Historisk stor måling skal styrke kundeoplevelsen i Bog & idé
Bog & idé har netop lanceret den spørgeundersøgelse, som over tre år skal følge udviklingen i kundetilfredsheden i butikkerne. Spørgeundersøgelsen er baseret på en forundersøgelse blandt 2.500 personer samt observationer og dybdeinterviews i en række butikker. Dermed har kunderne selv været med til at definere målepunkterne for spørgeundersøgelsen.
”Vi går meget op i at give vores kunder den bedste oplevelse i vores butikker,” lyder det fra kædens adm. direktør, Marianne Lyngby Pedersen. ”Derfor har vi valgt denne ’udefra-ind’-tilgang til undersøgelsen, så vi sikrer os, at vi holder fokus på det, der er vigtigst for kunderne.”
Forundersøgelsen har bekræftet mange af boghandlerkædens antagelser om, hvad kunderne vægter højt, såsom den personlige og rådgivende betjening, den inspirerende købsoplevelse og muligheden for at få varerne i hænderne.
”Og så vi bliver også bekræftet i, at kunderne ændrer vaner. F.eks. stiller de krav til større sammenhæng på tværs af medier og for første gang ser vi også, at kunderne selv aktivt efterspørger scan selv-løsninger,” fortæller Marianne Lyngby Pedersen.
Corona boostede onlinesalget
Coronakrisen fik danskerne til at handle online som aldrig før og af den seneste e-handelsrapport fra Nets fremgår det, at 19 procent af forbrugerne agter at holde fast i de nye online-vaner. Også Bog & idé oplevede en voldsom stigning i onlinesalget under nedlukningerne, men efterhånden som forholdene har normaliseret sig, har kunderne igen fundet vej til de fysiske boghandler.
”Vi kan konstatere, at kunderne gerne vil vores fysiske butikker. Det har corona været den ultimative lakmustest på,” udtaler Marianne Lyngby Pedersen. ”Netop derfor skal vi også sikre os, at vi giver den bedst mulige kundeoplevelse, så vores kunder forbliver vores i fremtiden.”
I arbejdet med kundemålingerne vil man fra kædeledelsens side arbejde tæt sammen med ejerne af de fysiske butikker og ved hjælp af tertialrapporter opstille løbende benchmarks og udarbejde handlingsplaner for nye tiltag, som skal højne kundetilfredsheden og styrke kunderelationen.
Om målingen: Bog & idés kundemåling er udviklet i samarbejde med bureauerne morphic og Human Engage. Kunderne vil blive mødt af målingen i de fysiske butikker, i nyhedsbreve, på bog-ide.dk og på sociale medier. Man forventer at kunne præsentere de første resultater medio oktober 2021.
For mere information kontakt: Adm. direktør Marianne Lyngby Pedersen, Indeks Retail, mail mpe@i-r.dk, mobil 20 23 59 36
Link til Nets-rapporten: Dansk e-handel 2020
Billede: Billedet viser det bogmærke med link til spørgeundersøgelsen, som butikkerne deler ud til kunderne. Billedet må bruges sammen med pressemeddelelsen.
Nøgleord
Kontakter
Marianne Lyngby PedersenAdm. direktørIndeks Retail A/S
Står til rådighed for udtalelser til indslag, interviews, artikler o.l., som har relevans for branchen, vores butikker og vores brand.
Julie Brinck-SøjbergKommunikationsansvarligIndeks Retail A/S
Koordinerer pressehenvendelser og faciliterer interviews etc.
Information om Bog & idé
Bog & idé er Danmarks største boghandlerkæde med 116 butikker på landsplan samt webshoppen bog-ide.dk.
Kæden havde i 2021 en omsætning på 1,3 milliarder.
Bøger udgør knap halvdelen af forretningen, mens kontor- og trendvarer, brætspil, puslespil og lignende udgør resten.
Bog & idé er en frivillig kæde. Grundstenen blev lagt i 1969, men både navn og struktur har ændret sig meget siden.
Bog & idé er tilknyttet kædekontoret, Indeks Retail A/S, som også er kædekontor for hhv. BOGhandleren og Legekæden.
Følg pressemeddelelser fra Bog & idé
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Bog & idé
Bog & idé forventer rekordmange bøger under juletræerne18.12.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Bøger fylder igen under juletræerne i år. Hos Bog & idé er der solgt titusindvis af forskellige bogtitler, og særligt skønlitteratur og engelske bøger hitter i årets julehandel.
Michael Katz Krefeld vinder MARTHA prisen 20241.11.2024 16:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danskerne kårer krimiforfatter Michael Katz Krefeld som vinder af MARTHA prisen 2024 for sin krimi Terminalen, der udkom i efteråret 2023. Det er anden gang, Krefeld vinder prisen.
Bog & idé hylder årets butikker10.10.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tre butikker i Bog & idé-kæden kan nu kalde sig årets butikker i tre forskellige kategorier. Vinderne er valgt på baggrund af både kundernes oplevelser og butikkernes stærke præstationer.
Brætspil skaber fællesskab: Bog & idé kårer Årets Spil 20242.10.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Bog & idé kårer årets spil 2024, hvor danskerne igen i år har testet og vurderet spillene samt udvalgt vinderne i de fire kategorier ’Årets familiespil’, ’Årets børnespil’, ’Årets voksenspil’ og ’Årets nyhed’.
Bog & idé styrker kundeklubben med udvidet loyalitetskoncept27.9.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Bog & idé udvider loyalitetskonceptet med et pointsystem, der giver kunderne rabatter på tværs af butikker, app og webshop. Det styrker relationen til kunderne og øger engagementet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum