Bæredygtig udvikling og vækst: Hele Aabenraa Byråd vedtager budget 2022
13.9.2021 10:00:00 CEST | Aabenraa Kommune | Pressemeddelelse

Repræsentanter fra alle partier i byrådet i Aabenraa Kommune har mandag underskrevet budgetforliget 2022 – Bæredygtig udvikling og vækst. Budgetforliget fokuserer blandt andet på bæredygtig udvikling, fastholdelse af kernevelfærd og investeringer i blandt andet Skolevænget 33.
Med baggrund i Aabenraa Kommunes vækststrategi Sund Vækst 2018-2030 og Strategi for Bæredygtig Udvikling er budgetforliget kommet på plads, og det sikrer blandt andet et solidt grundlag for at arbejde videre med Aabenraa Kommunes fokus på at være et godt sted at bo, arbejde, leve og drive virksomhed i. Budgetforliget 2022 er desuden et godt ståsted for et nyvalgt byråd til at fortsætte arbejdet i 2022.
Grønne ambitioner styrkes
Der er i budgettet afsat 10 millioner kroner til klimaarbejde, jordfordeling, Power to X, biodiversitet og klimasamarbejdet DK2020 partnerskab. Aabenraa Kommune har med midlerne i budgettet sat en ambitiøs retning for klimaarbejdet over de kommende år. I samspillet med den eksisterende Strategi for Bæredygtig Udvikling tager Aabenraa Kommune lokalt klimalederskab og sætter den grønne omstilling højt på dagsordenen. De 10 millioner kroner er afsat til udmøntning af konkrete initiativer og indsatser på området for bæredygtighed.
Kernevelfærd er en prioritet
Aabenraa Kommunes børn og unge samt ældre er i fokus i budgetforliget 2022. Med én milliard kroner til begge områder er der fokus på at fastholde serviceniveauet. Det betyder blandt andet, at niveauet fastholdes på ældreområdet som følge af en stigning i antallet af ældre med behov for hjælp og pleje, så de sikres en værdig alderdom. Samtidig fastholdes løftet om 2.000 kroner per barn i folkeskolen fra sidste års budgetforlig.
Investeringer i Skolevænget 33
Den største investering på anlægsrammen i budgetforliget 2022 er håndteringen af Skolevænget 33 i Aabenraa. I alt investeres 15,1 millioner kroner, så stedet i fremtiden kan bruges af foreninger og borgere, lige som det også er tiltænkt aktiviteter til Campus. Midlerne skal gå til at nedrive dele af bygningsmassen og derefter reetablere det, mens gymnastiksalene skal facaderenoveres, og en bygning specialindrettes.
Læs mere om hele indholdet i det vedhæftede budgetforlig eller dyk ned i udvalgte emner i det vedhæftede faktaark.
Kontakter
Borgmester, Thomas Andresen, tlf.: 40 15 45 50; e-mail: tand@aabenraa.dk
Vicekommunaldirektør, Søren Lorenzen, tlf.: 23 72 03 11; slor@aabenraa.dk
Kommunikationskonsulent Aabenraa Kommune, Kasper Stoof, tlf.: 73 76 72 90; e-mail: ksje@aabenraa.dk
Billeder
Vedhæftede filer
Information om Aabenraa Kommune
BETINGELSER FOR BRUG AF BILLEDMATERIALE:
- Rettigheden til anvendelse af medfølgende billedmateriale er udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende nyhed og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.
- Anvendelse skal altid ske med angivelse af hele den oplyste billedbyline.

Følg pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Aabenraa Kommune øver beredskab og lancerer beredskabshjemmeside14.9.2026 09:29:11 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 140 ledere i Aabenraa Kommune har i fredags gennemført en stor beredskabsøvelse sammen med Styrelsen for Samfundssikkerhed. Samtidig går Aabenraa Kommune i luften med en ny del af hjemmesiden, som er henvendt til borgernes forberedelse og rustning til eventuelle beredskabshændelser.
Aabenraa Kommune går tilbage i Dansk Industris erhvervsundersøgelse2.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Industris årlige erhvervsvenlighedsundersøgelse blandt landets kommuner placerer Aabenraa Kommune som nummer 42. Det er et fald på 23 pladser fra sidste års måling. På især Infrastruktur og Energi går Aabenraa Kommune dog frem, lige som der også er positive besvarelser på de mere objektive og statistiske indikatorer af undersøgelsen.
Budget 2027: Fokus på driften1.9.2026 11:29:23 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag 1. september præsenterede og underskrev repræsentanter fra et enigt Byråd budgetforliget for Budget 2027. Budgettet viderefører de seneste års investeringer i fremtidens velfærd, lige som det understøtter Aabenraa Kommunes kommuneplanstrategi Det Gode Liv 2039.
Aabenraa Kommune blandt de bedste på dagtilbud27.8.2026 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En landsdækkende undersøgelse foretaget af Økonomi- og Indenrigsministeriet, Børne-, Ældre- og Boligministeriet og Kommunernes Landsforening placerer Aabenraa Kommune som nummer 14 hvad angår forældres generelle tilfredshed med dagtilbuddene i kommunen. Undersøgelsen viser en høj grad af tilfredshed med trivsel og tryghed.
Klimadagen 2026 med lopper og klimapris10.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Aabenraa Kommunes Klimadag finder i år sted 3. oktober i Arena Aabenraa. Her vil der være loppemarked hvor unge sælger deres brugte tøj, mens der også skal kåres en vinder af Klimaprisen 2026. Det er fjerde gang, at kommunen arrangerer Klimadagen og uddeler Klimaprisen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

