Hent en gratis frøpose til haven
1.9.2021 05:00:00 CEST | Guldborgsund Kommune | Pressemeddelelse

I de kommende uger kan du udover pas og bøger også få en gratis frøpose med hjem, når du besøger biblioteker og borgerservice i Guldborgsund Kommune.
Frøposerne indeholder frø fra bi- og insektvenlige planter, og uddelingen sker som en del af indsatsen ”Vores Vilde Guldborgsund.”
- Vi har som kommune rigtigt mange indsatser i gang for at give plads til biodiversitet og det vilde liv. Men haveejerne er også en vigtig medspiller i indsatsen. Der er allerede mange haveejere som er med, og det er vi utroligt glade for. Nu håber vi, at vi med frøposerne kan nå endnu flere, der får lyst til at give lidt plads til biodiversitet i haven, siger Martin Steenstrup, der er leder i TM Myndighed i Guldborgsund Kommune.
I frøposerne er der frø til fem kvadratmeter blomstereng, og de kan sås allerede her i efteråret, eller man kan vente til foråret.
Indsatsen "Vores Vilde Guldborgsund" er en del af den nationale konkurrence "Danmarks Vildeste Kommune", hvor et af vinderparametrene er at give mest plads til biodiversitet.
- Vi bliver målt på, hvor mange kvadratmeter, vi omlægger til natur med plads til det vilde liv. Derfor er det vigtigt, at vi også får registreret de private haver, som er med. Så vi håber, at alle der får en frøpose vil melde det ind til os, når de har sået, så vi kan få de nye blomsterområder med i vores fællesskab. Det gør man nemt på vores hjemmeside: guldborgsund.dk/vildt. Man kan også sagtens tilmelde sig, hvis man har gjort andre ting for at give plads til insekter og det vilde liv - at så blomster er bare en af rigtigt mange muligheder for at give plads til biodiversitet, siger Martin Steenstrup.
Frøposerne udleveres fra 1. september i Guldborgsund Zoo og på biblioteker og borgerservice i Nykøbing, Nysted, Sakskøbing, Nørre Alslev og Stubbekøbing og Væggerløse. Frøposerne udleveres så længe lager haves.
- I Bibliotek & Borgerservice er vi rigtig glade for at kunne være med til at gøre Guldborgsund endnu vildere. Vi har kontakt til rigtig mange mennesker i hele kommunen og vi håber, at der vil blive taget godt i mod, at vi deler frøposer ud. Måske kan man også blive inspireret til at låne nogle bøger om emnet samtidig, siger Sonja C. Rasmussen, der er assisterende leder i Bibliotek & Borgerservice.
Kontakter
Leder TM Myndighed Martin Steenstrup, telefon: 25 18 08 47
Kommunikationskonsulent Stine Melissa Jensen, telefon 25 18 04 90
Billeder
Information om Guldborgsund Kommune
Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Invitation: Åbning af Hesnæs Havn19.6.2026 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter stormen i efteråret 2023 har Hesnæs Havn været under genopbygning – nu er havneområdet klar, opdateret og mere modstandsdygtigt end nogensinde før.
Fire åbninger på ni dage markerer udviklingen langs Guldborgsunds kyst18.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra Gedser til Hesnæs åbner Guldborgsund Kommune på ni dage fire nye oplevelser langs kysten – fra udsigtsplads og vandrerute til lydkunst og en genopbygget havn.
Grøn trepart: Maglemosen skal naturgenoprettes15.6.2026 18:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 8. september 1984 bragte Folketidende nyheden om at 12 lodsejere var gået sammen og havde investeret 1,6 millioner kroner (ca. 4,3 mio kr i 2026) til dræning af 180 hektar i Maglemosen. Nu skal pumpen nedlægges og mosen reetableres.
Storstrømmens broløb samlede tusindvis til historisk løbefest9.6.2026 15:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Tusindvis af løbere, frivillige og tilskuere skabte søndag en folkefest omkring Storstrømmens Broløb og den sidste store løbeoplevelse over både den gamle Storstrømsbro og den nye Dronning Margrethe II’s Bro.
Guldborgsund Kommune forlænger og udvider samarbejdet med UCE om undervisningsforløb til folkeskoleelever3.6.2026 08:38:22 CEST | Pressemeddelelse
Guldborgsund Kommune fortsætter succesfuldt samarbejde med UddannelsesCenter Sydøstdanmark (UCE), der siden 2017 har givet folkeskoleelever i 4., 5. og 7. klasse praksisnære undervisningsforløb inden for natur og teknologi, håndværk og design, bæredygtighed og grøn omstilling. Aftalen forlænges nu i yderligere tre år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


