Kæmpepram skal fragte pylonfundament

Når fundamentet til pylonen skal sejles ud og sænkes i Storstrømmen senere på efteråret sker det på den store flydepram ”Boabarge 34” hentet i Norge. Prammen er netop ankommet til byggepladsen ved Masnedø. Den måler 120x36 meter og kan fragte 24.000 tons.
Projektchef Niels Gottlieb fortæller, at sænkningen af fundamentet er den største enkeltstående milepæl i projektet.
”Det er en teknisk kompliceret proces, som vil vare over flere uger, men jeg tror ikke, jeg overdriver ved at sige, at det er en milepæl alle på projektet glæder sig til at følge,” siger han.
Mandskabet fra SBJV har arbejdet på at bygge fundamentet op siden forsommeren 2020 og det kommer til at have en vægt omkring 12.100 tons. Senest er der blandt andet blevet monteret fire store ballasttanke på fundamentet, som skal hjælpe med at holde det flydende under en de af processen.
I de kommende uger skal der blandt andet arbejdes med at færdigmontere løfte/glide systemet, der skal flytte fundamentet fra land til pram. Operationen med udsejling og sænkning af pylonfundamentet i Storstrømmen er planlagt til at begynde i slutningen af september, men er meget afhængig af vejr og strømforhold.
Kontakter
Projektchef Niels Gottlieb, Vejdirektoratet, tlf.: 7244 3623, mail: ng@vd.dk
Kommunikationskonsulent Brian Christensen, Vejdirektoratet, tlf.: 7244 3755, mail: bch@vd.dk
Billeder
Information om Vejdirektoratet

Carsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal
1577 København V
+45 7244 3333https://www.vejdirektoratet.dk/
Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Frederikssundsvejstunnelen lukker de fleste nætter i juni27.5.2025 15:02:24 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet er i slutfasen af renoveringen af Frederikssundsvejstunnelen ved Bellahøj i København. I forbindelse med de sidste arbejder på tunnelen, er der behov for perioder med totalspærringer om natten.
Vejarbejde på Midtjyske Motorvej vest for Tørring27.5.2025 13:44:26 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet går i gang med at lægge ny asfalt på Midtjyske Motorvej ved Tørring fra mandag 2. juni og cirka tre uger frem.
Etablering af støjskærm langs Ribevej i Vojens går i gang27.5.2025 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I starten af juni går Vejdirektoratet i gang med at etablere en støjskærm langs den sydlige side af Ribevej i Vojens. Skærmen bliver 944 meter lang og fire meter høj.
Rastepladser ved Vejle udvides med to store ladeparker27.5.2025 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratets entreprenør tager nu hul på arbejdet med at bygge ladeparker til elbiler på rastepladserne Skærup Øst og Skærup Vest på E45 Østjyske Motorvej syd for Vejle. Ladeparkerne skal stå klar til brug i januar 2026.
Lynladere på vej til rastepladser på Esbjergmotorvejen27.5.2025 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I slutningen af 2025 bliver det nemmere at lade elbilen op på rastepladserne Harte Nord og Harte Syd på Esbjergmotorvejen. Vejdirektoratet bygger nu en ladepark med seks ladepladser på hver af rastepladserne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum