ROSKILDES HISTORIE I ORD OG TONER

I samarbejde med museets rundviser fører In Consort publikum kronologisk gennem Roskilde Museum med værker, der tager udgangspunkt i museets faste udstilling.
In Consort består af fire af Danmarks førende blokfløjtespillere, alle uddannede på Det kgl. danske Musikkonservatorium og konservatorier og universiteter i udlandet, og alle med karrierer både herhjemme og internationalt. Kvartetten spiller musik helt tilbage fra den tidligste middelalder op til vor tid, og flere af instrumenterne er kopier af de originale historiske instrumenter.
Til koncerten spiller In Consort spændende rekonstruktioner af den allertidligste europæiske musik, som den muligvis har lydt på bopladser på Roskildeegnen for over 1000 år siden. Desuden høres værker af Purcell, Telemann, Sieg og Ashton, alt sammen musik, der passer til byens forskellige tidsepoker. Koncerten slutter med et helt nyt værk, Bagvand, som blev skrevet på bestilling af Roskilde Musikforening og tilegnet og uropført i sommeren 2018 af musikere fra Roskilde Renæssanceorkester.
Koncerten er en del af Spil Dansk-ugen og støttes af Dansk Musikerforbunds Roskilde afdeling samt Roskilde Museum.
Læs mere om ”Spil Dans” ugen i Roskilde her: http://spildansk.roskilde.dk/
Tid, pris og sted
Søndag den 4. november kl. 14 - 15.30
50 kr. for voksne. Billetter købes på billetto.dk eller i museumbutikken
Roskilde Museum, Sankt Ols Stræde 3, Roskilde
Relaterede links
Nøgleord
Kontakter
Sidsel Risted Staun
Formidlingschef
sidselrs@romu.dk
4631 6519
Billeder

Information om ROMU
Museumskoncernen ROMU blev etableret i 2015 og udgøres i dag af besøgsstederne Roskilde Museum, Frederikssund Museum, Lejre Museum, RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur, Lützhøfts Købmandsgård, Håndværksmuseet, Sankt Laurentius, Gl. Kongsgård, Tadre Mølle og Domkirkemuseet.
Følg pressemeddelelser fra ROMU
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ROMU
Lejre lokker med sagnkonger og frisk sommerluft23.6.2025 09:16:38 CEST | Pressemeddelelse
Sommeren over kan hele familien dykke ned i Lejres dramatiske fortid og møde sagnkonger, bersærkere og uhyrer, når Lejre Museum inviterer til børneomvisning og mystery hunt. Børnene kan desuden designe deres egen pragthjelm efter at have set den ægte vare i udstillingen.
Tag med på feriesjov i forfædrenes fodspor19.6.2025 13:42:06 CEST | Pressemeddelelse
Ferie er tid til fordybelse – og måske at tilegne sig nye kundskaber…? Der er nok at give sig til for både børn og voksne i Egedal, når sommerferien lige om lidt melder sin ankomst. Feriesjov byder på oplevelser for hele familien, og der er ingen undskyldning for ikke at prøve kræfter med noget nyt – eller noget gammelt.
Verdensarvscenter vælger erfaren bygherrerådgiver19.6.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For at indfri ambitionen om at skabe et unikt og visionært besøgscenter ved Roskilde Domkirke har Anlægsfonden Kulturarv Roskilde Domkirke valgt erfarne Bauherr som bygherrerådgiver på projektet
Kom til middag hos borgmesteren i middelalderbyen17.6.2025 13:20:09 CEST | Pressemeddelelse
Når man normalt bevæger sig i Roskilde bymidte er de historiske bygninger og ikke mindst domkirken en kulisse for det moderne liv, der leves i byen. Nu har du mulighed for at komme tættere på byens liv for 700 år siden, når Roskilde Middelalderdage inviterer til middag i den gamle byrådssal den 3. august.
Endnu mere sjov for børn ved dette års traditionsrige kildemarked ved Tadre Mølle11.6.2025 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Når ROMU og Tadre Mølles Venner igen i år inviterer til kildemarked ved Tadre Mølle, vil traditioner blive suppleret med fornyelser, særligt for de yngste besøgende. Oplev kildemarkedet søndag den 22. juni.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum