Klimapotentiale i genbrug af ethanol i pharma-produktion

Den danske biotek-virksomhed pK Chemicals A/S er gået sammen med Teknologisk Institut om at udvikle en metode, hvor opløsningsmidlet ethanol i reststrømme regenereres og genanvendes i deres farmaceutiske produktion. Målet er at reducere virksomhedens indkøb af nyt ethanol med 80 procent. Genanvendelsesteknologien har derfor potentiale til at reducere CO2-udledningen relateret til farmaceutisk produktion.
Fra destruktion til genbrug
Ethanol er et uundværligt opløsningsmiddel for mange produktionsvirksomheder. Hos pK Chemicals A/S, der producerer ingredienser til medicinalindustrien, anvendes ethanol i oprensningsprocesser af virksomhedens produkter. For at sikre renheden af ethanolet fremstilles det af fossile kilder. Det brugte ethanol sendes herefter til destruktion eller anden form for genanvendelse, og man indkøber nyt ethanol til den næste produktion.
– Formålet med projektet er at udvikle en ny proces, der gør det muligt at oprense og genbruge det direkte i produktionen fremfor at sende det til destruktion eller genanvendelse udenfor virksomheden. På den måde opnår virksomheden både en stor økonomisk besparelse, en grønnere profil og et stærkt reduceret CO2-aftryk, fortæller konsulent og projektleder Signe Strange Grønborg (ph.d.) fra Teknologisk Institut.
Det to-årige projekt, som er støttet af MUDP under Miljøstyrelsen, skal munde ud i, at den udviklede løsningsmodel etableres on-site hos pK Chemicals.
Oprenseteknologier skal tilpasses unikke reststrømme
Industriel recirkulering af ethanol er udfordrende, fordi de eksisterende oprensningsteknologier ikke er ”plug-and-play”, men kræver at forskellige teknologier kombineres, udvikles og tilpasses til det unikke indhold i en reststrøm fra en specifik produktion. Derudover stilles der indenfor industriel farmaceutisk produktion særligt høje krav til renheden af det anvendte ethanol. Derfor kræver genanvendelse af ethanolstrømme en skræddersyet metode med skærpet fokus på renhed og kvalitetssikring af den oprensede ethanolstrøm.
– Bæredygtig og ansvarlig produktion er et vigtigt element i pK Chemical A/S’ strategi, og vi undersøger løbende, hvordan vi kan udnytte reststrømme eller på anden måde optimere vores processer. Ved at genvinde ethanol ’on-site’ tager vi et vigtigt skridt på vejen mod en cirkulær økonomi hos pK Chemicals A/S uden gå på kompromis med vores krav til kvalitet, siger Christina Louise Egebart, Director EHS, hos pK Chemicals.
Genanvendelse af reststrømme styrker virksomhederne
Da kravene til renhed og sporbarhed i den farmaceutiske industri er høje, forventes det, at den udviklede løsningsmodel let ville kunne leve op til de krav, som måtte stilles til regenereret ethanol i andre brancher, hvor kravene ofte er lavere. Genanvendelse af ethanol har potentiale til at medføre en reduktion i CO2-udledningen på 22.000 tons årligt alene i Danmark.
– Genanvendelse af råvarer i produktion er et centralt element af den grønne omstilling. Det er glædeligt, at så mange virksomheder øger deres fokus på miljøbevidst produktion, og at flere virksomheder også har ambitioner om at gå forrest i den grønne omstilling. Håbet er, at erfaringer fra dette projekt vil kunne tilpasses og overføres til andre brancher og typer af produktionsvirksomheder. Jo bedre virksomhederne er til at genbruge reststrømme, des stærkere står de i forhold til markedet og den grønne omstilling, fortæller Signe Strange Grønborg.
Nøgleord
Kontakter
Konsulent Signe Strange Grønborg, ph.d., Teknologisk Institut, mobil: 7220 1332, mail: sgro@teknologisk.dk
Billeder

Information om Teknologisk Institut
Teknologisk Institut har siden 1906 arbejdet for at forbedre erhvervslivets konkurrenceevne, samfundets velstand og menneskers liv. Årligt kommer det mere end 10.000 virksomheder til gavn inden for så forskellige områder som; energi, fødevarer, life science, materialer, byggeri og produktion. Teknologisk Institut har datterselskaberne Danfysik A/S, Dancert A/S og DTI Spain.
Har du brug for yderligere oplysninger, fotos, udtalelser eller andet, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen på pressetelefon 7220 1066 – eller kommunikation@teknologisk.dk
Fotos i dette nyhedsrum: ©Teknologisk Institut. Brug af fotos tilladt ved konkret omtale af Teknologisk Institut og med kreditering. I tvivlstilfælde kontakt venligst Kommunikationsafdelingen.
Følg pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Nyt initiativ baner vejen for mindre lattergasudledning i landbruget22.4.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
SmartField, et nyt 134-millioners innovationsinitiativ, åbner testfacilitet ved Hadsten 14. maj. SmartField skal sætte en ny global standard for mere præcise opgørelser af klimagassen lattergas ved at teste og dokumentere løsninger til at reducere landbrugets udledning. Målet er at nedbringe udledningen med op til 30 procent gennem omfattende målinger, innovative løsninger og nye opgørelsesmetoder.
21 millioner til elektrificering af cementproduktion skal reducere CO2-udledning4.4.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt forskningsprojekt vil udvikle elektriske opvarmningsteknologier til cementindustrien, hvor målet er at reducere industriens CO2-udledning.
Dansk teknologi skal sikre vand til fremtidens industri3.4.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
19 millioner kroner skal i det ambitiøse fyrtårnsprojekt Vandternativet udvikle ny vandteknologi, der sikrer industrien brugbart vand uden at belaste grundvandsressourcerne.
Dansk elektronikbranche skal reducere ressourcespild gennem cirkulær produktion31.3.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske elektronikvirksomheder får nu hjælp til at arbejde mod at reducere ressourceforbrug og CO2-udledning med op til 30 procent gennem nye cirkulære løsninger. Målet er at gøre Danmark til foregangsland for bæredygtig elektronikproduktion.
Danskerne skal sikres bedre mod Legionella i brugsvandet28.3.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nyt samarbejde skal dokumentere løsninger mod Legionella i danske brugsvandsinstallationer og samtidig sikre lavt energiforbrug. Nye EU-krav om energieffektivitet kan utilsigtet skabe bedre vækstbetingelser for legionellabakterier.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum