PODCASTSERIE OM SAGNKONGERNE RUNDER 50.000 AFSPILNINGER

”Det er godt nok gået hurtigt at nå sådan et flot tal denne gang. Det er et tegn på, at der er rigtig stor interesse for historien om det allertidligste Danmark. Det skyldes selvfølgelig de fascinerende sagn om store kæmper og tapre skjoldmøer, men også, at vi i disse år får rigtig meget ny viden om denne del af danmarkshistorien,” fortælller Anders Olling.
Anders Olling og Hans Erik Havsteen står bag podcastserien ”Kongerækken” hos Politiken Historie og har udsendt fem nye afsnit i samarbejde med Lejre Museum, som er en del af museumsorganisationen ROMU. De nye afsnit af “Kongerækken” har allerede rundet 50.000 afspilninger.
I de nye afsnit udvides kongerækken med sagnkongerne fra Lejre, med skikkelser som Kong Skjold, Rolf Krake og Frode Fredegod, som ellers var skrevet ud af danmarkshistorien.
“Sagnkongerne har længe været afskrevet som fri fantasi, dels fordi sagnene var så farverige, og dels fordi man ikke havde beviser for, at sagnkongerne rent faktisk han have eksisteret,” forklarer museumsinspektør Isabella No’omi Fuglø, og tilføjer:
“Men fra midten af 1980’erne fandt man arkæologiske spor, som tydede på, at sagnene om kongerne i Lejre muligvis var mere sande, end man hidtil havde troet.”
Et mægtigt bevis dukker op af jorden
Gennem tre årtier afdækkede Lejres arkæologer en række store kongehaller fra jernalderen og vikingetiden. I 2009 fandt de sporene af en hal på 61 meter, hvilket gjorde den til Danmarks største hal fra vikingetiden.
“Det var et klart bevis på, at der har været en slags kongemagt i Lejre, akkurat som sagnene fortalte. Nu har vi så slået os sammen med “Kongerækken” for at undersøge, om sagnkongerne kan skrives ind i danmarkshistorien igen,” siger Isabella No’omi Fuglø.
I de nye afsnit udlægger Anders Olling og Hans Erik Havsteen de farverige sagn, mens arkæologerne Tom Christensen og Julie Nielsen fortæller om de mange spændende fund i Lejre, der kan bakke sagnene op.
“Med podcastserien får lytterne en rigtig god indføring i både myter og fakta omkring sagnkongernes placering i Lejres og Danmarks historie. Og det er måske denne optrevling af myterne om sagnkongerne, der har gjort de nye afsnit så populære”, siger Isabella No’omi Fuglø.
Historien om sagnkongerne og de arkæologiske fund kan også opleves på Lejre Museum, som netop har indviet den nye spotudstilling ’Skelettet i kongehallen’, med en mystisk grav fra sagnkongernes tid.
De fem nye afsnit af Kongerækken
1. Kong Skjold drev i land og frelste danerne
2. Helge og Roar dræbte tyrannen og delte magten i kongeriget
3. Rolf Krake var den ideelle konge, men skæbnen indhentede ham til sidst
4. Frode Fredegod væltede sig i guld, men blev det også hans skæbne?
5. Mægtige Harald Hildetand blev svigtet og faldt på Bråvallasletten
De nye afsnit om sagnkongerne kan høres fra lejremuseum.dk/kongerigets-vugge og fra politiken.dk/podcast/kongeraekken/.
----
Serien produceres i samarbejde mellem Politiken Historie, museumsorganisationen ROMU og Nationalparken Skjoldungernes Land.
Podcastserien er en del af en samlet indsats mellem flere kulturinstitutioner, der skal øge kendskabet til kulturarven i Gl. Lejre gennem udstillinger, videomateriale, artikler, skiltning, turguides i det fredede område og meget mere.
Gå på opdagelse i spotudstillingen Skelettet i Kongehallen, videoer, artikler og podcast fra Lejre Museum under overskriften Kongerigets vugge.
Læs om Sagnlandet Lejres genskabelse af Danmarks største kongehal.
Relaterede links
Nøgleord
Kontakter
Isabella No'omi Fuglø
Museumsinspektør
isabellaf@romu.dk
42 24 52 51
Billeder

Information om ROMU
Museumsorganisationen ROMU blev etableret i 2015 og udgøres i dag af besøgsstederne Roskilde Museum, Frederikssund Museum Færgegården, Lejre Museum, RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur, Lützhøfts Købmandsgård, Håndværksmuseet, Sankt Laurentius, Gl. Kongsgård, Tadre Mølle og Domkirkemuseet.
Følg pressemeddelelser fra ROMU
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ROMU
Lejre lokker med sagnkonger og frisk sommerluft23.6.2025 09:16:38 CEST | Pressemeddelelse
Sommeren over kan hele familien dykke ned i Lejres dramatiske fortid og møde sagnkonger, bersærkere og uhyrer, når Lejre Museum inviterer til børneomvisning og mystery hunt. Børnene kan desuden designe deres egen pragthjelm efter at have set den ægte vare i udstillingen.
Tag med på feriesjov i forfædrenes fodspor19.6.2025 13:42:06 CEST | Pressemeddelelse
Ferie er tid til fordybelse – og måske at tilegne sig nye kundskaber…? Der er nok at give sig til for både børn og voksne i Egedal, når sommerferien lige om lidt melder sin ankomst. Feriesjov byder på oplevelser for hele familien, og der er ingen undskyldning for ikke at prøve kræfter med noget nyt – eller noget gammelt.
Verdensarvscenter vælger erfaren bygherrerådgiver19.6.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For at indfri ambitionen om at skabe et unikt og visionært besøgscenter ved Roskilde Domkirke har Anlægsfonden Kulturarv Roskilde Domkirke valgt erfarne Bauherr som bygherrerådgiver på projektet
Kom til middag hos borgmesteren i middelalderbyen17.6.2025 13:20:09 CEST | Pressemeddelelse
Når man normalt bevæger sig i Roskilde bymidte er de historiske bygninger og ikke mindst domkirken en kulisse for det moderne liv, der leves i byen. Nu har du mulighed for at komme tættere på byens liv for 700 år siden, når Roskilde Middelalderdage inviterer til middag i den gamle byrådssal den 3. august.
Endnu mere sjov for børn ved dette års traditionsrige kildemarked ved Tadre Mølle11.6.2025 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Når ROMU og Tadre Mølles Venner igen i år inviterer til kildemarked ved Tadre Mølle, vil traditioner blive suppleret med fornyelser, særligt for de yngste besøgende. Oplev kildemarkedet søndag den 22. juni.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum