Positiv Sehested på trods af udfordrende anden dag i det danske SailGP
På trods af en lidt skuffende dansk afslutning vil den første ROCKWOOL Denmark Sail Grand Prix blive husket for den fantastiske start, hvor det danske hold, med Nicolai Sehested ved roret, vandt den allerførste historiske SailGP-kapsejlads nogensinde i dansk farvand.
Sejren var den første for det danske hold, siden det blev en del af SailGP i 2019, og Sehested kaldte da også starten for den perfekte start på weekendens sejlads.
”Selvom vi ikke sluttede, som vi kunne have ønsket os, så var det fantastisk at sejle på hjemmebane og vise det bedste fra sejlsporten for Aarhus og Danmark. SailGP er den fedeste kapsejlads i verden med de allerbedste sejlere på planeten, så at starte hjemmebanedebuten med en sejr, var jo helt fantastisk,” siger Nicolai Sehested.
Let vind udfordrede
Lørdagens sejladser blev udfordret af vejret i Aarhusbugten, som var med let og skiftende vind. Det fik løbsarrangørerne fra SailGP til at reducere besætningen ombord i de otte F50-katamaraner fra fem til tre atleter i lørdagens tre sejladser, hvor de otte både til tider næsten lå helt stille i vandet.
”Aarhusbugten er jo kendt som et fantastisk sejlsted, men også for at være udfordrende, og det skal jeg lige love for, at vi fik set og mærket i dag. Det var ikke optimale forhold for de her store F50-katamaraner, og det gav nogle taktiske sejladser, hvor man har brug for lidt held for at finde de rigtige vindstød," siger Nicolai Sehested.
På trods af de udfordrende vindforhold fandt den japanske båd lidt ekstra vind og vandt begge lørdagens sejladser. Et bemærkelsesværdigt comeback, der kvalificerede Japan til finalen sammen med Australien og Storbritannien.
Brisen tog en smule til op til den sidste og afgørende finalesejlads, men hverken 'vindhviskeren' Nathan Outteridge eller Ben Ainslie kunne dog i sidste ende overvinde rivalen australske Slingsby, der slog Japan og briterne, der efter straffedrama var tvunget til at falde bag Japan.
Dermed løb Australien endnu en gang med Grand Prix-sejren og kunne derfor kåres som vinder af det første Sail Grand Prix i Danmark nogensinde. Det australske hold flytter sig således to point væk fra den britiske båd, der ligger på andenpladsen. En sejr, der blev fejret med et champagne-øjeblik og lykønskninger fra den danske kronprins på vinderbåden. H.K.H kronprins Frederik havde selv forud for lørdagens sejlads sejlet med ombord på den danske F50-katamaran i Aarhusbugten.
Det danske SailGP-hold ender med sjettepladsen i ROCKWOOL Denmark Sail Grand Prix og ligger nu på en ottendeplads i den samlede stilling.
Næste stop Saint Tropez
Næste udfordring for de otte hold i SailGP-ligaen er en tur til Sydfrankrig, hvor France Sail Grand Prix venter i Saint Tropez i september måned. Nicolai Sehested er overbevist om, at danskerne kan fortsætte med at opbygge momentum efter hjemmebanesejladsen i Aarhus.
”Vi forbedrer os stadig, hver gang vi kommer på vandet, og vi viser, at vi kan blande os med de bedste hold i SailGP, så det er virkelig godt at se. Hvis vi fortsætter på den måde, så tager det ikke lang tid, før vi også er med i finalesejladserne,” siger Nicolai Sehested.
Slutstillingen i ROCKWOOL Denmark Sail Grand Prix | Aarhus:
- Australien
- Japan
- Storbritannien
- USA
- New Zealand
- Danmark
- Spanien
- Frankrig
Nøgleord
Kontakter
Anton GreiffenbergMarketing Events & Communications ManagerROCKWOOL Denmark Sail Grand Prix | Aarhus
Tlf:+45 2134 2287agreiffenberg@sailgp.comSacha KempHead of PRSailGP
Tlf:+44 7772 577 129skemp@sailgp.comMorten SvanKommunikationskonsulentHarbinger Public Relations
Tlf:+45 6133 1641morten.svan@harbinger.dkBilleder
Links
Information om ROCKWOOL Denmark Sail Grand Prix | Copenhagen
OM ROCKWOOL Denmark Sail Grand Prix i Aarhus
Aarhus er vært for den fjerde event i det SailGPs anden sæson. Grand Prix-arrangementet markerer ligaens første besøg i Skandinavien plus den første mulighed for styrmand Nicolai Sehested og Danmarks SailGP-hold præsenteret af ROCKWOOL for at sejle i danske farvande efter indvielsen af holdet i slutningen af 2019. Sejladserne finder sted ved Aarhus Ø, byens nye pulserende havnekvarter med sejlads i den omkringliggende bugt.
OM SAILGP
SailGP er kapsejlads på en helt ny måde. SailGP er et årligt, globalt sportsmesterskab med højteknologiske F50 katamaraner og ærefrygtindgydende præstationer fra atleter i verdensklasse. De tilskuervenlige, kystnære Grand Prix’er sejles i nogle af verdens mest ikoniske havne, hvor rivaliserende landshold kæmper mod hinanden og med naturens kræfter i identiske avancerede F50-katamaraner, der er konstrueret til intens kapsejlads med hastigheder, der når op på mere end 50 knob (næsten 100 km/t). Hele sæsonen kulminerer med et $1 million vinder-tager-alt matchrace. SailGP blev grundlagt i 2018 og har hovedkontor i London og New York.
Læs mere på SailGP.com.
Følg pressemeddelelser fra ROCKWOOL Denmark Sail Grand Prix | Copenhagen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ROCKWOOL Denmark Sail Grand Prix | Copenhagen
Danmark sikrede anden podieplacering i træk ved SailGP på hjemmebane20.8.2022 19:55:42 CEST | Pressemeddelelse
Ved lørdagens ROCKWOOL Denmark Sail Grand Prix sikrede Nicolai Sehested og det danske SailGP-hold sig for anden gang i træk en podieplacering, mens New Zealand dominerede løbet og tog en sikker sejr i Nordhavn.
Se billederne: Kongelig Kapsejlads på vandet ved SailGP20.8.2022 16:43:21 CEST | Pressemeddelelse
For anden dag i træk lagde H.K.H. Kronprins Frederik og H.K.H. Kronprinsesse Mary lørdag vejen forbi ROCKWOOL Denmark Sail Grand Prix | Copenhagen. Fredag var der rundvisning og gennemgang af de højteknologiske F50-katamaraner, men lørdag var der Kongelig Kapsejlads på vandet. Danmark mod Australien. H.K.H. Kronprins Frederik mod H.K.H. Kronprinsesse Mary.
I dag flyver den danske SailGP-superbåd hen over Øresund: "Vi føler os ovenpå"19.8.2022 10:26:21 CEST | Pressemeddelelse
Der er gode, danske nyheder forud for ROCKWOOL Denmark Sail Grand Prix | Copenhagen, som løber af stablen i dag klokken 15.30. Ifølge Nicolai Sehested, som er skipper på det danske ROCKWOOL-hold, følte holdet sig nemlig ovenpå ved gårsdagens træningssejlads i Nordhavn.
Lokale sejlklubber får besøg af stjernerne under SailGP18.8.2022 12:18:49 CEST | Pressemeddelelse
Det er imponerende og kan virke overvældende, når den prestigefyldte sejlsportsliga SailGP gør sit indtog med kæmpe katamaraner, telte, containere og tusindvis af mennesker. Men lige under overfladen gemmer der sig et hav af initiativer med fokus på blandt andet læring, talentudvikling og bæredygtighed.
Kæmpe sejlsportsevent engagerer mere end 1.000 skoleelever i København15.8.2022 12:01:32 CEST | Pressemeddelelse
Når den prestigefyldte sejlsportsliga, SailGP, i denne uge besøger København for første gang, kommer der ikke kun til at være fokus på, hvem der vinder på vandet i weekenden. Blandt andre initiativer vil programmet INSPIRE Learning i løbet af ugen engagere mere end 1.000 københavnske skoleelever.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum