Foredrag på Næstved Bibliotek om at leve godt og bæredygtigt
7.9.2021 11:03:41 CEST | Næstved Bibliotek og Borgerservice | Pressemeddelelse

Mange ønsker at leve bæredygtigt, tage hensyn til klimaet og klodens sparsomme ressourcer. Men vi ved ikke altid hvordan, eller om det nytter noget. Vi stiller os selv spørgsmål som: Hvordan finder jeg de klimavenlige varer? Hvordan sparer jeg på energi og vand? Er det nu, jeg skal skifte til en elbil? Skal jeg holde op med at flyve? Foredraget giver den nyeste viden og masser af konkrete forslag til at gøre sit liv bæredygtigt. Forslagene spænder vidt. Fra hvad man kan gøre uden at rejse sig fra lænestolen, til at bruge sin fritid på bæredygtige sociale aktiviteter.
Vores nuværende levevis skaber problemer for kloden
Foredraget henvender sig til de stadig flere mennesker, der ønsker at leve bæredygtigt. Ikke mindst fordi vi hver eneste dag gennem medier, kolleger, familie og venner bliver mindet om de problemer for kloden, som vores nuværende levevis skaber. De menneskeskabte klimaforandringer er et af de alvorligste problemer, som vi har stået over for. Dette dystre budskab har vi hørt i mange år. I august i år malede FN’s Klimapanel et endnu mere dystert billede af en overhed klode, hvis der ikke gribes massivt ind nu.
Bæredygtighed handler om mange ting
Bæredygtighed handler langtfra kun om klima. Bæredygtighed er fx også at bekæmpe den stigende økonomiske ulighed i verden, bremse befolkningseksplosionen, stoppe sult, bekæmpe fattigdom, løse flygtninge- og indvandrerproblemer, stoppe tabet af biodiversitet og mindske rovdriften på jordens ressourcer.
Leif Sønderberg Petersen
Foredragsholder Leif Sønderberg Petersen har en faglig baggrund som både magister i naturvidenskab og kommunikation. Hans erfaring med bæredygtig udvikling er opbygget gennem 30 års professionelt virke som bl.a. generalsekretær for World Energy Council og chefkonsulent for innovation, bæredygtig energi og klima hos Danmarks Tekniske Universitet. I 2017 startede han konsulentvirksomheden GOAL:SUSTAIN.
Udgivelser
Leif Sønderberg Petersen har skrevet mange bøger på alment niveau samt til undervisning i folkeskolen og gymnasiet. Han har skrevet talrige artikler til populærvidenskabelige magasiner som Illustreret Videnskab. Hans nyeste bog LEV LIVET GODT OG BÆREDYGTIGT forventes at udkomme medio november. Den rummer den nyeste viden om bæredygtighed og giver over 500 forslag til, hvad man som borger selv kan gøre for at fremme bæredygtighed i hverdagslivet.
Pris og tilmelding
Foredraget på Næstved Bibliotek tirsdag d. 28. september kl. 17-19 er gratis, men med tilmelding på bibliotekets hjemmeside www.naesbib.dk
Foredraget sker i forbindelse med en fotoudstilling om FN’s verdensmål, som kan ses i X-rummet på Næstved Bibliotek fra 6. – 30. september. Udstillingen fra Globale Seniorer giver mulighed for at stifte bekendtskab med verdensmålene, og vigtige spørgsmål i den forbindelse, som har betydning for din og min - og især vores børns hverdag i morgen.
Kontakter
Helle SigaardKulturformidler
Tlf:55884164hsiga@naestved.dkJesper ChristensenBibliotekar
Tlf:5588 4158jechr@naestved.dkBilleder

Information om Næstved Bibliotek og Borgerservice
- består af Næstved Bibliotek, Fensmark Bibliotek, Fuglebjerg Bibliotek, Glumsø Bibliotek og Korskilde Bibliotek. Sammen driver vi et moderne biblioteks- og borgerservicetilbud for alle borgere i Næstved Kommune med det erklærede formål, at borgerne opnår indsigt og udsyn til at navigere i eget liv.
Følg pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Foredrag med Nikolaj Kirk1.4.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Eventyrer, kok, forfatter og tv-vært Nikolaj Kirk besøger Næstved Bibliotek med foredraget Fødevarekvalitet og bæredygtighed. Det sker tirsdag den 21. april kl. 19.00-21.00.
Frihed, tid og bæredygtighed - Tømrerlusens vej ud af hamsterhjulet1.4.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dennis Nielsen, også kendt som Tømrerlusen, besøger Næstved Bibliotek mandag d. 20. april kl. 19:00 - 21:00. Her fortæller han om, hvordan vi kan leve mere bæredygtigt, uden at miste livskvalitet.
UGE17: Bibliotekernes verdensmålsuge31.3.2026 10:45:01 CEST | Pressemeddelelse
Næstved Bibliotek byder indenfor til både børn og voksne i uge 17, når Danmarks biblioteker sætter fokus på FN’s 17 verdensmål. Der er planlagt en hel uge fyldt med spændende aktiviteter, foredrag og workshops.
Litterær folkehøring om fremtidens natur og landskaber30.3.2026 10:45:36 CEST | Pressemeddelelse
Vær med til at give naturen en stemme, når Næstved Bibliotek torsdag den 16. april kl. 18.30-21.00 inviterer til en aften i fremtidens og naturens tegn. Mød biolog og tv-vært Morten D.D. Hansen, Ruth Hansen fra DN Næstved samt forfatterne Shëkufe Tadayoni Heiberg og Victor Boy Lindholm.
Næste Bog, Bøf & Bif i Glumsø byder på spændende, historisk drama.16.3.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Bog, Bøf & Bif er Glumsøs populære samarbejde mellem Glumsø Bibliotek, Café Rejseladen og Glumsø Biograf, hvor hyggelig fællesspisning kombineres med filmatiserede romaner. På forårets anden Bog, Bøf & Bif-aften tirsdag d. 14. april skal vi tilbage til 1500-tallet og opleve William Shakespeare og hans familie i en historie om kærlighed og tab.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
