PensionDanmark bygger fremtidens ældreplejecenter i Herlev

Herlev kommer til at få et moderne og nyskabende byområde, hvor ældrepleje, boliger, offentlig service og butiksliv forenes.
Det står klart, efter at kommunalbestyrelsen i Herlev har vedtaget ambitionen for området, som er beliggende ved Gl. Hjortespringskole og Kildegårdsskolen. Området kommer til at indeholde 192 plejeboliger og 32 midlertidige boliger til kommunens ældre. Desuden vil der blive opført næsten 10.000 kvadratmeter livsstilsboliger, som fordeles på godt 100 lejligheder målrettet både familier og bofællesskaber for personer over 50, samt et mindre butiksområde.
I det nye byområde opføres et udvidet plejecenter, som samler en række offentlige faciliteter som sygeplejeklinik, genoptræning og rådhusfunktioner i et nyt multihus. Her vil Herlev Kommune leje sig ind, mens plejeboligerne vil blive udlejet til kommunens ældre via en anvisningsaftale mellem kommunen og PensionDanmark.
Byggeriet vil blive udført, så det opfylder kriterierne til den internationale bæredygtighedscertificering DGNB Guld.
”Nyskabende og bæredygtige boliger og plejefaciliteter til ældre er en helt oplagt investering for os som arbejdsmarkedspensionsselskab. Vi har en mission om at bidrage til en sund og tryg alderdom for vores medlemmer, og vi tror, at det projekt, vi nu sætter i søen i Herlev, kan skaleres og udbredes til kommuner over hele landet,” siger administrerende direktør i PensionDanmark, Torben Möger Pedersen.
Fremtidens plejecenter og de private boliger er udviklet i et unikt offentlig-privat samarbejde mellem Herlev Kommune og PensionDanmark, hvor kommunens medarbejdere med stor viden på plejeområdet har samarbejdet med de bedste private kompetencer inden for sundhedsområdet.
For at sikre det bedst mulige indhold i plejecenteret er både personale, beboerrepræsentanter, pårørende, naboer, et professionelt projektteam og en styregruppe involveret i udviklingen. Der vil også blive arbejdet med atmosfære og stemninger i uderum for at skabe interaktion mellem plejecenter, skole, kollegie og boliger i området.
”Det nye byområde i Hjortespring kommer til at højne livskvaliteten for Herlevs ældre. Samtidig skaber det nye og attraktive muligheder for borgerne i lokalområdet. For at sikre det bedst mulige resultat vil vi undervejs inddrage borgere og medarbejdere i udformningen af projektet. Når plejecentret står færdigt vil det skabe et stærkt fundament for at styrke fagligheden i vores sundhedsindsats, så vores dygtige medarbejdere får endnu bedre muligheder for at lykkes. Det kommer både de ældre og vores medarbejdere til at mærke,” siger Herlevs borgmester, Thomas Gyldal Petersen.
Der vil blive udskrevet et EU-udbud for at finde en totalentreprenør til byggeriet, som forventes at stå færdigt i 2025.
Fakta om byggeriet:
Adresse: Krogestykket 33
Arkitekt: Erik Arkitekter
Areal: 31.190 m2 - heraf 13.060 m2 plejeboliger, 9.730 m2 livsstilsboliger, 8.200 m2 servicearealer og 200 m2 butik.
Lejere: Herlev Kommune (servicearealer samt anvisningsaftale for udlejning af plejeboliger til borgere, der af kommunen er visiteret til en plejebolig).
Parkeringspladser: ca. 300
Forventet færdiggørelse: 2025
Bæredygtighedscertificering: DGNB Guld
Kontakter
Ulrikke EkelundKommunikations- og pressechef
Tlf:+ 45 2019 9238uek@pension.dkBilleder
Information om PensionDanmark
PensionDanmark A/S administrerer overenskomst- og virksomhedsaftalte arbejdsmarkedspensioner, sundhedsordninger og uddannelsesfonde for 836.000 medlemmer beskæftiget i over 22.700 private og offentlige virksomheder. PensionDanmark er et kundeejet selskab, hvor hele overskuddet går til medlemmerne. De samlede indbetalinger udgjorde 15,8 mia. kr. i 2023. Balancen er 358 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra PensionDanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PensionDanmark
PensionDanmark hjælper markant flere mænd med psykologbehandling10.6.2025 08:54:16 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse viser, at næsten en fjerdedel af unge mænd sjældent eller aldrig har nogen at tale fortroligt med. Ender det i psykiske problemer, så kan videokonsultationer med en psykolog gøre en forskel, viser erfaringerne fra PensionDanmarks sundhedsordning.
PensionDanmark og CIP vil bygge grønne mikronet og øge elektrificeringen30.5.2025 06:51:34 CEST | Pressemeddelelse
Selskabet Plexar Energy skal udvikle mikronet, der kan anvendes til elektrificering af blandt andet vej- og skibstransport.
Nu kommer de første 230 boliger til Kildedal By14.5.2025 09:18:56 CEST | Pressemeddelelse
PensionDanmark bliver den første investor til at bygge boliger i Kildedal By. Sideløbende står Ballerup Kommune klar med planerne for et nyt børnehus til den nye by.
Pionerprojekt viser vejen: Hellebæk Klædefabrik opnår DGNB Platin2.5.2025 10:52:32 CEST | Pressemeddelelse
Hellebæk Klædefabrik har nu som det første renoveringsprojekt i Danmark opnået DGNB Platin. Projektet forener historiske rammer med lav klimabelastning, socialt fokus og høj kvalitet.
PensionDanmark laver ventureinvestering i danske kvantechips10.4.2025 11:21:25 CEST | Pressemeddelelse
Med et indskud på 75 mio. kr. er PensionDanmark største investor i en fundingrunde i det danske selskab Sparrow Quantum, som er verdensførende inden for fotoniske kvantechips.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum