiverede, villige til at ændre retning i karrieren og har et stærkt personligt netværk. Det viser ny forskning.
Nyt værktøj hjælper med at skabe et sundere psykosocialt arbejdsmiljø16.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Problemer med stress, arbejdspres eller dårlig trivsel? I et nyt studie kortlægger forskere fra NFA, hvordan man mest effektivt kommer psykosociale arbejdsmiljøproblemer til livs. Det er blevet til en ny model, der skal gøre det lettere for arbejdspladser at navigere i den viden, som findes på området.
Arbejdsrelaterede ulykker og sygdomme koster samfundet omkring 50 milliarder kroner om året9.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ulykker og sygdom på grund af arbejdet koster samfundet dyrt. En ny rapport viser, at regningen årligt løber op i cirka 50 milliarder kroner.
Faste rammer, færre smerter: Forskning giver håb til smerteramt plejepersonale20.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I et nyt studie kommer forskere fra NFA med en mulig løsning til at forebygge rygsmerter hos plejepersonale. Personalet rapporterer nemlig færre smerter i lænden, når de over længere tid har ansvar for et stabilt antal beboere – i modsætning til, når antallet af beboere varierer og i nogle perioder er højere end normalt.
Flere bruger apps til at styrke arbejdsmiljøet: Trods potentialer mangler der forskning13.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Populære apps til at registrere og styrke både arbejdsmiljø og trivsel har fået vokseværk. Men selvom en let tilgængelig app kan øge fokus på arbejdsmiljøet, kan det digitale værktøj muligvis have en slagside. Det viser en ny rapport fra NFA.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum