
DI: Markant fremgang i brugen af kunstig intelligens i virksomhederne

- Det er en rigtig god nyhed at flere virksomheder bruger kunstig intelligens. Dagens tal viser, at vi er godt på vej. Selvom Danmark er verdensmestre i digitalisering, er det vigtigt, at flere virksomheder kommer med på vognen med avancerede teknologier, siger Rikke Hougaard Zeberg branchedirektør i DI Digital.
Kunstig intelligens anvendes i 2021 af over 4.000 danske virksomheder med minimum ti ansatte svarende til 24 pct. Det er en markant stigning fra 2019 og 2020, hvor hhv. 6 pct. og 11 pct. af danske virksomheder benyttede teknologien. Jo større virksomheden er, jo mere udbredt er anvendelsen af kunstig intelligens. To ud af tre virksomheder med over 250 ansatte benytter mindst én type teknologi baseret på kunstig intelligens i 2021.
- Der er enorme konkurrencemæssige gevinster at hente i anvendelsen af kunstig intelligens og derfor er det også afgørende for vores samlede økonomiske vækst, at vi får flere virksomheder med i udviklingen. Det gælder især om at få kunstig intelligens ind i SMV’erne, som udgør størstedelen af dansk erhvervsliv. Derfor arbejder DI også for at udbrede virksomhedernes kendskab til brugen og værdien af kunstig intelligens. Eksempelvis deltager DI i AI Denmark, som er et projekt, der hjælper SMV’er med at implementere kunstig intelligens i deres forretning gennem skræddersyede virksomhedsforløb, forsætter Rikke Hougaard Zeberg.
Som med mange andre avancerede teknologier er der stor forskel på anvendelsen i store og små virksomheder. Derfor har DI Digital også søsat en række initiativer, som skal hjælpe og rådgive især de mindre virksomheder i brugen af avancerede teknologier.
- Med ny teknologi som kunstig intelligens kan vi bedre løse de samfundsudfordringer, vi står overfor. Det gælder f.eks. på sundhedsområdet, hvor kunstig intelligens kan bruges til at forbedre diagnosticering i sundhedsvæsnet og ift. klimaforandringer, hvor teknologien kan bruges til at skabe bedre udnyttelse af vores energiressourcer, som del af den grønne omstilling,forsætter Rikke Hougaard Zeberg.
Nye EU-regler for kunstig intelligens skal ikke stoppe udviklingen men understøtte den, mener branchedirektøren.
- Med de nye EU-regler for AI sættes der endnu større fokus på, at anvendelsen af kunstig intelligens foregår på en ansvarlig måde. Derfor støtter vi i DI op om en risikobaseret tilgang, hvor det i første omgang handler om at indsnævre kravene, så vi undgår at skabe nye administrative byrder som hæmmer innovationen, afrunder Rikke Hougaard Zeberg.
For de virksomheder, der arbejder med kunstig intelligens, er automatisering af arbejdsgange ved brug af fx softwarerobotter til procesautomatisering, den hyppigst brugte teknologi for alle brancher. Dernæst er de mest populære teknologier machine learning til dataanalyse og teknologier.
Kontakter
Yderligere oplysninger fås hos presserådgiver Bo Hjuler, tlf. 2328 4912, e-mail boh@di.dk
Billeder
Links
Information om DI Digital
Følg pressemeddelelser fra DI Digital
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Digital
DI: Styrket fokus på cybersikkerhed i ny beredskabsaftale er et vigtigt første skridt15.1.2025 09:32:00 CET | Pressemeddelelse
Dansk Industri ser positivt på den nye beredskabsaftale, men påpeger behovet for yderligere politiske initiativer og ser frem til en ny national strategi for cyber- og informationssikkerhed i lyset af det stigende trusselsniveau.
Digital nytårskur i de store forandringers tid14.1.2025 11:14:46 CET | Presseinvitation
Midt i en mildt sagt foranderlig verden, både politisk og sikkerhedsmæssigt, står vi over for en af de største teknologiske omvæltninger med bl.a. kunstig intelligens. Det kommer til at ændre radikalt på alle arbejdspladser og i alle brancher – og det er techvirksomhederne, der er krumtappen i den udvikling. På DI Digitals nytårskur 2025 er disse to temaer omdrejningspunkter, når mere end 200 branchefolk mødes.
DI: SMV'er viser smutveje med kunstig intelligens22.11.2024 11:06:26 CET | Pressemeddelelse
DI har samlet inspiration til kæmpe tids- og ressourcebesparelser at hente i dybtgående interviews med små- og mellemstore virksomheder, der er gået forrest med brug af kunstig intelligens.
Dansk samarbejde skal bane vej for ansvarlig brug af AI i Europa13.11.2024 11:31:37 CET | Pressemeddelelse
Et historisk bredt samarbejde mellem offentlige og private organisationer skal vise vejen til nem og ansvarlig brug af kunstig intelligens i Danmark og i resten af Europa.
Tele24: To ministre drøfter digital infrastruktur og sikkerhed16.10.2024 13:40:48 CEST | Presseinvitation
Fremtiden for vores digitale infrastruktur og ikke mindst sikkerheden i den forbindelse er på dagsorden når bl.a. digitaliseringsminister Caroline Stage og minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen deltager på konferencen Tele24.