Norlys opruster med kendt ansigt fra energi- og telebranchen

Fra den 1. september 2021 starter Gert Rieder i en nyoprettet direktørstilling i Norlys Digital, som blandt andet omfatter Stofa og Boxer. Som Vice President (VP) for Teknik & Infrastruktur får Gert ansvaret for anlæg og drift af coax-nettet og de tjenester, der tilbydes via den infrastruktur, som Norlys ejer, herunder ansvaret for Norlys’ kørende teknikere og projekt- og servicekontorer. En anden og vigtig opgave bliver at videreføre og accelerere arbejdet med at opnå en national tilstedeværelse som internet- og tv-udbyder (service provider) på både fiber og coax.
20 års ledelseserfaring fra TDC, NRGi og udenlandske teleselskaber
Gert Rieder kommer med mere end 20 års solid erfaring inden for den danske og udenlandske tele- og energisektor. Her har han blandt andet haft topposter i TDC-koncernen, energikoncernen NRGi samt teleselskaber i Schweiz og Mellemøsten.
- Gert kommer med stor erfaring og viden om etablering og drift af bredbånds-, fiber/coax og mobilnet samt en stærk kommerciel baggrund og evne til at sætte sig i kundens sted. Jeg er stolt af, at Norlys kan tiltrække så stærke profiler til koncernen, siger Sune Nabe Frederiksen, adm. direktør for Norlys Digital.
Gert fortæller:
- Jeg ser meget frem til at blive en del af Norlys-koncernen og stå i spidsen for Teknik & Infrastruktur i Norlys Digital. Her er mange spændende opgaver at tage hul på sammen med et dedikeret team af dygtige medarbejdere. Det stærke værdigrundlag, der kommer af at være et andelsselskab og den stærke ambition om at gøre tingene på en anden og bedre måde for vores kunder ved at udnytte de digitale muligheder mest muligt, tiltaler mig enormt. At blive en del af ledelsen i så stærk en koncern og få muligheden for at deltage i dens vækstrejse de næste mange år, ser jeg som et kæmpe privilegium.
Privat bor Gert i Brædstrup på en nedlagt Præstegård sammen med sine kone Helle. De er i alt fem sammenbragte børn.
Kontakter
Josefine Kofoed ChristiansenPublic Affairs- og pressechef
Tlf:+45 41329535joschr@norlys.dkBilleder
Information om Norlys
Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern. Vi leverer energi, ladestandere, internet og tv til 1,7 millioner kundeforhold og har 3.500 medarbejdere i blandt andet Silkeborg, Aarhus, Aalborg, Esbjerg og København. Norlys er ejet af 800.000 andelshavere.
Vi arbejder for grøn omstilling og digitalisering. Ud over vores kunderettede aktiviteter ejer vi landets største elnet og landets største fibernet. Derudover er vi delejere af Norlys Energy Trading, som handler med energi og Eurowind Energy, der er en førende udvikler af solcelle- og vindmølleparker.
Følg pressemeddelelser fra Norlys
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Norlys
Norlys lancerer nye fastprisprodukter til ladekunder12.5.2025 07:33:00 CEST | Pressemeddelelse
Nu kan ladekunder vælge et nyt produkt fra Norlys, hvor de får dækket deres ladebehov for en fast månedlig pris. Det gælder uanset, om de lader på deres egen ladeboks derhjemme eller på en af Norlys’ mere end 4.900 offentlige ladeudtag.
Husk at din mobil hyler og vibrerer i dag kl. 127.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag den 7. maj bliver Danmarks mobilbaserede varslingssystem S!RENEN, der udsender advarsler til telefonen ved ulykker og katastrofer, testet. Derfor kan Norlys’ og Call mes kunder opleve, at deres mobil blandt andet hyler og vibrerer klokken 12.
Norlys åbner nye lynladeparker på Sydsjælland6.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag og torsdag åbner Norlys nye lynladeparker i Fuglebjerg og Næstved, hvor elbilister kan nyde et pusterum i grønne arealer. For at markere åbningen vil det være muligt at lade bilen helt op lynhurtigt og for bare 0 kroner.
Nyt navn i gadebilledet: Telia-butikker er blevet rød-hvide5.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Telia er blevet til Norlys, og det betyder, at de mange Telia Danmark butikker i hele landet har fået en make-over, så det nu er Norlys’ rød-hvide logo, der pryder facaden og indretningen.
Nu sker det: Telia bliver til Norlys2.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På mandag skal danskerne tage afsked med et af de ældste mobilbrands og vænne sig til et nyt navn på mobilmarkedet. Her skifter Telia nemlig navn til Norlys. Kunderne beholder de priser og produkter, som de har i dag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum