20 procents chance for, at Danmark vinder alle VM-kampene
4.9.2021 06:00:00 CEST | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse
Hvis hovmod står for fald, så kunne det danske herrelandshold godt falde på Færøerne. Eller i en af de efterfølgende fem kampe i VM-kvalifikationsgruppen.
For der er en stor – måske overdrevet – tro på, at Danmark vinder alle 10 kampe i VM-kvalifikationsgruppen, hvor Kasper Hjulmands tropper indtil videre har spillet og vundet fire kampe.
- Vi har åbnet et spil på, om Danmark vinder alle deres kampe i gruppen, og det er der en stor tro på blandt Oddset-spillerne, fortæller Mathias Reimer Larsen, der er oddssætter i Danske Spil.
- I Danske Spil vurderer vi, at der er cirka 20 procents chance for, at det sker, fortæller han.
Danske Spil giver odds 4,50 på, at Danmark buldrer videre i kvalifikationen og stryger til VM med 10 sejre i 10 kampe. Og odds 1,16 på, at det ikke sker.
Det er altså en langt større chance for, at Danmark sætter point til, end at vi ikke gør. Men:
- 99 procent af alle væddemål på, om vi vinder alle kampene i gruppen, er sat på ja, fortæller Mathias Reimer Larsen.
Holder vi også nullet?
Efter de første fire kampe har Danmark en målscore på 16-0, og du kan faktisk også spille på, at Kasper Schmeichel slet ikke komme til at lukke mål ind i nogen af de 10 kampe.
Det er der odds 11 på, mens du kan få pengene 2,20 gange igen, hvis der scores færre end 4 mål mod Danmark i VM-kvalifikationen.
- Noget af det, der taler imod, at vi går igennem gruppespillet uden at sætte point til eller lukke mål ind, er, at vi skal møde Skotland på udebane i den sidste kamp. Der er vi – hvis det går, som vi forventer – formentlig allerede kvalificeret til VM og stiller måske ikke i stærkeste opstilling, mens skotterne muligvis kan nå andenpladsen, som også kan give adgang til VM, siger Mathias Reimer Larsen.
Danske Spil har odds 7 på, at Danmark scorer mere end 40 mål i de 10 kampe og odds 1,75 på, at de danske landsholdsspillere scorer mere end 32 mål.
Færøerne-Danmark fløjtes i gang lørdag aften kl. 20.45, og der er odds 1,08 på en dansk sejr, mens hjemmeholdet giver odds 27 for en sejr.
For yderligere info:
-Michael Ørtz Christiansen, presserådgiver i Danske Spil, mail: mioc@danskespil.dk, tlf: 61334230
-Mathias Reimer Larsen, oddssætter i Danske Spil, mail: marl@danskespil.dk, tlf: 31443038
Information om Danske Spil A/S
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Danske Spil: ”Det kan slet ikke gå anderledes!”3.4.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sidste X Factor-udsendelse før finalen kommer ikke til at byde på overraskelser af nogen art – det forudsiger Danske Spils ekspert på emnet.
Julen varer lige til påske: Glemte millionkupon fra Jule Lotto i månedsvis3.4.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I månedsvis kørte en kvinde fra Sydjylland rundt med en kupon fra Det Store Jule Lotto i handskerummet i sin bil. Uden at vide, at den var en million kroner værd.
Påsken får igen mindst 27 garanterede millionærer – Det Store Påske Lotto vender tilbage1.4.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne tog sidste år godt imod Det Store Påske Lotto, og millionregnen vender nu tilbage. For anden gang i historien forvandler Danske Spil 2. påskedag til en vaskeægte millionfest med hele 27 garanterede millionærer.
Danske Spil genfinder optimismen: ”Det lugter af VM!”31.3.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er kun 90 minutter mellem det danske fodboldlandshold og en deltagelse ved VM-slutrunden til sommer – og ifølge Danske Spil, så er udsigterne blevet en hel del bedre, end da der var 180.
Millionær på Lotto: Køber den gamle campingvogn tilbage30.3.2026 09:10:29 CEST | Pressemeddelelse
Et sydjysk ægtepar fortrød, at de havde solgt deres gamle fastligger-campingvogn: Så da de vandt 1.000.000 i Lotto, tog de direkte ud på pladsen og bankede på døren til deres gamle campingvogn med et godt tilbud…
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
