Social- og ældreminister spændt på Haderslevs erfaringer med ny tilgang til ældrepleje
12.8.2021 13:31:00 CEST | Haderslev Kommune | Pressemeddelelse
Lige omkring klokken 11 torsdag formiddag ankom social- og ældreminister Astrid Krag til Hans Egon Lorenzens hjem i Vojens. Hans Egon er, udover at være modtager af hjemmehjælp i kommunen, formand for Seniorrådet i Haderslev Kommune og kender derfor til projektet kaffe først, der skal give mere nærhed i hjemmeplejen.
Sammen med Hans Egon ventede ledere og medarbejdere fra Hjemmeplejen, der skulle fortælle minister mere om arbejdet med Kaffe først.
”Kaffe først er et forsøgsprojekt, hvor vi afprøver en hollandsk metode, der fokuserer mere på den nære pleje. Medarbejderne arbejder i selvstyrende teams, så de selv tilrettelægger arbejdet ud fra borgerens behov, hvilket giver en bedre fleksibilitet og gerne skulle resultere i færre forskellige medarbejdere i det enkelte hjem”, siger Linda Thisgaard, der er afdelingsleder i Senior og Rehabilitering i Haderslev Kommune.
Linda Thisgaard mener, at de havde et rigtig godt møde, hvor ministeren spurgte meget interesseret ind til projektet.
Social- og ældreminister Astrid Krag sagde blandt andet til medarbejderne under mødet:
“Det bliver spændende at følge indsatsen. Noget vil gå godt, og noget vil ikke virke som man troede, og det er jo det, vi lærer af. Jeg er utroligt glad for at Haderslev Kommune har mod på at gå i gang med den indsats. Det bliver godt med faste teams for borgerens skyld, så der ikke kommer så mange forskellige medarbejdere i hjemmet. Og med selvstyrende teams for medarbejdernes skyld, så de selv kan tilrettelægge arbejdet. Det er en vigtig indsats for os alle sammen, det I prøver her.”
Efter mødet var Hans Egon Lorenzen godt tilfreds med den dialog, der havde været.
”Jeg synes, det er spændende, at hun er så interesseret. Hun er godt inde i sagerne og meget lyttende. Jeg er positiv skeptiker, og jeg håber, det bliver godt, men der skal økonomi til, og det skal virke. Den ekstra tid skal komme fra en bedre administration og planlægning, så jeg håber det kommer til at virke, så der kommer færre forskellige i hjemmet og det bliver mere fleksibelt, hvornår de kommer.”
”Jeg håber og tror på, vi får en god effekt af projektet både hvad angår medarbejdernes trivsel og borgernes tilfredshed. I hvert fald er det noget, vi vil følge nøje, og jeg ser frem til at give ministeren en status på projektet igen til foråret”, siger Linda Thisgaard.
Ved mødt deltog foruden social- og ældreminister Astrid Krag:
- Seniorrådsformand og modtager af hjemmepleje Hans Egon Lorenzen
- TR og stedfortræder for FTR FOA Eva Strandbygaard
- Helle Møller og Pia Krogh, medarbejdere i hjemmeplejen i Vojens, som er rekrutteret til de selvledende teams i ’Kaffe først’
- Hjemmeplejeleder Inger Phillip Christensen
- Afdelingsleder Linda Thisgaard
- Projektleder Rebekka Buhl
- Direktør for Voksen og Sundhed, Rolf Dalsgaard Johansen
Kontakter
Joan LøgstrupKommunikationskonsulent
Tlf:74 34 00 13jjoh@haderslev.dkBilleder
Information om Haderslev Kommune
Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Haderslev Kommune køber bygninger af Det Blå Gymnasium11.6.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Planerne om et samlet campusmiljø i Haderslev Nord er nu kommet et skridt nærmere. Haderslev Kommune har købt bygningerne på Kroghs Kobbel 2 i Haderslev af Det Blå Gymnasium. Dermed har skolen mulighed for at flytte sine aktiviteter sammen med Haderslev Katedralskole på Christiansfeldvej.
Historie Haderslev får ny visuel identitet27.5.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Historie Haderslev har gennem det seneste år lagt en ny strategi og i den forbindelse arbejdet på en mere moderne og organisk visuel identitet, med nyt logo og ny designlinje, som skaber rammerne og virkemidlerne til vores fremtidige formidling. Derudover har farvepaletten fået et frisk pust, og den visuelle formidling er blevet mere fængende og iøjnefaldende.
Bevaringsværdige sejlskibe vender tilbage til Haderslev24.4.2026 08:32:10 CEST | Pressemeddelelse
Det var et smukt syn, da 52 bevaringsværdige sejlskibe besøgte Haderslev Havn i juli 2024. Nu byder Haderslev Kommune begivenheden velkommen igen i 2026.
Haderslev Lysfest 2026 markerer befrielsen i en urolig tid20.4.2026 10:36:57 CEST | Pressemeddelelse
Når Haderslev Lysfest i 2026 tænder lys, sker det i en tid præget af krig, konflikter og global usikkerhed. Netop derfor får markeringen af Danmarks befrielse i 1945 en særlig aktualitet.
Klimahandledag: Haderslev Kommune klar med pulje til aktiviteter26.3.2026 10:42:19 CET | Pressemeddelelse
Vil du være med til at sætte fokus på klimaet? Så kan du nu søge Haderslev Kommunes pulje til aktiviteter og arrangementer, der markerer klimahandledagen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
