ROMU

ROMU STYRKER RELIGIONSFORSKNING

Del
ROMU har sammen med fem andre parter modtaget 4,9 mio. af Velux Fonden til at styrke religionsfagligheden i museumsverdenen.
ROMUs museumsinspektør Laura Maria Schütze får med støtten fra Velux Fonden mulighed for at arbejde sammen med RUC om delprojektet ”Byen som religiøst hverdagsrum” fra begyndelsen af 2019. Foto: Museumskoncernen ROMU

Støttekronerne er blevet bevilliget af Velux Fondens museumsprogram, der har som formål at styrke museernes forskning og at udvikle deres formidling til et bredere publikum. 

De gives til forskningsprojektet 'Religion - levende kulturarv', som Aarhus Universitet, RUC, Den Gamle By, Dansk Jødisk Museum, Immigrantmuseet og ROMU står bag. 

Projektet har som mål at integrere og udvikle religionsfagligheden som en del af de kulturhistoriske museers arbejde i Danmark i dag.

Byen som religiøst hverdagsrum 

For ROMU betyder det, at museumsinspektør Laura Maria Schütze de kommende tre år får mulighed for at arbejde med religion og museer, som hun dels har gjort i sin ph.d.-afhandling, dels på ROMU med fx indsamlingen og udstillingen af Ayasofya Moskeen på Roskilde Museum. 

I projektet vil Laura især arbejde med delprojektet ”Byen som religiøst hverdagsrum” sammen med Randi Marselis og Lise Paulsen Galal, begge lektorer fra RUC.

”I min ph.d.-afhandling har jeg kritiseret de danske museer for ikke beskæftige sig med religion i nyere tid, og religionsfagene på universiteterne for ikke at interessere sig for museer. Nu har vi fået penge til, at universiteter og museer sammen kan gøre noget ved det her problem. Det er jeg utroligt glad for, og jeg glæder mig helt vildt til at komme i gang!”, fortæller Laura Maria Schütze. 

Forskningsprojektet 'Religion - Levende kulturarv' går i gang i begyndelsen af 2019 og løber til og med 2021.

VELUX FONDEN er en almennyttig fond, der støtter videnskabelige, kulturelle, sociale og miljømæssige formål for at fremme det danske demokratiske samfund på et oplyst, inkluderende og bæredygtigt grundlag. 

Relaterede links

Nøgleord

Kontakter

Stine Blegvad
Pressekontakt
stinebleg@romu.dk
+45 4631 6535

Billeder

ROMUs museumsinspektør Laura Maria Schütze får med støtten fra Velux Fonden mulighed for at arbejde sammen med RUC om delprojektet ”Byen som religiøst hverdagsrum” fra begyndelsen af 2019. Foto: Museumskoncernen ROMU
ROMUs museumsinspektør Laura Maria Schütze får med støtten fra Velux Fonden mulighed for at arbejde sammen med RUC om delprojektet ”Byen som religiøst hverdagsrum” fra begyndelsen af 2019. Foto: Museumskoncernen ROMU
Download

Information om ROMU

ROMU
ROMU
Sankt Ols Stræde 3
4000 Roskilde

+45 46 31 65 00https://romu.dk/

Museumskoncernen ROMU blev etableret i 2015 og udgøres i dag af besøgsstederne Roskilde Museum, Frederikssund Museum, Lejre Museum, RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur, Lützhøfts Købmandsgård, Håndværksmuseet, Sankt Laurentius, Gl. Kongsgård, Tadre Mølle og Domkirkemuseet.

Følg pressemeddelelser fra ROMU

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra ROMU

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye