
Ny membranløsning beskytter København Zoos pingvin- og søløvebassin

Søløverne og pingvinerne i København Zoo skal have skiftet pumpe- og cirkulationsanlægget fra ferskvand til saltvand. Den oprindelige konstruktion er lavet af beton med jernarmering, og som bekendt er saltvand og jern en dårlig kombination. Nanostone, der tilbyder overfladebehandling af tage, facader og nu saltvandsbassiner, skal derfor forsegle overfladen, og det gøres med en Polyurethan-vandtætningsmembran. Når den er påført, kan saltvandet ikke trænge igennem til beton- og jernkonstruktion, der dermed undgår at blive nedbrudt og forurene vandet.
– Den membran, vi benytter i København ZOO, er designet til netop denne opgave. Det er første gang, lige netop denne metode anvendes i Danmark. Vi er utrolig stolte over at kunne supportere København ZOO med en løsning som imødekommer deres unikke behov, siger Nicklas Christensen, der er partner og CCO i Nanostone.
En lille opgave med stor værdi
I sin enkelthed går opgaven ud på at lave en 100 procent holdbar vandtætningsmembran, så søløverne og pingvinernes vandreservoirer kan transformeres fra fersk- til saltvand.
Opgaven i Zoologisk Have er meget speciel. Handlingsplanen skal være hurtig og præcis af hensyn til dyrene. Når dyrene er ude, foretages en totalrensning af overfladen. Først påføres en primer for at få en god vedhæftning og efterfølgende påføres selve Polyurethan-membranen i flere lag. Membranen er specialudviklet til vandreservoir og er testet til at kunne holde i saltvand.
I København Zoo skal Nanostone-holdet arbejde på cirka 600 m2. Til sammenligning var deres seneste opgave på Toms A/S, hvor der på de 30.000 m2 tag skulle udskiftes tagmembran, for at energioptimere og levetidsoptimere taget på chokoladefabrikken. Opgaven er derfor ikke særlig stor, men der er mange hensyn at tage, hvilket for medarbejderne gør den ekstra spændende og anderledes, og mange har meldt sig til at deltage i.
Glade kunder kommer igen
Foruden isbjørneanlægget og den kommende opgave ved pingvinerne og søløverne, har Nanostone også renset tunnelen ved børneområdet samt hele indgangspartiet til dyrehaven. København Zoo har fået øjnene op for Nanostones kunnen, og glade kunder kommer igen.
– I ZOO står vi ofte med nogle atypiske udfordringer, når vi skal vedligeholde og bygge nye anlæg. Der skal både tages hensyn til de dyr, der bor i anlæggene og til vores gæster, der kommer hver dag året rundt. I den forbindelse har Nanostone udvist stor fleksibilitet og opfindsomhed i opgaveløsningen, og vi er derfor meget glade for samarbejdet, siger driftschef Camilla Schaarup Haugsted, Zoologisk Have i København.
Opgaven kommer til at foregå over fem dage, så der både er tid til, at materialerne kan tørre, og pingvinerne og søløverne såvel som havens gæster oplever mindst muligt gene af arbejdet.
Arbejdet udføres afhængig af vejret i uge 35/36
Nøgleord
Kontakter
Nicklas Christensen
Medejer, Nanostone A/S
(+45) 60 60 42 65
nc@nanostone.dk
Billeder




Information om Nanostone A/S
Nanostone A/S tilbyder en overfladebehandling, som beskytter og hindrer fliser, tag og facade mod indtrængen af vand, og dermed besværliggør vækst af alger og mos på overfladen. Virksomheden ligger i Hedehusene og har ansatte fordelt i hele landet. www.nanostone.dk.
Følg pressemeddelelser fra Nanostone A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Nanostone A/S
Undgå bøder og fiskedød: Vælg din tagrens med omtanke for miljøet26.8.2021 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fagfolk opfordrer boligejere til at udvise stor forsigtighed ved valg af udbyder til tagrens. Når danskerne fornyer tagets udseende med en rensning, kan det nemlig have fatale konsekvenser for fiskene i de lokale vandløb
Maigaard & Molbech indgår samarbejde med femdobbelt gazellevirksomhed8.4.2021 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det danske multi-family office Maigaard & Molbech indgår partnerskab med stifterne af den femdobbelte gazellevirksomhed Nanostone, et markedsledende selskab indenfor specialrengøring af ejendomme.
Salgseventyr i Dubai lagde kimen til 600 procents vækstrater4.3.2021 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Efter et halvt år som sælger i Dubai stødte Nicklas Christensen på produktet, der ændrede hans liv. I dag er han medejer af en virksomhed, der efter fem år med øredøvende vækstrater forventer 3.000 nye kunder i år.
Gazelle fra Hedehusene bekæmper alger i isbjørneanlæg gratis26.10.2020 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Medejer af gazellevirksomheden Nanostone opdagede massivt algeangreb ved isbjørneanlægget i ZOO. Nu fjerner hans virksomhed algerne kvit og frit.