Solceller på taget af Den Kongelige Opera
16.9.2021 11:46:36 CEST | Det Kongelige Teater | Pressemeddelelse

Forleden blev teknikerne færdige med at installere 3.500 m2 solceller, der vil dække næsten en tredjedel af bygningens energiforbrug. Solcellerne gemmer sig på Operaens tag.
De klimavenlige solceller er blevet sat op som den del af en donation på over 120 millioner kroner fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, som går til en teknisk opgradering af Den Kongelige Opera.
Donationen gør det muligt for Det Kongelige Teater at være endnu mere offensive i forhold til målet om at blive et klimavenligt teater. Det er samtidig et led i Det Kongelige Teaters moderniseringsprogram fra 2018, hvor der er sat fokus på teatrets anvendelse af ressourcer og muligheder for at bidrage til øget bæredygtighed.
"At bruge vores mange ressourcer klimavenligt er sund fornuft og kan også være en god forretning. Vi ser på alle led i organisationen - alt lige fra besparelser på vand, el og varme og adfærdsændringer på arbejdspladsen ift. at slukke lyset til brug af bæredygtige materialer, genbrug af f.eks. scenografi og madspild i kantinerne," udtaler økonomi- og personaledirektør på Det Kongelige Teater, Marie Munk.
I forbindelse med moderniseringsprogrammet har Det Kongelige Teater etableret et grønt forum, hvor 30 medarbejdere fra alle dele af teatret indsamler viden og ideer, følger fremdrift i projekterne og optræder som ambassadører for grønt teater-initiativet.
Af projekter der allerede er igangsat eller afsluttet kan bl.a. nævnes indførelsen af 100% biologisk vaskemiddel i vaskeriet, Skuespilhusets køle/varmeanlæg anvender vand fra havnebassinet og reducerer energiforbruget, scenografi opbevares i en ny type containere med forbedrede muligheder for ind- og udtagning af komponenter mhp. øget genbrug, pærer i lysekroner er udskiftet med LED-pærer.
Kontakter
Claus Georg KjærPR- og presseansvarlig, opera og koncerter
Tlf:+45 27 52 90 77clkj@kglteater.dkBilleder
Information om Det Kongelige Teater
Følg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Brönte i balletten8.10.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Cathy Marstons Jane Eyre kommer til Det Kongelige Teater.
La bohème vender tilbage – med nye internationale solister8.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Operachef Elisabeth Lintons iscenesættelse af Puccinis elskede klassiker genopsættes i Operaen med blandt andre den georgisk-ukrainske sopran Teona Todua, den bosnisk-schweiziske tenor Omer Kobiljak og den unge tenor Long Long, der i 2026 debuterede på The Metropolitan Opera som Rodolfo.
Carmen – gæstespil af Den Jyske Opera7.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den Jyske Opera gæster Det Kongelige Teaters Gamle Scene med Bizets berømte opera i en ny iscenesættelse af Johanne Holten med dansk oversættelse af Jens Louis Petersen.
Holger Bruusgaards Legat 20262.10.2026 12:38:22 CEST | Pressemeddelelse
Bratschist Ida Speyer Grøn og operasolist Henning von Schulman modtager Holger Bruusgaards Legat
Danish premiere of Saariaho’s Innocence1.10.2026 12:48:41 CEST | Press release
Kaija Saariaho’s final opera, Innocence, is a haunting, profoundly relevant and all too timely musical drama about the trauma left in the wake of a school shooting. The opera now receives its Danish premiere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


