
Et år med Dinolift i Danmark: Blandt de meste efterspurgte modeller

Dinolift har slået sit navn fast hos Jøma Lift Teknik, som i 2020 blev eneforhandler af mærket i Danmark. Efter lidt over et år i sortiment er de slidstærke finskproducerede maskiner således blandt de mest efterspurgte lifte hos den koldingensiske liftspecialist, som også har modeller fra Genie, Leguan, Teupen-lifte, IXOLIFT og SG Glaslifte i stalden.
– En af de helt store styrker ved Dinoliftene er, sammen med den store alsidighed som deres portefølje tilbyder, at det er gennemført solide og holdbare lifte, som passer perfekt til det danske klima og de meget forskelligartede opgaver, som vores kunder ønsker løst, siger Jørgen Martinsen, direktør i Jøma Lift Teknik. Han uddyber:
– Det har vores kunder også opdaget, hvilket kan mærkes på efterspørgslen. Vi har haft store forventninger til resultatet af samarbejdet med Dino, hvilket er blevet indfriet. Det er vi selvfølgelig meget glade for.
Har haft Dino i 20 år
Hos Citylift i Taastrup har man et særdeles godt kendskab til brandet, da man gennem de sidste 20 år har haft de fleste af Dinomodellerne i vognparken. Seneste tilføjelse er en selvkørende Dino 280 RXT-letvægts bomlift med støtteben.
– Den nye model passer rigtigt godt ind i vores sortiment, da den er ideel til opgaver inden for træfældning og skovpleje. Vi har desuden fået en del flere renoveringskunder ind, hvor RXT’eren er meget brugbar, da dens lave egenvægt gør, at den kan køre på havesider hos boligselskaber uden at ødelægge underlaget, siger direktør i Citylift, Rene Olsen og tilføjer:
– Dinoliftene er stabile og logisk opbyggede lifte, som kan skabe værdi hos kunden. Mærket er et godt eksempel på de lifte, vi ønsker at have til rådighed for vores kunder.
Nyt foretrukken mærke hos udlejer
Hos Holbæk Lift og Materieludlejning er man også blandt tilhængerne af Dinoliftene. Således modtog indehaver Jens Peder Pedersen den første Dino XTB 180 II sidste sommer, mens nummer to kom til sammen med en spritny Dino XTB 210 II her i juli. Det har han ikke fortrudt.
– Udover at være meget brugervenlige, så er Dino-modellerne opbygget særdeles godt, så de kan holde til det våde danske vejr og til enhver arbejdsopgave. Som udlejer til både erhverv og private er det vigtigt, at vi kan levere et pålideligt og driftssikkert produkt hver gang, og det kan vi med Dino. Jeg vil gå så langt til at sige, at Dino er blevet mit foretrukne mærke, siger Jens Peder Pedersen, der har været i udlejningsbranchen siden 1981.
Jøma Lift Teknik har de mest populære Dinolifte på lager i Kolding til øjeblikkelig levering. Herunder last- og trailerlifte, knækarmslifte og retarmslifte i arbejdsområdet 10,5 – 28 meter, hvoraf flere er batteridrevne. Dinos samlede sortiment er på hele 23 forskellige modeller, som kan bestilles hjem gennem Jøma Lift Teknik.
Interesserede virksomheder kan booke en demonstration på info@genielift.dk eller via kontaktformularen på Jømas hjemmeside.
Nøgleord
Kontakter
Jørgen Martinsen
Direktør, Jøma Lift Teknik A/S
(+45) 22 14 15 22
jm@genielift.dk
Billeder
Information om Jøma Lift Teknik A/S

Nordager 24
6000 Kolding
Jøma Lift Teknik A/S har siden 1999 specialiseret sig i at sælge og servicere løftemateriel. Virksomheden er dansk totalforhandler af Dinolift, Leguan-lifte, Teupen-lifte, IXOLIFT, SG Glaslifte samt Genie personlifte, materialehejs og teleskoplæssere. www.genielift.dk
Følg pressemeddelelser fra Jøma Lift Teknik A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Jøma Lift Teknik A/S
Jøma Lift Teknik tager krydderurtedykning op i højden21.6.2021 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Nordic Harvest dyrker krydderurter i Copenhagen Market, så er det med hjælp fra fem sakselifte fra Jøma Lift Teknik, som sikkert fragter både ansatte og urter op og ned i det 14-etagers høje vækstanlæg.
Jøma Lift Teknik tilføjer Dinolift til produktporteføljen19.5.2020 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Jøma Lift Teknik udvider produktsortimentet og bliver eneforhandler i Danmark af lifte fra de finske letvægts- og trailerliftseksperter, Dinolift.
Jøma tager på tur: Demonstrerer den nyeste lift-teknologi ved din virksomhed11.2.2020 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Til marts tager den danske totalforhandler af liftmateriel, Jøma Lift Teknik, på turné med deres nyeste model. Book en demonstration, og oplev den banebrydende Leguan 135 Neo i aktion ved din virksomhed.
Juletravlhed hos skoventreprenører: Manøvredygtige lifte sparer tid i skoven10.12.2019 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nye lifte når ekstra højt op og bredt omkring, når der skal klippes pyntegrønt. Dermed skal liften flyttes markant mindre, og den fordel har skoventreprenør Morten Nedergaard fået øje på.
Let personlift lanceret – vedligeholdelsesopgaver bliver markant nemmere14.8.2019 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Jøma Lift Teknik har netop modtaget en ny personlift, X500, fra finske IXOLIFT. Liften vejer kun 320 kilo og går op i fem meters højde, og derfor er den særlig velegnet til vedligehold på udsatte underlag.