ROMU

HIP HURRA, DET’ VORES FØDSELSDAG!

Del
Den 9. november fejrer Roskilde Museum 90-års fødselsdag - og alle er inviteret! ROMU holder et brag af en fest, der fejrer både Roskilde Museum og Roskilde Museumsforenings flotte jubilæum. Det betyder, at museet holder åbent fra kl. 11-17, og der er GRATIS ENTRÉ hele dagen.
Der bliver mulighed for at høre gode fortællinger fra Roskilde Museum, når museet fejrer fødselsdag med stor fest og gratis entré. Foto: Privateje
Der bliver mulighed for at høre gode fortællinger fra Roskilde Museum, når museet fejrer fødselsdag med stor fest og gratis entré. Foto: Privateje

Dagen bliver fejret, som kun en rigtig fødselsdag kan - med taler, fællessang, kage og aktiviteter for alle aldre. Derudover har du dagen igennem mulighed for at komme tæt på de historier, som fylder museets udstillinger, når museets medarbejdere står klar til at fortælle om spændende, og måske ukendte, sider af historierne og er klar til nysgerrige spørgsmål og en god snak.

Allerede fra kl. 11 kan du gå på en spændende skattejagt i museets udstillinger, udfordre dine venner og familie i quiz og leg, eller prøve at vinde et årskort i vores Instagram-konkurrence (#ROMU90).

Om eftermiddagen fortsætter fødselsdagsaktiviteterne på hele museet, og så vil der være spændende oplæg i udstillingerne. Her kan du høre om de sjove og interessante historier bag vores udstillinger og genstande – vidste du f.eks., at der var spanske soldater i Roskilde under Napoleonskrigene? Eller at museet har en Jomfru Maria-figur med en hemmelighed?

Hør om dette og meget mere, når ROMU åbner dørene på Roskilde Museum d. 9. november.

Læs det samlede program for dagen her.

Tid, pris og sted

9. november, kl. 11-17
GRATIS hele dagen
Roskilde Museum, Sankt Ols Stræde 3, 4000 Roskilde

Om Roskilde Museum

I 1929 blev Roskilde Museum stiftet af Roskilde Museumsforening. Gennem årene har museet udviklet sig, bl.a. gennem nye besøgssteder og samarbejder med Lejre og Frederikssund Kommuner. Museet, der i dag har fået navnet ROMU, dækker tre kommuner og består af 10 besøgssteder, som årligt har ca. 150.000 brugere ind og ud ad dørene. 

Siden åbningen har tusindvis af engagerede personer, medarbejdere såvel som gæster, været gennem museets døre og bidraget til at museet nu er et af Sjællands største.

Nøgleord

Kontakter

Morten Thomsen Højsgaard
Museumsdirektør
mortenth@romu.dk
+45 40 17 84 16

Billeder

Der bliver mulighed for at høre gode fortællinger fra Roskilde Museum, når museet fejrer fødselsdag med stor fest og gratis entré. Foto: Privateje
Der bliver mulighed for at høre gode fortællinger fra Roskilde Museum, når museet fejrer fødselsdag med stor fest og gratis entré. Foto: Privateje
Download

Information om ROMU

ROMU
ROMU
Sankt Ols Stræde 3
4000 Roskilde

+45 46 31 65 00https://romu.dk/

Museumskoncernen ROMU blev etableret i 2015 og udgøres i dag af besøgsstederne Roskilde Museum, Frederikssund Museum, Lejre Museum, RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur, Lützhøfts Købmandsgård, Håndværksmuseet, Sankt Laurentius, Gl. Kongsgård, Tadre Mølle og Domkirkemuseet.

Følg pressemeddelelser fra ROMU

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra ROMU

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye