Ny professor i eksperimentel neurobiologi på SDU
Morten Meyer har igennem hele sin karriere haft en stor interesse for de neurodegenerative lidelser, primært med fokus på Parkinsons sygdom, hvor han bl.a. har medvirket til at afdække nogle af de molekylære sygdomsmekanismer. Hans nuværende forskning benytter stamceller, som laves ved reprogrammering af bindevævscellerne i en hudbiopsi fra patienterne. Disse patient-specifikke stamceller modnes så efterfølgende til nerveceller, hvori han undersøger sygdomsmekanismer og leder efter nye cellulære behandlingsområder. Via samarbejde med proteinforskere fra Syddansk Universitet har disse undersøgelser påvist flere, ikke tidligere beskrevne sygdomsrelaterede fejl i cellerne, og senest har hans forskning et nyt potentielt behandlingsområde i cellerne, som han lige nu arbejder på at validere. Dette sker bl.a. i samarbejde med neurologer ved Odense Universitetshospital samt forskere ved universiteterne i Oxford og København.
Morten Meyer fik sin biomedicinske kandidatgrad fra Syddansk Universitet (SDU) i 1997 og blev tildelt den medicinske ph.d.-grad indenfor eksperimentel neurobiologi samme sted i 2001. Overlappende med kandidat- og ph.d.-studiet var han i en 2-årig periode ansat som videnskabelig assistent på Universitetshospitalet i Bern i Schweiz, hvor han tog del i parkinsonforskningen og desuden arbejdede med fremstilling af celler til klinisk brug i.f.m. en anden hjernesygdom. Efter ph.d.-forløbet blev Morten Meyer først ansat som forskningsadjunkt (1 år) på eksterne midler, efterfølgende fik han en regulær adjunktansættelse (3 år), og i 2004 blev han fastansat som lektor med egen forskningsgruppe ved SDU. Sideløbende med denne ansættelse blev han i 2020 også tilknyttet som konsulent og gæsteforsker ved Neurologisk Afdeling på Odense Universitetshospital, inden han pr. 1. september 2021 blev professor ved Institut for Molekylær Medicin, SDU.
Morten Meyer har publiceret 108 videnskabelige artikler, afholdt mere end 110 videnskabelige foredrag, og han har vejledt en lang række bachelor-, speciale-, prægraduate og ph.d.-studerende. Han har en bred vifte af nationale og internationale samarbejdspartnere og deltager således i flere forskningsnetværk, herunder stamcellekonsortiet ”Brainstem”, som er etableret via midler fra Innovationsfonden. Han har gennem årene varetaget bestyrelsesposter bl.a. i Network of European CNS Transplantation and Restoration (NECTAR), International Society for Neural Transplantation and Repair (INTR) samt Dansk Selskab for Neurovidenskab. Han er ofte bedømmer på forskningsansøgninger, artikler og ph.d.-afhandlinger og er desuden i editorial board ved tidsskriftet Cells. Siden 2018 har han været medlem af forskningsrådet i Parkinsonforeningen, hvortil han i en årrække har haft en tæt tilknytning.
Morten Meyer underviser på bacheloruddannelserne i medicin, klinisk biomekanik (kiropraktoruddannelsen på SDU), farmaci og biomedicin under de sundheds- og naturvidenskabelige fakulteter, og han varetager ansvaret for anatomikurset på biomedicinernes uddannelse.
Privat bor Morten Meyer i Ubberud lidt vest for Odense sammen med sin kæreste Claudia. Sammen har de børnene Theresa og Gustav på henholdsvis 17 og 14 år.
Morten Meyer er født i Hammerum og opvokset i Gjellerup øst for Herning. Han blev student fra Ikast Gymnasium, og efter et år på rundrejse i Australien tog han til Odense, hvor han tog sin uddannelse og bosatte sig.
Kontakter
Kontakt: Morten Meyer, Ubberudvej 47, 5491 Blommenslyst, mobil: 25138637, e-mail: mmeyer@health.sdu.dk
Fødselsdag, 9.marts, 1969
Billeder
Information om Syddansk Universitet
Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Nobelprisvinder Joseph Stiglitz besøger SDU7.5.2025 14:28:10 CEST | Pressemeddelelse
Han har vundet nobelprisen i økonomi, været rådgiver for Bill Clinton og Barack Obama og i årtier advaret mod den verdensorden, som vi står midt i med Trump som præsident. Onsdag 14. maj får Syddansk Universitet besøg af Joseph Stiglitz.
Knoglebrud koster mere med type 1 diabetes5.5.2025 13:50:52 CEST | Pressemeddelelse
Ny forskning fra Syddansk Universitet viser, at sundhedsomkostningerne for patienter med knoglebrud er højere for personer med type 1 diabetes end for personer uden. Forebyggelse vil muligvis kunne nedbringe omkostningerne
Ny institutleder på Retsmedicinsk Institut på SDU2.5.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Simon Kjær Hermansen konstitueres som institutleder for Retsmedicinsk Institut under Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet pr. 1. maj 2025. Han afløser Peter Mygind Leth, som fratræder posten, men fortsætter som statsobducent og professor i endnu et års tid.
Direktøren for Danish Advanced Research Academy tiltræder1.5.2025 14:59:31 CEST | Pressemeddelelse
Philip Hallenborg var en del af teamet bag fondsansøgningen. Nu skal han stå i spidsen for det nationale Ph.D.-akademi, Novo Nordisk Fonden har finansieret for at samle universiteterne om udvikling af danske forskningstalenter.
MedTech Odense uddeler de første millioner til udvikling af banebrydende sundhedsteknologi på hjerteområdet1.5.2025 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Pionerprojektet DANARC er den første modtager af en bevilling fra MedTech Odense - den første af flere bevillinger til projekter i de kommende år. DANARC vil udvikle en robot, der kan skanne og diagnosticere hjertekarsygdomme. En automatiseret løsning, der kan forkorte de stigende ventetider og gøre en forskel for patienter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum