Bæredygtig dansk design og arkitektur i top på Milan Design Week
Den danske udstilling handler om genbrug, cirkulær økonomi og bæredygtige klimaløsninger og bliver opstillet i den verdensberømte gallerist Rossana Orlandis ”affaldsby” – TrashFormation Village – hvor den danske arkitekt Anders Lendager har tegnet og opført to større installationer. H.K.H. Kronprinsessen besøger i dagene 7. og 8. september de danske installationer og deltager i en række begivenheder i forbindelse med Milanos designuge.
De danske installationer består af en stor udstillingsscenografi der præsenterer danske produkter samt en større udstillingspavillon der fungerer som skole og læringsrum. Udstillingsscenografi og pavillon er opbygget af stole lavet af industrielt plastaffald samt træ. Stolene blev oprindeligt udviklet til den danske pavillon til de Olympiske Lege i Tokyo 2020. Erhvervsministeriet, den filantropiske forening Realdania, Industriens Fond og VisitDenmark stod bag dette projekt, og Udenrigsministeriet, Realdania samt VisitDenmark støtter også det danske projekt i Milano.
I tråd med Danmarks ambitiøse grønne dagsorden fokuserer udstillingen på vejen frem mod bæredygtighed og cirkulær økonomi og præsenterer danske grønne kompetencer for et vigtigt internationalt publikum. Netop nu står Italien over for en afgørende grøn omstilling i en lang række sektorer for at kunne implementere de omfattende grønne målsætninger, der er en del af den italienske EU-genopretningsplan.
Den italienske genopretningsplan er på markante 222 milliarder Euro, og 37 pct. af EU-midlerne, er øremærket den grønne omstilling. Danmark har mange virksomheder, der er langt fremme med bæredygtigt design, arkitektur og cirkulær økonomi og derfor giver Milan Design Week danske virksomheder gode muligheder for at komme ind på og for at udbygge og styrke deres position på det italienske marked. Samtidig er den danske udstilling også en mulighed for at brande Danmark som destination over for et internationalt, købestærkt publikum, der besøger Milan Design Week.
Udstillingen er blevet til gennem et tæt samarbejde og partnerskab mellem den danske ambassade i Italien og en række danske nøgleaktører: Creative Denmark, Dansk Arkitektur Center (DAC), Dansk Industri, Realdania, VisitDenmark samt de deltagende danske virksomheder, der hver især vil præsentere deres synsvinkel på den danske designtradition med bæredygtighed i centrum: Bang & Olufsen, Birgitte Due Madsen, File Under Pop, Hans Sandgren Jakobsen, Kompan, Linie Design, Mater Design, Menu, PP Møbler, Raawii, Small Revolution, Thors Design og Wehlers.
Pressekontakter
Danmarks ambassade i Italien
Iben Julia Ingemann Sørensen, Culture & Communications
ibesor@um.dk
Dansk Arkitektur Center
Johanne Troelsgaard Toft, Press Officer
jott@dac.dk
Lendager Group
Esben Pedersen, CCO
ep@lendager.com
Creative Denmark
Sine Frejstrup, Web Communications Manager
sf@creativedenmark.com
VisitDenmark
Monica Svendsmark Hansen, Chefkonsulent Kommunikation & Presse
msh@visitdenmark.com
Dansk Industri
Emil Stub, Market Advisor
Emns@di.dk
Realdania
Mette Geilø, Press Officer
mge@realdania.dk
Billeder
Information om Udenrigsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn6.6.2025 14:10:44 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde tirsdag den 10. juni kl. 17.15
Dansk eksport i april 20256.6.2025 11:02:35 CEST | Pressemeddelelse
I april 2025 steg Danmarks samlede eksport 4,1 pct. i forhold til marts. Årsstigningstakten, dvs. de seneste 12 måneder i forhold til de 12 måneder forud, var 9,9 pct.
Udenrigsministeren præsenterer ny handlingsplan for økonomisk diplomati2.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Udenrigsministeriet vil tilbyde mere geopolitisk rådgivning og hjælpe danske virksomheder med at gøre sig gældende på markeder udover USA, Kina, Tyskland mv., som Danmark allerede har meget samhandel med.
Udenrigsministeren rejser til Italien29.5.2025 11:09:54 CEST | Pressemeddelelse
Den 29. til 30. maj rejser Lars Løkke Rasmussen på sit første besøg til Italien som udenrigsminister. Han skal både besøge Milano og Rom.
Udenrigsministeren drøfter styrket samarbejde med Indiens udenrigsminister i en afgørende tid21.5.2025 14:30:31 CEST | Pressemeddelelse
Udenrigsministeren tager i dag imod den indiske udenrigsminister i København for at drøfte et styrket bilateralt samarbejde i en tid, der binder Danmark og Indien tættere sammen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum