SuperBrugsen åbner nybygget flagskib i Silkeborg
Torsdag den 2. september 2021 kl. 8.00 åbner Coops nye SuperBrugsen Søtorvet i Silkeborg. Her åbner butikken dørene til 1.276 m2 salgsareal, der er indrettet, så det er nemt og enkelt at handle ind.
”Vi vil være Silkeborgs mest kundevenlige supermarked og sørge for både ekstra god service og god stemning. Det skal være nemt for vores kunder at finde lige netop de varer, de mangler, hos os, og vi er klar til at gå det ekstra skridt, der skal til,” fortæller butikkens uddeler Christian Müller, der er tidligere varehuschef i Kvickly Silkeborg.
I den nybyggede butik er der både MadCooperativet, BrødCooperativet med betjent bagerdisk, Coops nye frugt & grønt-koncept og en stor vinafdeling. Kunderne vil også kunne finde nonfood som bolig, køkken og underholdning i butikken, og der vil også være fuld post-funktion med GLS og PostNord.
”Vi glæder os over, at vi nu kan byde kunder og medlemmer i butikken indenfor til en topmoderne indkøbsoplevelse med alt det nyeste fra SuperBrugsen. Der kommer også til at være mange gode muligheder for at præge butikken og lokalområdet,” siger kædedirektør i SuperBrugsen Jesper Gottschalck Jensen.
Den nye SuperBrugsen afløser byens Kvickly-varehus, Kvickly Silkeborg, der netop er lukket. Udover varehuschef og nu uddeler i SuperBrugsen Søtorvet, Christian Müller, er også en stor del af medarbejderne fra Kvickly flyttet med over i den nye butik.
”Vi er glade for, at så mange dygtige Kvickly-medarbejdere har valgt at flytte med til SuperBrugsen Søtorvet og fortsat kan være med til at tage godt imod vores kunder i Silkeborg, ” fortæller kædedirektør i SuperBrugsen Jesper Gottschalck Jensen.
Konverteringen fra Kvickly til SuperBrugsen sker som del af en større plan for butiksudviklingen i Silkeborg. På Søtorvet opfører AP Pension 286 nye bæredygtige boliger, hvor beboerne får den nye SuperBrugsen som nabo. I 2022 åbner en ny Kvickly på Viborgvej i Silkeborg.
Kontakter
Uddeler i SuperBrugsen Søtorvet, Christian Müller, 8722 5170
Kædedirektør i SuperBrugsen, Jesper Gottschalck Jensen, 2677 0301
Information om Coop Danmark A/S
Følg pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S
Coop Tradings direktør fratræder til fordel for international topstilling25.4.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Administrerende Direktør i Coop Trading, Michael la Cour, har valgt at takke ja til en ny international rolle i en topstilling for IKEA i Sydøstasien. Med udgangen af august 2025 forlader han derfor direktørrollen i det nordiske indkøbsselskab – og efterlader sig et stærkt team, en tydelig retning og en masse nordisk momentum til det videre arbejde for en ny direktør. Coop Tradings direktør takker af efter stor indsats, som har skabt fokus på styrken ved det nordiske fællesskab og på, hvordan de nordiske private brands – Coop, Xtra og Änglamark – leverer stor værdi på både pris og kvalitet. Direktørens farvel markerer en ny fase i Coop Tradings rejse mod at levere private brands i verdensklasse til de nordiske hjem. ”Vi vil gerne takke Michael la Cour for hans markante bidrag til Coop Trading gennem de seneste år. Han har været drivende i at tage det nordiske samarbejde ind i en ny æra med endnu stærkere fokus på at skabe forbrugernes foretrukne produkter i Norden. Ud over at kæmpe for
Coops resultat for 2024: Større fremgang end forventet24.4.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Coop Danmark leverer et EBIT-resultat før særlige poster på + 162 mio. kr. Det er en fremgang på 879 mio. kr. i forhold til 2023.
Coop fjerner skruelåget på seks millioner kartoner med yoghurt7.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Coop fjerner igen plastlåget på kartoner – denne gang gælder det skruelåget på næsten seks millioner kartoner med yoghurt og ymer fra Coop-serien. Det giver store reduktioner i Coops plastforbrug og CO2-udledning.
Coop gør klar til at hjælpe kunder i toldkrig3.4.2025 11:36:06 CEST | Pressemeddelelse
Hvis varer produceret i USA bliver belagt med ekstra told, vil Coop indføre en mærkning af disse varer. Men den samlede effekt på dagligvarepriserne i Danmark vil være beskeden. Samtidig går koncernen – der driver 900 butikker i Kvickly, SuperBrugsen, Brugsen og 365discount – i gang med at finde alternativer til de amerikanske varer. Desuden kommer Coops kæder til at reducere markedsføringen af varer produceret i USA og øge markedsføringen af varer produceret i Danmark og Europa. ”Med told på varer produceret i USA kan vi lave en præcis mærkningsordning. Vi kommer til at mærke disse varer for at fortælle vores kunder, hvorfor de pludselig er blevet dyrere,” siger kategoridirektør Jeff Salter, der er den øverst ansvarlige for al indkøb i Coop. ”Som en naturlig konsekvens skruer vi ned for markedsføringen af de varer, der er produceret i USA og op for markedsføringen af danske varer. Vi ved, at varer der bliver dyrere, bliver mindre attraktive for kunderne, og derfor er det logisk for os
Coop sætter turbo på udviklingen af Irma-vareserie17.3.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Salget af Irma-varer går godt i Coop. Faktisk så godt, at der bliver solgt næsten 20 procent flere af de 150 Irma-varer, Coop har på hylderne i dag, end dengang disse varer blev solgt i Irmas butikker. Nu vil Coop sætte yderligere skub i Irma-serien ved at introducere 100 nye kvalitetsprodukter samt øge tilgængeligheden af Irma-varerne på tværs af butikker landet over.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum