Lån en elbil i Aarhus og sæt den i Billund Lufthavn
25.8.2021 07:00:00 CEST | Billund Lufthavn | Pressemeddelelse

50 procent af husstandene i Aarhus har ikke adgang til bil, derfor bliver samarbejdet mellem GreenMobility og Billund Lufthavn taget godt i mod i lufthavnen. Samarbejdet gør det muligt at bestille en elbil i Aarhus og parkere den på én af de reserverede parkeringspladser i lufthavnen til fordelagtige priser.
– Der er mange fra Aarhus, der foretrækker at rejse fra Billund Lufthavn, så det er glædeligt, at vi kan lave et samarbejde med GreenMobility, der stiller et attraktivt produkt til rådighed. Det er attraktivt for dem, som ikke har adgang til bil, men der er også en god pointe i det for personer med egen bil, da det er et grønnere alternativ for flertallet, siger Jan Hessellund adm. direktør i Billund Lufthavn.
Thomas Heltborg Juul, administrerende direktør i GreenMobility, ser også frem til samarbejdet.
– Samarbejdet med Billund Lufthavn kommer fremadrettet til at gøre det supernemt for aarhusianerne at komme til og fra lufthavnen. Man kan lige så godt vælge den grønne løsning, når man skal afsted, og vi glæder os over, at vi nu kan åbne op for parkeringsmulighederne for GreenMobilitys elbiler i lufthavnen, siger Thomas Heltborg Juul, adm. direktør i GreenMobility.
Kør-selv-taxa
GreenMobility kalder deres service for kør-selv-taxa, hvor det enten er muligt at finde en elbil i nærheden ved hjælp af deres app og så køre af sted der fra eller forudbestille en bil til hjemmeadressen. På sidstnævnte måde har man bilen i god tid før, man skal af sted – ligesom en taxa, man skal blot selv pakke og køre den. Ligeledes kan man bestille en bil til at køre fra lufthavnen til Aarhus.
– Med GreenMobility er man sin egen taxachauffør. Skal man fx i lufthavnen kl. 10 en lørdag, kan man få en bil leveret til sin hjemmeadresse i Aarhus, som står klar ca. 20 minutter før, man skal køre. Ligesom hvis man bestilte en taxa, man kører bare selv bilen. Vi ser servicen som en positiv sammensmeltning mellem delebiler, taxikørsel og biludlejning, der både er fleksibel og billigere, siger Thomas Heltborg Juul.
Samarbejdet kan skære ned på dobbeltture
Hvert år bliver omkring 50 procent af de rejsende i Billund Lufthavn bragt til og hentet fra lufthavnen, når de skal ud at flyve. Samarbejdet med GreenMobility kan være en måde at skære ned på de dobbeltture, som tilbringertrafikken medfører. I 2019 var der næsten fire millioner rejsende, hvoraf halvdelen bidrog til dobbeltture i bilen.
– Det kræver fire bilture for halvdelen af alle passagererne i Billund Lufthavn at blive bragt til og hentet fra lufthavnen, når de skal ud at rejse. Det er mange unødige bilkilometer på de vestdanske veje, og det her samarbejde kan måske skære ned på dobbeltturene, netop fordi det er ’convenient’. Og vi ved, at det er dét, der skal til for at flytte på folks vaner, afslutter Jan Hessellund.
Faktaboks: Hvad koster det?
Lejer du en elbil ved GreenMobility i Aarhus, kan du komme fra Aarhus C til Billund Lufthavn fra 498 kr. Det er omkring 1000 kroner billigere end en taxa og cirka samme prisleje for en familie på fire i bussen.
For yderligere informationer om GreenMobility kontakt:
Thomas Heltborg Juul, adm. direktør, tlf. 2986 9901
Kontakter
Mads Bisp AgersnapPR Manager
Tlf:30165877mbp@bll.dkBilleder
Links
Information om Billund Lufthavn
Følg pressemeddelelser fra Billund Lufthavn
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Lufthavn
Rejsende bruger flere penge i Billund Lufthavn – og tilvælger de nemme løsninger7.5.2026 07:58:35 CEST | Pressemeddelelse
Den gennemsnitlige omsætning per rejsende er steget, og kunderne er generelt mere købestærke og villige til at benytte lufthavnens mange tilbud.
E-commerce og effektiv drift løfter indtjeningen i luftfragt i Billund Lufthavn4.5.2026 07:34:43 CEST | Pressemeddelelse
Billund Lufthavn har i 2025 løftet indtjeningen på cargo markant – og det skyldes blandt andet, at lufthavnen har knækket koden til e-commerce.
Rejselysten eksploderer: Billund Lufthavn i markant fremgang1.5.2026 10:51:29 CEST | Pressemeddelelse
Billund Lufthavn oplevede i april stigende passagertal. Nye ruter og øget rejseaktivitet har bidraget til udviklingen, og flere internationale rejsende får direkte adgang til regionen – en udvikling, der begynder at afspejle sig hos en af områdets største attraktioner, LEGOLAND.
Sommerfly med Norwegian fra Billund bliver hurtigt fyldt op17.4.2026 11:09:21 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne vil ud at rejse – og det kan tydeligt mærkes i Billund Lufthavn.
Nye ruter skyder sommerprogrammet i gang i Billund Lufthavn1.4.2026 11:59:09 CEST | Pressemeddelelse
Marts blev en måned med store fejringer i Billund Lufthavn. Sommerprogrammet er nu i gang, og de første nye ruter er allerede lettet, mens luftfragten oplevede en øget aktivitet med flere charteroperationer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

