Dansker vinder 158 millioner i Vikinglotto
18.8.2021 20:55:18 CEST | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse
Siden den 7. juni i år har præmiepuljen i Vikinglotto været på sit maksimum, men det er den ikke længere.
Her til aften ramte en dansker nemlig alle seks vindertal og indkasserede førstepræmien på intet mindre end 158 millioner kroner.
- Det er fantastisk, at vi nu igen har en dansk millionvinder i Vikinglotto. Med sådan en gevinst kan man for alvor sætte smil på hverdagen, siger Pernille Mehl, direktør i Danske Lotteri Spil.
Vinderen af det astronomiske beløb havde købt 10 rækker lynspil hos en forhandler i Hjørring Kommune i Nordjylland.
Det er kun fjerde gang i år, at en dansker løber med en milliongevinst i det nordiske lotteri, og vi skal tilbage til 2020 for at finde den seneste danske vinder af en førstepræmie på over 150 millioner i Vikinglotto.
Den højeste danske gevinst nogensinde i Vikinglotto blev også vundet sidste år. Dengang løb en heldig spiller fra Helsingør med knap 207 millioner kroner.
Danske Spil har endnu ikke talt med vinderen, men vi ønsker et stort tillykke med den flotte milliongevinst.
Fakta om Vikinglotto:
- Vikinglotto trækkes hver onsdag og startede 17. marts 1993 (fra februar 2001 til maj 2017 var navnet Onsdags Lotto).
- Vikinglotto er et fælles, nordisk spil, hvor Danmark, Sverige, Norge, Finland, Island, Estland, Letland og Litauen spiller om en fælles 1. præmiepulje og 2. præmiepulje.
- Spillet går ud på at gætte 6 rigtige hovedtal ud af 48 og ét rigtigt Vikingtal ud af 8.
- Førstepræmiepuljen i Vikinglotto er altid mindst 19 millioner kr.
- Vikinglotto kan spilles hos forhandlere, online, via app og med PLUS-abonnement.
Her er de fem fem største danske vindere i Vikinglottos historie:
1. 2020, uge 5, 206.913.776 kr. vundet på Vikinglotto, 3490 Kvistgård, Helsingør Kommune
2. 2021, uge 33, 158.032.030 kr. vundet på 10 rækker lynspil hos en forhandler i Hjørring Kommune.
3. 2016, uge 33, 140.358.416 kr. vundet på Onsdags Lotto, Q8 i Vejle.
4. 2020, uge 21, 97.333.794 kr. vundet på Vikinglotto, Circle K i København NV.
5. 2013, uge 34, 56.789.170 kr. vundet på Onsdags Lotto, abonnement på Frederiksberg.
Information om Danske Spil A/S
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Danskerne sætter historisk Eurojackpot-rekord – og i aften er der vanvittige 750 mio. kr. på spil26.5.2026 09:10:00 CEST | Pressemeddelelse
I sidste uge slog danskerne alle rekorder, da de 358.000 gange købte en kupon til Eurojackpot, og dermed spillede med om maxpuljen på 750 mio. kr. Dermed har interessen for at spille med i Eurojackpot aldrig været større. I aften er der for tredje gang i træk 750 mio. kr. – eller trekvart milliard – skattefrie kroner i puljen.
Danske Spil: Fire nye millionærer i Lotto – to deler førstepræmien24.5.2026 08:22:00 CEST | Pressemeddelelse
Ved lørdagens trækning i Lotto ramte to heldige danskere plet og deler førstepræmiepuljen på hele 10 millioner kroner. Yderligere to danskere vandt en million hver i Millionærchancen. Se her, hvor heldet ramte.
Overvejede at droppe stamkiosken – så vandt hun 1.000.000 kroner23.5.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter at have spillet Lotto i den samme kiosk uge efter uge og år efter år uden nogensinde at vinde det store, overvejede en kvinde fra Esbjerg at skifte stamkiosken ud, for at se, om det kunne bringe mere held at spille Lotto andre steder… det overvejer hun ikke længere.
Stadig 750 millioner på spil i Eurojackpot – maxpuljen ruller videre22.5.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For anden trækning i træk er der i aften 750.000.000 kroner i Eurojackpots førstepræmiepulje. Det er så stor en gevinst, at der også er råd til de allerstørste drømme…
Bedstemor millionær på Lotto – nu tager hun investeringskursus20.5.2026 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Aldrig for gammel til at lære nyt: Bedstemor fra Amager har taget investeringskursus for at få million fra Lotto til at vokse sig større. Investeringerne skal flugter med hendes egne værdier. Sådan da…
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
