Regionsrådet vedtager 8-punktsplan for kræftområdet
Regionsrådet har netop vedtaget en plan med otte punkter i kampen mod kræften.
- Vi har nu en samlet kræftplan, der ser på hele patientens forløb gennem en kræftsygdom. Planen skal munde ud i, at patienterne skal hurtigere gennem kræftpakkerne. Alle skal derfor arbejde sammen om, at vi blive bedre og hurtigere til at opdage, undersøge og behandle kræft, siger regionsrådsformand Heino Knudsen.
Det betyder, at der skal tages tidligt fat. Borgerne skal opfordres til at gå til læge, hvis de oplever kendte tegn på kræft, og til at tage imod tilbuddene om screeninger for kræft. Borgerne i Region Sjælland kommer senere til lægen med symptomer, end borgere i andre regioner. Det betyder, at patienterne tit er mere syge og dermed sværere at helbrede.
- Vi skal også bekæmpe uligheden i kræft-overlevelsen, hvor forskningen viser en klar forskel på de kortuddannede og de veluddannede. Alle kræftpatienter skal have lige gode muligheder for at overleve deres sygdom. Det skal blandt andet ske ved at målrette behandlingen til den enkelte patient. Jeg ser et stort potentiale i udviklingen af det, man kalder ”personlig medicin”, siger Heino Knudsen.
Der skal også øget fokus på senfølger og palliation, som er den lindrende behandling af døende.
Ekstra millioner til kræft i 2021
De første skridt kan tages allerede i efteråret. Regionsrådet har samtidigt prioriteret op til 10 ekstra millioner kroner til at styrke kræftområdet i 2021.
- Den største udfordring, vi har, er desværre mangel på speciallæger og andre nøglepersoner. Her er intet quick-fix, da det gælder overalt i landet. Men det skal ikke forhindre os i at stile højt, og vi stopper ikke, før vi er i mål, siger Heino Knudsen.
8-punktsplan for kræftområdet er en dynamisk plan, hvor indsatserne konkretiseres og udvikles løbende, og nye kan komme til.
De otte punkter i planen for kræftområdet i Region Sjælland:
- Målopfyldelse på kræftpakker skal forbedres
- Patientrettigheder om maksimale ventetider på kræftområdet skal overholdes
- Borgerne skal opfordres til at gå tidligere til læge, hvis de oplever symptomer
- Screeningsinterval ved screening for brystkræft skal overholdes
- Der skal være højere deltagelse i screeningsprogrammer
- Social ulighed i kræftoverlevelse skal mindskes
- Senfølger og palliation på kræftområdet skal have særligt fokus
- Personlig Medicin udvikles og implementeres
Kontakter
Heino KnudsenRegionsrådsformand
Tlf:51 14 54 96heikn@regionsjaelland.dkInformation om Region Sjælland
Følg pressemeddelelser fra Region Sjælland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Sjælland
Udfordringer og fællesskab for børn og unge med synsnedsættelse26.6.2025 14:25:18 CEST | Pressemeddelelse
Judo. Svømning. Racer-tandem. Ridning på kæphest eller ægte hest. Fest med koncert, pizza og popcorn. Det er blot et udpluk af aktiviteterne på en uges sommerskole for børn og unge med synsnedsættelser på Synscenter Refsnæs i Kalundborg.
Region Sjælland indfører ny shuttlebus i Slagelse og flere afgange på centrale buslinjer26.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra på søndag - den 29. juni - får borgere i Region Sjælland markant bedre muligheder for at komme hurtigt og nemt frem med kollektiv trafik. En ny shuttlebuslinje mellem Slagelse Station og Slagelse Sygehus samt opgraderinger af to regionale buslinjer skal gøre det endnu mere attraktivt at vælge bussen.
Mere nær sundhed: Region Sjælland gør det gratis at gå til fodterapeut for en række patienter25.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En række diabetespatienter tilbydes snart mere og nær behandling hos den lokale fodterapeut. En dispensation fra indenrigs- og sundhedsministeren og midler fra regionens budgetaftale baner vejen for indsatsen, som kan være med til at forebygge amputationer.
Flere læger til Odsherred og Lolland3.6.2025 17:20:14 CEST | Pressemeddelelse
Regionsrådet har netop besluttet, at der skal åbnes yderligere to nye lægeklinikker med i alt tre praktiserende læger i Odsherred og Lolland for at styrke lægedækningen i de to kommuner.
Region Sjælland står klar til PFAS-indsats i Tune – venter stadig på statslig afklaring3.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Trods vedtagelsen af en national PFAS-handlingsplan for ét år siden er det stadig ikke muligt at søge om midler til oprensning. Derfor står Region Sjælland nu klar til selv at handle for fortsat at sikre rent drikkevand til borgerne i Tune, hvor et af landets hårdest ramte vandværker ligger
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum