MORTEN THING FORTÆLLER OM KOLD KRIG OG KOMMUNISME PÅ ROSKILDE MUSEUM

Foredragsholder Morten Thing er kulturhistoriker og forfatter til flere bøger om dansk kommunisme. Hans forældre, Børge og Dora Thing, var kommunister, og hans far var i krigens sidste år leder af modstandsgruppen BOPA. Børge Thing, som egentlig var blikkenslager, blev fra 1946 officer i hæren. Det var han indtil 1956, hvor han forlod hæren med nervesammenbrud.
Børge og Dora Thing forlod DKP i 1958 på grund af deres kritik af Sovjet. Samme år blev partiformand Aksel Larsen ekskluderet af DKP, og han dannede i 1959 Socialistisk Folkeparti, SF, i en tid med store interne splittelser på den danske venstrefløj som følge af Ungarnsopstanden i 1956. Morten Things eget politiske liv startede med Kampagnen mod Atomvåben og Socialistisk Ungdoms Forum, SF’s ungdomsorganisation.
Morten Thing vil med udgangspunkt i sin egen og sine forældres historie fortælle om det at være kommunist og socialist i Danmark under den Kolde Krig – om de ideologiske brydninger på venstrefløjen omkring oprettelsen af SF i 1959, og om hvordan temperaturen steg med den nye ungdomsbevægelse, som blev til 68’erne.
Roskilde Museum sætter spot på en af de største og mest komplicerede internationale konflikter i nyere tid med et arrangementsprogram om den Kolde Krig. Vi slår ned på hvert årti i den Kolde Krigs historie og markerer de vigtigste mærke-år. Her er plads til både de små historier fra hverdagen og de store, politiske konflikter. Til vores historier – og til jeres historier.
'1959: Kold krig og kommunisme'
Foredrag v/ kulturhistoriker Morten Thing
Tid, pris, sted
3. april kl. 19-21
75 kr. Billetter kan købes i Roskilde Museums butik eller på billetto.dk
Roskilde Museum, Skt. Ols Stræde 3
Relaterede links
Nøgleord
Kontakter
Sidsel Risted Staun
Formidlingschef
sidselrs@romu.dk
4631 6519
Billeder

Information om ROMU
Museumskoncernen ROMU blev etableret i 2015 og udgøres i dag af besøgsstederne Roskilde Museum, Frederikssund Museum, Lejre Museum, RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur, Lützhøfts Købmandsgård, Håndværksmuseet, Sankt Laurentius, Gl. Kongsgård, Tadre Mølle og Domkirkemuseet.
Følg pressemeddelelser fra ROMU
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ROMU
Tag med på feriesjov i forfædrenes fodspor19.6.2025 13:42:06 CEST | Pressemeddelelse
Ferie er tid til fordybelse – og måske at tilegne sig nye kundskaber…? Der er nok at give sig til for både børn og voksne i Egedal, når sommerferien lige om lidt melder sin ankomst. Feriesjov byder på oplevelser for hele familien, og der er ingen undskyldning for ikke at prøve kræfter med noget nyt – eller noget gammelt.
Verdensarvscenter vælger erfaren bygherrerådgiver19.6.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For at indfri ambitionen om at skabe et unikt og visionært besøgscenter ved Roskilde Domkirke har Anlægsfonden Kulturarv Roskilde Domkirke valgt erfarne Bauherr som bygherrerådgiver på projektet
Kom til middag hos borgmesteren i middelalderbyen17.6.2025 13:20:09 CEST | Pressemeddelelse
Når man normalt bevæger sig i Roskilde bymidte er de historiske bygninger og ikke mindst domkirken en kulisse for det moderne liv, der leves i byen. Nu har du mulighed for at komme tættere på byens liv for 700 år siden, når Roskilde Middelalderdage inviterer til middag i den gamle byrådssal den 3. august.
Endnu mere sjov for børn ved dette års traditionsrige kildemarked ved Tadre Mølle11.6.2025 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Når ROMU og Tadre Mølles Venner igen i år inviterer til kildemarked ved Tadre Mølle, vil traditioner blive suppleret med fornyelser, særligt for de yngste besøgende. Oplev kildemarkedet søndag den 22. juni.
ROMU’s årsskrift 2024 afrunder et stærkt år med milepæle og rekorder5.6.2025 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Publikumsrekorder, fantastiske fund, store nyheder og stærke udstillinger. Traditionen tro samler ROMU trådene i et årsskrift, der giver en overflyvning over 2024. Et år, der på mange parametre peger på en museumsorganisation med vind i sejlene.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum