Lavere elafgift er en investering i fremtiden
Billigere strøm til danskerne. Det kan blive resultatet, hvis regeringen kommer igennem med sit forslag om at sænke elafgiften gradvist med 23 øre/kWh frem mod 2030, som det foreslås i reformudspillet ”Danmark kan mere I”.
Hos TEKNIQ Arbejdsgiverne anerkender man tanken om at bruge adgangen til billigere strøm som løftestang for den grønne omstilling.
”Det vil eksempelvis gøre det endnu mere økonomisk attraktivt at investere i en elbil eller i at skifte fra fossil opvarmning til en varmepumpe. Og det er tiltrængt i takt med, at de øvrige støtteordninger enten reduceres eller udfases,” siger Simon O. Rasmussen, underdirektør hos TEKNIQ Arbejdsgiverne, der som landets tredjestørste arbejdsgiverorganisation repræsenterer cirka 4.100 virksomheder indenfor el, vvs og metal.
Regeringens forslag om en sænkelse af elafgiften er blevet kritiseret for at øge forbruget af el i en grad, hvor den vedvarende energiproduktion ikke kan følge med – og dermed for at sætte et negativt aftryk på CO2-regnskabet.
”Jeg kan sådan set godt følge kritikken. Vores holdning er bare, at der er behov for at se mere langsigtet på hele den grønne omstilling. Ved at skabe et stærkere økonomisk incitament til at investere i grønnere teknologier hos både erhvervslivet og i de private hjem, skaber vi også grundlaget for det marked, der på sigt skal drive os frem mod et mere miljøvenligt energiforbrug,” siger Simon O. Rasmussen og uddyber:
”Initiativet styrker jo også den elektrificering, som er bydende nødvendig for en grøn omstilling af det danske energisystem. Og i takt med at vi får udbygget produktionen af vedvarende energi, vil CO2-gevinsten ved overgangen til eksempelvis elektriske varmepumper og elbiler bare blive endnu større.”
Nøgleord
Kontakter
Yderligere oplysninger:
Simon O. Rasmussen, underdirektør i TEKNIQ Arbejdsgiverne – mobil: 60 69 88 91
Billeder
Information om TEKNIQ
TEKNIQ Arbejdsgiverne – Industri & Installation repræsenterer cirka 4.100 virksomheder inden for el, vvs og metal med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ
Organisationer: Ny V-melding om gassens fremtid skaber usikkerhed10.5.2025 05:56:24 CEST | Pressemeddelelse
Et bredt politisk flertal har siden 2022 været enige om, at Danmark skal udfase gas som varmekilde til boliger i 2035. Det er godt for den grønne omstilling og for energiuafhængigheden af Rusland. Når Venstre nu går en anden vej, øger det usikkerheden om den grønne omstilling af samfundet, mener TEKNIQ og SYNERGI. Organisationerne håber, at regeringen fortsat prioriterer investeringer, der hjælper danskerne i overgangen til grøn og sikker varme fra blandt andet varmepumper.
TEKNIQ: Ny aftale er et nybrud for fremtidens faglærte6.5.2025 20:57:13 CEST | Pressemeddelelse
Den nye politiske aftale om erhvervsuddannelserne er et hårdt tiltrængt kvalitetsløft, der vil komme både lærlinge og virksomheder til gavn, mener erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Varmepumpesalget fordoblet på et år – men langt fra rekordniveau28.4.2025 11:14:09 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne er kommet ud af skyggerne fra energikrisen og for alvor begyndt at skrotte deres gamle olie- og gasfyr til fordel for varmepumper igen. Det er godt for den bæredygtige opvarmning, men der skal meget mere til for at komme i mål med den grønne omstilling, mener erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Lav efterspørgsel i metalindustrien24.4.2025 09:35:11 CEST | Pressemeddelelse
Særligt metalindustrien er ramt af en tendens med færre ordrer og mindre mangel på medarbejdere, viser tal fra Danmarks Statistik. Det er en træls udvikling for både virksomheder og samfund, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Grønt gearskifte i erhvervslivet: Flere vælger elvarebiler16.4.2025 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Antallet af elvarebiler i Danmark er steget markant det seneste år – erhvervsorganisationen TEKNIQ roser det grønne valg, men advarer mod stopklodser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum