Hver fjerde forælder: Denne type svindel er ok
31.8.2021 08:25:20 CEST | Gjensidige | Pressemeddelelse

Hver anden forælder risikerer at lave forsikringssvindel, fordi de ikke kender reglerne for, hvordan de skal forsikre en bil, hvis primære bruger er en anden end ejeren.
Desværre mener hver fjerde, at det er i orden at forsikre barnets bil i forælderens navn for at spare dem for at betale den forhøjede præmie, som uerfarne bilister betaler, fordi de oftere er involveret i uheld.
Det viser en ny undersøgelse, som Kantar Gallup har lavet for Gjensidige.
Her er det kun 59 procent af de adspurgte, der mener, at den ulovlige finte ikke er i orden, mens 27 procent svarer ja, og 14 procent siger, de ikke ved det.
Blandt forsikringsselskaber er manøvren kendt som såkaldte 'børnebiler', og selvom det ikke fremstår som den værste form for forsikringssvindel, så er det alligevel et bekymrende højt antal, der mener, det er i orden, lyder det fra Henrik Sagild, der er skadedirektør i Gjensidige.
“Alle forældre vil som udgangspunkt gerne hjælpe deres børn, men i det her tilfælde er det hverken en hjælp til barnet eller en selv. Prisen på forsikringen afspejler risikoen for at ende i et uheld, og hvis skaden sker, og der er snydt med oplysninger om den primære bruger af bilen, kan det både ende med en voldsomt reduceret erstatning og i værste tilfælde en politianmeldelse,” siger Henrik Sagild, der dog glæder sig over, at danskerne generelt ser med mindre milde øjne på forsikringssvindel, end tidligere.
Unge mellem 18 og 24 år er stadig overrepræsenteret blandt dræbte og tilskadekomne i den danske trafik, og i 2020 mistede 28 i aldersgruppen livet mens 636 kom til skade i trafikken. Selv om de kun udgør 12 % af den samlede befolkning, udgjorde de 23 % af de dræbte og tilskadekomne.
“Erfaring er altafgørende i trafikken, og mange unge har endnu ikke fået opbygget den nødvendige rutine, når de har fået kørekortet og sætter sig bag rattet. Derfor bakker vi også op om, at unge får så meget erfaring som muligt, fx gennem ledsagerordningen, der giver 17-årige mulighed for at bestå køreprøven og køre med en rutineret ledsager, før de er fyldt 18. Det giver nemlig mere sikre bilister,” siger Henrik Sagild.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er foretaget af Kantar Gallup for Gjensidige i juni 2021 blandt 1591 repræsentativt udvalgte danskere. Følgende spørgsmål er stillet til dem, der har hjemmeboende børn:
Kender du reglerne for forsikring af biler, hvor den primære fører er en anden end ejeren? Fx. i det tilfælde en forælder ejer en bil, men det er barnet der bruger bilen primært.
- Ja 50%
- Nej 44%
- Ved ikke 6%
Synes du det er i orden at forsikre dit barns bil i dit navn, for at spare dem for merudgiften i forhold til forsikringen og lavere selvrisiko?
- Ja det er i orden 27%
- Nej det er ikke i orden 59%
- Ved ikke 14%
Nøgleord
Kontakter
Søren Moth FrederiksenKommunikationskonsulent
Tlf:41 77 50 18smf@gjensidige.dkBilleder
Information om Gjensidige
Gjensidige er et ledende nordisk skadeforsikringsselskab, og er noteret på Oslo Børs. Vi er cirka 3.700 medarbejdere, heraf 700 i Danmark, og vi tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark, Sverige og Baltikum. I Norge tilbydes også pension og opsparing. Driftsindtægterne var 28 mia. NOK i 2019, mens forvaltningskapitalen udgjorde 112 mia. NOK.
Følg pressemeddelelser fra Gjensidige
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gjensidige
Det blå sygesikringskort: 3.900 danskere søgte sidste år refusion for lægehjælp i Europa20.6.2026 08:02:00 CEST | Pressemeddelelse
En ferie over sommeren skal helst byde på sol og afslapning, men sygdom eller uheld kan hurtigt vende op og ned på planerne. Nye tal viser, at tusindvis af danskere hvert år får brug for behandling under ferien, og derfor er det vigtigt at kende begrænsningerne ved det blå sygesikringskort.
Stor stigning i henvendelser på solskader: Rammer solariegenerationen15.6.2026 20:54:19 CEST | Pressemeddelelse
Flere danskere betaler tilsyneladende nu prisen for årtiers solbadning og solariebrug. Hos Gjensidiges sundhedsforsikring er antallet af henvendelser om solrelaterede skader nemlig steget med op til 35 procent blandt de 40-49-årige siden 2023.
Hver anden dansker glemmer det: Rejser på ferie uden at tjekke adgang til lægehjælp9.6.2026 07:42:00 CEST | Pressemeddelelse
Når danskerne planlægger ferie, bliver der ofte brugt god tid på at finde hoteller, restauranter og oplevelser. Men flere end hver anden dansker glemmer at undersøge, hvor de kan få hjælp, hvis sygdom eller uheld rammer på ferien. Det viser en ny undersøgelse.
Hver tredje dansker har fået lækket sine oplysninger4.6.2026 07:38:00 CEST | Pressemeddelelse
Datalæk er udbredt iblandt danskerne, men mange tager ikke de nødvendige forholdsregler, når skaden er sket og det kan få alvorlige konsekvenser. Det viser en ny undersøgelse.
Kun 4 ud af 10 læser vigtig del af tilstandsrapporten29.5.2026 10:49:34 CEST | Pressemeddelelse
Seks ud af ti boligkøbere springer over central del af tilstandsrapporten, som kan få stor betydning for både vedligehold og fremtidige udgifter. Det viser nye tal fra Gjensidige og NRGi.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

