Ny pulje skal understøtte innovative indkøb i sundhedsvæsenet
Innovative indkøb i sundhedsvæsenet kræver ofte et anderledes og mere ressourcekrævende forarbejde, da de ofte er komplekse og risikobetonede.
Den 1. september skal en ny pulje derfor bidrage til at understøtte flere innovative indkøb i sundhedsvæsenet. Puljen skal blandt andet give tilskud til kompetenceløft og intern og ekstern hjælp i forbindelse med indkøb af innovative teknologier, medicinsk udstyr og lægemidler i sundhedsvæsenet.
Puljen er et af 38 initiativer i strategien for life science, som skal styrke den danske life science-industri og skabe endnu bedre patientbehandling.
Erhvervsminister Simon Kollerup:
”Med coronakrisen er det blevet endnu tydeligere, hvor vigtigt det er med en life science-industri og et sundhedsvæsen i verdensklasse. Med strategien bygger vi videre på det stærke fundament og løfter den danske life science-industri til det næste niveau. Det handler bl.a. om at sikre bedre optag af innovative sundhedsløsninger til gavn for patienterne og skabe et stærkt hjemmemarked, hvor sundhedsvæsenet fungerer som udstillingsvindue for de nyeste og smarteste sundhedsløsninger.”
Sundhedsminister Magnus Heunicke:
”Regeringens ambitioner for sundhedsvæsenet er tårnhøje, og derfor er der også brug for at gøre sundhedsvæsenet klar til at tage hul på fremtidens teknologier, udstyr og lægemidler allerede nu. Det vil både fremtidssikre sundhedsvæsenet og komme den enkelte patient til gavn. Når man bliver behandlet på et dansk hospital, skal man være sikker på at modtage den bedst mulige behandling, og det skal denne pulje og resten af regeringens life science-strategi bidrage til.”
Sådan ansøger du
I puljen er der afsat 9 mio. kr. i 2021, 4 mio. kr. i 2022 og 5 mio. kr. i 2023. Det vil være Erhvervsstyrelsen, som administrerer puljen og behandler ansøgningerne. Der kan søges fra 1. september til 14. oktober 2021.
Kontakter
Presserådgiver Camilla Christensen Weigel, Erhvervsministeriet, tlf. 91 33 70 97 / cachwe@em.dk
Information om Erhvervsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Ny model gør det nemmere for medarbejdere at overtage ejerskabet af virksomheder27.6.2025 10:24:13 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen sender i dag et lovforslag i høring, som skal gøre det muligt for virksomhedsejere at overdrage deres virksomhed til medarbejderne uden at blive beskattet af overdragelsen.
Ny aftale skal styrke Dankortet26.6.2025 14:18:00 CEST | Pressemeddelelse
Et bredt flertal i Folketinget er enige om en aftale, der skal gøre Dankortet mere attraktivt for både butikker og forbrugere.
Presseinvitation: Regeringen inviterer til præsentation af aftale om Styrkelse af Dankort26.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et bredt flertal i Folketinget er enige om en aftale, der skal gøre Dankort mere attraktivt for både butikker og forbrugere.
Konkurrencerådet indleder efterforskning af forsikringsmarkedet25.6.2025 14:12:46 CEST | Pressemeddelelse
Konkurrencerådet har indledt en markedsefterforskning af markedet for skadesforsikringer til private. Erhvervsminister Morten Bødskov kalder efterforskningen et vigtigt skridt hen mod sundere konkurrence på forsikringsmarkedet.
Ny kortlægning: Her skal den næste ”Ole opfinder” og ”Ida iværksætter” udklækkes25.6.2025 13:14:26 CEST | Pressemeddelelse
Som en del af Iværksætteraftalen fra 2024 har Erhvervsstyrelsen undersøgt, hvordan det står til med fysiske iværksættermiljøer i Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum