RAGNAROCK FEJRER MGP-DAG MED BØRNEFEST
4.2.2019 15:09:00 CET | ROMU | Pressemeddelelse

For rigtig mange børn er MGP en af årets store begivenheder, og i mange familier bliver der gjort ekstra meget ud af netop dén tv-aften - med stemmesedler, MGP-kage på sofabordet og de nærmeste venner i MGP-tøj samlet foran tv-skærmen. RAGNAROCK gentager sidste års succes og giver igen i år børnene en mulighed for at gøre festen endnu større - og forældrene en mulighed for at slippe for oprydningen.
Børnefest 2019 – med MGP på storskærm
Aftenens højdepunkt er naturligvis selve showet, som vises på storskærm kl. 20.00 direkte fra Jyske Bank Boxen i Herning. RAGNAROCK åbner den festpyntede foyer og inviterer til en sand børnefest med fællesdans, fotos og konferencier, der sørger for at tælle ned til det store show. Der vil desuden være personlige stemmesedler til alle, så man kan uddele sine egne stjerner under showet.
Det er gratis at deltage i denne del af festen, men da der er et begrænset antal pladser, skal man sikre sig en gratis-billet via Billetto for at få adgang. Med gratis-billet er der adgang kl. 19.30.
Festoptakt med freestyle rap, styling, workshop og fælles dans
For dem, der vil have den fulde pakke og 'gå all in', er der mulighed for at være med i to timers optakt sprængfyldt af fest.
Hovednavnene under optakten er rapperne McCaffe og LP, som giver et freestyle-show med børnene i fokus og lover en optræden, som kan få festen til at koge.
Optakten er i det hele taget smækfyldt med gode ingredienser til en fed fest: Man kan f.eks. vælge at gå i Styling Corner for at få det perfekte look til aftenen og fortsætte til enten dansegulvet eller workshoppen. Dansegulvet bliver oplyst af RAGNAROCKS professionelle lysdesign, mens der i workshoppen er konkurrence om ”festhatten over alle festhatte”. En danseinstruktør sørger i løbet af aftenen for, at alle kan danse årets fællesdans, og der vil også være mulighed for at slå sig løs foran kameraet og forevige aftenen i RAGNAROCKs photobooth.
For at deltage i optakten kræves en tilkøbsbillet, som kan købes via billetto.dk samtidig med, at man sikrer sig en gratis-billet til MGP på storskærm. Med tilkøbsbillet er der adgang kl. 17.30.
Der kan købes aftensmad hos Cafe RAGNAROCK by Freunde. Maden kan ikke købes på aftenen, men skal bestilles på forhånd direkte hos cafeen.
Tid, sted og pris
2. marts 17.30-22.00
BØRNEFEST ekskl. OPTAKT: 19.30-22.00.
Gratis mod forevisning af gratisbillet, som fås på billetto.dk. Begrænset antal.
BØRNEFEST inkl. OPTAKT: 17.30-22.00.
Børn 100 kr. Voksne 50 kr. Købes som tilkøb til gratis-billetten via billetto.dk. Begrænset antal.
RAGNAROCK, Rabalderstræde 16, 4000 Roskilde
Relaterede links
Nøgleord
Kontakter
Matilde Karlsen
Formidler
matildeka@roskilde.dk
60136716
Billeder

Information om ROMU
Museumskoncernen ROMU blev etableret i 2015 og udgøres i dag af besøgsstederne Roskilde Museum, Frederikssund Museum, Lejre Museum, RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur, Lützhøfts Købmandsgård, Håndværksmuseet, Sankt Laurentius, Gl. Kongsgård, Tadre Mølle og Domkirkemuseet.
Følg pressemeddelelser fra ROMU
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ROMU
Rockmuseet fylder 10 år – og gaverne er til dig!15.4.2026 08:33:25 CEST | Pressemeddelelse
Den 29. april er det præcis ti år siden, Rockmuseet crashede festen på Rabalderstræde i Roskilde. Et årti er fløjet forbi med fodpedalen i bund og volumen på max. Derfor inviterer det statsanerkendte museum til 10-års fødselsdag med musik, historier og fri entré hele dagen.
Kom på byvandring og dyk ned i Roskildes rige middelalderhistorie8.4.2026 10:42:43 CEST | Pressemeddelelse
I anledning af Fortidsmindedagen inviterer ROMU på byvandring gennem Roskildes middelalderlige landskab og fortællinger. Tag med på opdagelse i byens fortid, hvor kirker, gadenavne og skjulte spor fortæller historien om en af Nordens vigtigste byer.
Et længe ventet navneskifte: Nu hedder det Rockmuseet20.3.2026 07:58:00 CET | Pressemeddelelse
Med en ny, sitrende grafisk identitet, ny hjemmeside og en omfattende opdatering af stil og look bliver museet, vi kendte som RAGNAROCK nu til Rockmuseet.
Fond giver fem millioner til at styrke sårbare børn og unges møde med kulturarven3.3.2026 08:20:00 CET | Pressemeddelelse
Hvordan gør man kulturarv tilgængelig for endnu flere børn og unge? Liljeborgfonden har givet en stor donation til Formidlingsfonden bag kulturarven ved Roskilde Domkirke, som sammen med ROMU og Kulturens Analyseinstitut skal udvikle, teste og analysere aktiviteter særligt for udsatte børn og unges møde med kultur- og verdensarv.
Musik, mod og fællesskab: Rockmuseet markerer kvindernes internationale kampdag med tre stærke arrangementer2.3.2026 08:10:00 CET | Pressemeddelelse
Dicte og A Mess er to af navnene på programmet, når Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK i marts sætter fokus på kvindelige stemmer, rollemodeller og fællesskaber i musikbranchen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
