I Aarhus laver man klimavenlig kompost af palmeblade

Måske synes du, at dit haveaffald fylder meget. Så forestil dig en tur på genbrugspladsen med palmeblade, der vejer op til 10 kg eller grene, der er på størrelse med træstammer. En trimning af en plante i Væksthusene kan være en alvorlig affære, der ofte indebærer høje stiger, særligt udstyr og indimellem en kran.
Ny kompostkværn indtjent på under et år
Den daglige pleje af planterne i Væksthusene betød tidligere, at der 12 gange om året kom en lastbil, som hentede en fuld container med planteaffald. Flere gange om året kom paller med spagnum og gødning pakket ind i plast. Det gav livsnødvendig pleje og næring til planterne, men begge dele var ressourcekrævende og dårligt for både miljø og klima.
Derfor besluttede gartnerne at forvandle planteaffald til plantemad og gøre næringen til planterne i Væksthusene bæredygtig. Der blev indkøbt en større kompostkværn, som også kunne tage store grene og blade, så det meste planteaffald kunne omdannes til kompost. Resultatet har været over al forventning.
”Vi skulle lige sætte os ind i, hvordan vi gjorde det bedst” siger gartner i Væksthusene Jacob Justesen. ”En kompostbunke skal fx helst være 60-70 grader for at planteaffaldet omdannes hurtigst muligt til kompost. Hvis den proces gik for langsomt, ville vi hurtigt få pladsproblemer i vores materialegård, hvor planteaffaldet opbevares. Og jo varmere der er i kompostbunken, jo sværere har skadekim og ukrudtsfrø ved at overleve. Vi ville også gerne have kompostorm til at øge omsætningen af plantematerialet, så det var vigtigt, at de optimale forhold blev etableret.”
I gården blev der lavet plads til de forskellige former for planteaffald og kompost. Planteaffaldet blev kværnet til små stykker og lagt i kompostbunken. Planteaffald, som ikke kunne genbruges, blev samlet i en bunke for senere at blive kørt væk. Det var især rester af stikkende planter og rester med mange ukrudtsfrø.
Sparer både penge og CO2
12 containere med planteaffald er nu forvandlet til cirka 1/2 container med den fineste kompost - klar til brug i Væksthusene - og én container, der skal køres væk. Det betyder besparelser på det samlede CO2-regnskab, økonomiske fordele og et fælles fokus, som giver større arbejdsglæde.
”CO2-regnskab kan nogle gange virke ret abstrakt. Det kan være svært at gennemskue, hvor meget det i virkeligheden batter,” siger gartner i Væksthusene Bjørn Bjerre Lang. ”Her kan vi se kontant afregning ved kasse 1. Den nye kompostkværn er tjent ind på under ét år, og vi sparer over 25.000 kr. om året. Vi skåner natur og klima for udvinding af spagnum, for bortkørsel og afbrænding af emballage, samt kørsel af containere.
Vigtigt at komme godt fra start
Indsatsen giver et fælles fokus – også på nye muligheder fremover, mener Bjørn Bjerre Lang.
”Vi ville starte et sted, hvor det giver god mening for os i praksis. Det har været vigtigt, at vores kompostering kom godt fra start og blev en fælles succesoplevelse,” fortæller han. ”At det er lykkedes så godt med dette tiltag, giver os en stor lyst til at bære indsatsen videre. Vi snakker meget sammen for at finde ud af, hvad det næste klimavenlige skridt skal være.”
Direktør ved Science Museerne Bent Lorenzen bakker op om indsatsen.
”Det er en del af vores strategi at have fokus på klima og bæredygtighed, hvilket gerne skal udbredes til alle hjørner af vores organisation,” siger han. ”Vi skal tage fat i alle de små og store processer og projekter og se på, om vi på den ene eller anden måde kan gøre dem mere bæredygtige. Og ser vi på Væksthusene som lokalitet, er det jo helt oplagt, at vi giver næringsstofferne fra planteaffaldet tilbage til planterne.”
Gør-det-selv i haven
En kompostbunke skal gerne være mellem 60 og 70 grader for at fungere optimalt. For det er på den måde, at omsætningen fra haveaffald til kompost foregår hurtigst. Jo varmere der er i kompostbunken, jo sværere har skadekim og ukrudtsfrø ved at overleve.
Du kan gøre samme gøre derhjemme.
Udlæg et område i haven til det og indkøb evt. en lille kompostkværn. Mindre stykker planteaffald bliver hurtigere nedbrudt. Vend dit planteaffald efter behov. Hvis du varmekomposterer, så hold løbende øje med, om det har den rette temperatur. Dæk det evt. med en presenning. Efter cirka 1/2 -1 år har du færdig kompost.
Kontakter
Kommunikationskonsulent ved Science Museerne Trine Bjerre Mikkelsen
mobil: +4593508248, tbm@sm.au.dk
Billeder





Links
Information om Aarhus Universitet Science Museerne
C. F. Møllers Allé 2
8000 Aarhus C
87155415https://sciencemuseerne.dk/
Om Science Museerne
Steno Museet i Universitetsparken og Væksthusene i Botanisk Have Aarhus hører under Science Museerne, som også omfatter Herbariet i Universitetsparken samt Ole Rømer-Observatoriet. Science Museerne hører under Faculty of Natural Sciences, Aarhus Universitet. Læs mere på http://sciencemuseerne.dk
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Science Museerne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Science Museerne
Oplev Universitetsparken tæt på3.7.2025 11:38:23 CEST | Pressemeddelelse
Engang græssede der får i Aarhus Universitetspark. Der har også ligget kolonihaver, og dele af området har været brugt som losseplads. Tag på rundvisning i Uniparken i skolernes sommerferie og få de mange gode historier.
Sommer i børnehøjde: Tag på Min Museumsferie på Steno Museet26.6.2025 10:29:35 CEST | Pressemeddelelse
Denne sommer inviterer Steno Museet hele familien med på opdagelse, når seks udvalgte museumsgenstande flytter fra museets samlinger i kælderen og tager på ferie i udstillingerne.
Hold sommerferie på Ole Rømer Observatoriet24.6.2025 12:27:05 CEST | Pressemeddelelse
I sommerferien byder Science Museerne på spændende og sanselige oplevelser for hele familien ved Ole Rømer Observatoriet i Aarhus. Her kan man tage på mission til Jorden og opleve astronomi tæt på – også i de lyse sommernætter.
Smag på eksotiske planter i Væksthusene16.6.2025 12:02:53 CEST | Pressemeddelelse
Væksthusene i Aarhus afholder smagsoverraskende rundvisninger hver onsdag i skolernes sommerferie.
Oplev den delvise solformørkelse - men pas på øjnene12.3.2025 10:25:02 CET | Pressemeddelelse
Vær med til at markere årets astronomiske begivenhed 29. marts på Steno Museet. Gratis adgang for børn.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum