
Tabuiseret emne når bredt ud med TUBAs prisvindende og fiktive kortfilm

I weekenden vandt TUBA Danmarks kortfilm ’Natsværmer’ Odense International Film Festivals Youth Award 2021. Prisen, som uddeles af OFFs Ungdomsjury, går til den bedste kortfilm egnet til unge, og det en af de fem hovedpriser, som kortfilmfestivalens uddeler en gang om året. Natsværmer vandt også publikumsprisen, der blev uddelt i samarbejde med Fyens Stiftstidende. Den gives til den kortfilm, som har fået flest af publikums stemmer.
”Det er nemmere at tale om et emne, når det emne bliver behandlet i fiktionens verden. Derfor er fiktion en smart genvej til at nå bredt ud med et tabuiseret emne. I TUBA er det kun hver femte ung, der er en dreng eller ung mand. Det stadig er et kæmpe tabu at tale om problemer, derfor kommer drenge og unge mænd ofte ud i misbrug, vold eller kriminalitet, før de bliver spottet. Det ville vi ændre på med Natsværmer, siger landsleder i TUBA Danmark, Henrik Appel.
Natsværmer handler om den 21-årige Kasper, hvis fars alkoholmisbrug og vold trænger sønnen så langt op i en krog, at han må vælge, om han tør sige fra og stole på, at han bliver grebet, hvis han afslører familiens dybeste hemmelighed.
Hele 49% af de drenge og unge mænd, som har været i behandling i TUBA, har som børn aldrig nogensinde talt med nogen om deres forældres alkoholmisbrug. Det har inspireret til kortfilmen, der er skrevet og instrueret af Oscar-vinder Anders Walter og er produceret af M&M Productions i samarbejde med TUBA.
Nøgleord
Kontakter
For interviews, cases, fotos og yderligere kommentarer, kontakt presse- og kommunikationschef Anne Andersen på aan@tuba.dk eller 27119519.
Ulla Johanne JohanssonTUBA Danmark / Presse- og kommunikationschef
Tlf:30672486ulj@tuba.dkBilleder
Information om TUBA
Om Natsværmer
Manuskript og instruktion: Anders Walter
Produceret af M&M Productions i samarbejde med TUBA.
I hovedrollerne: Sylvester Byder, Clara Rosager og Jacob Hauberg Lohmann.
Vinder af:
UNGDOMSKONKURRENCEN, Youth Award, OFF Awards 2021
PUBLIKUMSPRISEN, OFF Awards 2021
Trailer til filmen kan ses på: www.tuba.dk/natsvaermer
Om TUBA Danmark
TUBA er en landsdækkende nonprofitorganisation, der tilbyder gratis terapi til børn og unge i alderen 14-35 år, der er vokset op i familier ramt af alkoholproblemer og/eller stofmisbrug.
TUBA har 34 afdelinger i fordelt i hele Danmark.
Sundhedsstyrelsen skønner, at 122.000 børn og unge under 18 år lever i familier med alkoholmisbrug, det er ca. to børn per skoleklasse. Børn, der vokser op i hjem med misbrug, kan være plaget af senfølger som PTSD, angst, depression og selvmordstanker og kommer typisk til TUBA, når det går op for dem, at livet ikke behøver at være så svært.
Ca. 30% af dem har selv en øget risiko for at få et misbrug.
I 2020 var 3969 børn og unge i behandling i TUBA. Kun hver femte var en dreng eller ung mand.
Om Odense International Film Festival (OFF)
Odense International Film Festival (OFF) er en hyldest til kortfilm fra hele verden. En jury udvælger de bedste kortfilm til fem kategorier: Hovedkonkurrencen, Den Danske Konkurrence, Animationskonkurrencen, Ungdomskonkurrencen samt Dokumentarkonkurrencen. Derudover findes tre yderligere priser.
3.229 kortfilm var indsendt til OFF21. 122 kortfilm fra 36 lande var udtaget til årets konkurrenceprogram.
Følg pressemeddelelser fra TUBA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TUBA
Nye tal fra TUBA: Misbrug går i arv27.3.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvis dine forældre har et misbrug af alkohol eller stoffer, har dine bedsteforældre sandsynligvis også haft det. Nye tal fra organisationen TUBA viser, at misbrugsproblemer går i arv. Organisationen peger på, at der er brug for en styrket forebyggende indsats for at støtte unge i at bryde den negative sociale arv.
TUBA åbner i Vejle og Billund: Nu kan unge fra misbrugsramte familier få hjælp15.1.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der er godt nyt for de mange unge, der er vokset op i familier med alkohol- eller stofmisbrug i Vejle og Billund. Et samarbejde med organisationen TUBA, der giver specialiseret terapi og rådgivning, skal nemlig sikre, at flere unge kan få den hjælp, de har brug for.
TUBA: Det er ikke alle børn, der glæder sig til jul18.12.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvert 10. barn i Danmark vokser op i en familie med et alkoholmisbrug. Her er julen sjældent børnenes fest. I stedet er højtiden fyldt med bekymring, uforudsigelighed og dårlige minder. TUBA, der tilbyder gratis terapi og rådgivning til børn og unge fra familier med misbrug, giver seks råd til, hvordan du kan støtte et udsat barn eller ung.
Vil gøre op med ensomhed: Nu donerer de stort beløb til TUBA20.11.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
2.300 kilometer, 68 dage, tre ildsjæle og én fælles mission. De vil sætte fokus på ensomhed – og hjælpe nogle af dem, der er hårdest ramt.
Michelle er vokset op med misbrug: Vi skal være bedre til at se tegnene og hjælpe tidligere1.10.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En opvækst med alkohol- og stofmisbrug kaster lange skygger ind i voksenlivet. Derfor skal fagpersoner være bedre til at spotte tegn på misbrug i familien, og børn og unge skal have ret til hurtig hjælp. Sådan lyder nogle af anbefalingerne i den seneste svigtrapport fra Børns Vilkår. Organisationen TUBA bakker op.