Stor investering i biogas-lastbiler: Nettos varer kører på gylle og madaffald
14.9.2021 07:00:00 CEST | Salling Group | Pressemeddelelse

1.400 ton CO2 om året, svarende til 22 procent. Så stor er reduktionen i CO2-udledning fra transporten af dagligvarekæden Netto’s varer på Sjælland, når KP Logistik, der fragter dagligvarekædens varer på hele øen, i løbet af efteråret 2021 har udskiftet i alt 24 lastbiler i sin samlede danske vognpark til biogasdrevne af slagsen.
Selvom hverken Netto eller Salling Group, der står bag dagligvarekæden, ejer de lastbiler, der kører varerne ud, markerer omstillingen et vigtigt skridt for dagligvarekæden, forklarer Logistikdirektør i Salling Group Nicolai Gradman:
”Kloden og klimaet er ligeglad med, hvor i vores værdikæde CO2-udledningen kommer fra. Vi er nødt til at tage ansvar hele vejen fra jord til bord, og derfor arbejder både Netto og resten af Salling Group tættere og tættere sammen med alle vores leverandører om at nedbringe den samlede CO2-udledning fra dagligvarehandlen. Vi er derfor både stolte og glade, når gode samarbejdspartnere som KP Logistik på denne måde tager ansvar og går forrest i den grønne omstilling.”
Lavere klimaaftryk og mindre støj
De biogasdrevne lastbiler har flere fordele. Udover et markant lavere klimaaftryk, støjer de væsentligt mindre end en dieselmotor og har samtidig lavere partikelforurening. Derudover genererer den biogas-drevne motor strøm til køleanlæggene på firmaets sættevognstrækkere, hvilket er med til at mindske CO2-udledningen.
”Vi har truffet et valg, der er bedre for både miljøet, klimaet og medarbejderne, der også får glæde af den mindre støj, lastbilerne giver,” forklarer direktør og medejer af KP Logistik, Lars Petersen.
KP Logistik står samtidig for størstedelen af transporten af varer til Nettos 342 butikker i Tyskland. Her har vognparkens 110 lastbiler kørt på LNG-gas, siden Tyskland i 2019 fjernede vejafgiften på netop denne type af lastbiler. LNG-gas er flydende gas, der ligeledes er et mere miljøvenligt alternativ til diesel, hvilket har reduceret CO2-udledningen fra virksomhedens tyske vognpark med 1.700 ton om året, svarende til 13,8 procent.
”Fremtiden byder uden tvivl på endnu mere miljøvenlige logistik-løsninger, og vi er løbende i dialog med Netto og Salling Groups øverste supply chain-ledelse om, hvordan vi fortsat kan udvikle os i en grønnere retning. Al omstilling kræver investering, og her giver det en stor tryghed, at vi har Salling Group i ryggen,” siger Lars Petersen, der gennem KP Logistik har arbejdet sammen med Netto siden 1983.
Flere grønne logistikløsninger på vej
Salling Group hjemtog tidligere på året leveringen af brød til sine mere end 600 butikker på tværs af Netto, føtex og Bilka, hvilket har reduceret antallet af brødtransportkørsler fra 80.000 til 40.000 om året, og logistikdirektøren barsler med flere CO2-besparende initiativer.
”Smartere logistik og grønnere transportløsninger er centrale indsatsområder, og vi arbejder hårdt på at skubbe til både udviklingen og implementeringen af nye teknologier, der sammen med vores leverandører vil gøre os i stand til at tage nogle store skridt til gavn for klimaet og vores fælles fremtid.”
Fakta - biogas
- Biogas til KP Logistiks danske vognpark leveres af den danske producent Bioman, der udvinder biogas af naturlige ressourcer som gylle fra landbruget og organisk affald fra almindelige husstande.
- Gassen er en naturligt forekommende drivhusgas, der i stedet for at slippe direkte ud i atmosfæren, renses og genbruges som brændstof
- Bioman har to tankanlæg på Sjælland i hhv. Ishøj og Køge, hvor KP Logistik tanker sine lastbiler, samt tankanlæg i Horsens og Odense.
- Gylle fra 75 køer eller 3.300 slagtegrise kan levere brændstof nok til en lastbil, der kører 60.000 km/år
- En biogaslastbil med dagligvarer til Netto’s butikker kan spare klimaet for lige så meget CO2 som op til 30 personbiler
Kontakter
Group CommunicationSalling Group
Tlf:8778 5002press@sallinggroup.comBilleder
Information om Salling Group
Med kæder som føtex, Bilka, Netto, Salling stormagasiner og BR arbejder vi i Salling Group for at gøre hverdagen bedre gennem gode indkøbsoplevelser, muligheder for job i hele landet og lettere vej til en ansvarlig livsstil. Knap 60.000 dedikerede kolleger i Tyskland, Polen og Danmark servicerer hver uge 10 millioner kunder.
Fordi vi er 100% ejet af Salling Fondene år, går en del af vores overskud tilbage til samfundet. Siden 2012 har Salling Fondene doneret mere end 1,9 mia. kroner til uddannelse, kultur, sport, socialt arbejde og andre gode formål.
Følg pressemeddelelser fra Salling Group
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Salling Group
Topdesigner bag nye føtex-, Netto- og Bilka-uniformer24.9.2026 08:08:37 CEST | Pressemeddelelse
Soeren Le Schmidt indgår designsamarbejde med Salling Group. Den kendte modedesigner skal udvikle nyt arbejdstøj til medarbejderne i Salling Groups mere end 700 danske butikker og varehuse.
Salling Group blandt Europas største virksomheder17.9.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fortune placerer Salling Group som nummer 344 på listen over Europas 500 største virksomheder.
Salling Group markerer milepæl: Solcelleanlæg nummer 500 går i luften15.9.2026 13:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag den 16. september indvier Salling Group sin nye solcellepark ved hovedkvarteret i Årslev uden for Aarhus. Parken kan levere strøm svarende til det årlige elforbrug i fem Bilka-varehuse og er en vigtig del af virksomhedens energiplan.
Klar til næste rul: Nu åbner Høng dørene til fremtidens Netto8.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Større sortiment, bedre placering af varer og en mere overskuelig navigation skal gøre indkøbsturen lettere for Netto-kunderne i Høng.
Salling Group før DBU Summit: Erhvervslivet bør stille krav om lige muligheder i dansk fodbold3.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Salling Group fokuserer som hovedpartner med DBU på ligestilling og lige muligheder, og nu opfordrer detailkoncernen dansk fodbolds øvrige erhvervspartnere til at stille konkrete ligestillingskrav til de klubber, de støtter økonomisk, idet udviklingen går for langsomt, og erhvervslivet kan med fordel bruge sin indflydelse mere aktivt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

