DET ER SOMMER, DET ER SOL...

Trænger sommerferien til lidt vaskeægte, dansk, nostalgisk sommeridyl? Den slags, hvor du hører fuglene kvidre og vandet risle, og du mærker duften af forgangne tider? Så er der gode muligheder for at få ønsket opfyldt og give hele familien en herlig sommerferiesøndag.
Tre søndage i juli inviterer Tadre Mølle nemlig til en stribe søndagsarrangementer med afsæt i tiden for mere end hundrede år siden, da den nuværende mølle blev anlagt:
8. juli, 12-16
Søndagsarrangement: Kunsten at smede, mens jernet er varmt
Smeden er på den tid en vigtig håndværker, som kommer på bud, hvis noget nyt skal smedes og noget andet repareres. Med sig har han sin felt-esse, en esse til at tage med i feltet, som han kan varme og smede jernet på. Oplev og vær med, når smeden opheder jernet og smeder nyttige brugsgenstande!
15. juli, 12-16
Søndagsarrangement: Den store bagedag
Den, der kommer først til mølle, får først malet melet! Sådan siger man, men hvad gør man så med melet? Oplev og smag, hvordan man i 1800-tallet bagte brød og kager i brændefyrede ovne. Der er jo stadig intet som hjemmebag på en sommersøndag. Smør skal der dog til! Derfor kan du ved møllen også kerne smør, som du kan smøre med og tage med dig hjem. I naturskønne omgivelser ligger den gamle vandmølle, som netop har fået restaureret møllehjulet. Her er det virkelig er muligt at mærke samspillet mellem menneske og natur!
22. juli, 12-16
Søndagsarrangement: Sjov, spas og gamle lege på Tadre Mølle
I de grønne omgivelser og i gruset foran møllen skal vi lege og le, som da Mølle-Marie var barn. Mølle-Marie, der drev møllen, blev mere end 100 år - og det er helt sikkert fordi, hun fik rigeligt med luft og leg. På en skøn sommersøndag skal vi lege, som man gjorde det for 100 år siden, hvor der er plads til at løbe frit og plads til alle. Vi skal løbe og larme, røre og gøre, se og smage, når vi skal lege gamle lege!
Pris og sted - alle tre søndage
Alm. entré. Voksne: 25 kr. Børn og unge under 18 år: Gratis.
Tadre Mølle, Tadre Møllevej 23, Hvalsø
Relaterede links
Nøgleord
Kontakter
Isabella No'omi Fuglø
Museumsinspektør
isabellaf@romu.dk
42 24 52 51
Billeder

Information om ROMU
Museumskoncernen ROMU blev etableret i 2015 og udgøres i dag af besøgsstederne Roskilde Museum, Frederikssund Museum, Lejre Museum, RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur, Lützhøfts Købmandsgård, Håndværksmuseet, Sankt Laurentius, Gl. Kongsgård, Tadre Mølle og Domkirkemuseet.
Følg pressemeddelelser fra ROMU
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ROMU
Roskilde Museum inviterer til Grundlovsfest med fællessang21.5.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Demokratiet har fødselsdag. Derfor inviterer Roskilde Museum til Grundlovsfest den 5. juni i museets smukke gård, der bliver pyntet til fest med musik og taler. Samme dag åbner en ny udstilling om Roskilde Ring, og museet har gratis adgang hele dagen.
Grundlovsdag i historiske rammer på Lejre Museum19.5.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Demokratiets dag bliver i år fejret med maner på Lejre Museum, der giver gæsterne gratis mulighed for både at få rørt stemmebåndene samt føle et historisk vingesus den 5. juni.
Oplev Lejres smukke natur og historie på gratis guidede vandreture7.5.2025 08:01:14 CEST | Pressemeddelelse
Er du nysgerrig på Lejres fortidsminder og spændende historie - eller vil du gerne blive klogere på sagnhelten Beowulfs eventyr, Harald Hildetands høj eller gudinden Nerthus i Herthadalen? Så tag med på en historisk sommervandring.
Gl. Kongsgaard markerer 100 år som museum med festlig sæsonåbning2.5.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Søndag den 1. juni inviterer ROMU, Lejre Museumsforening og det frivillige havehold traditionen tro til sæsonåbning på Gl. Kongsgaard – og i år bliver det ekstra festligt. I 2025 er det nemlig 100 år siden, Gl. Kongsgaard blev åbnet som museum, og det skal fejres med manér.
Arbejderhistorisk langbordsmiddag på Lützhøfts Købmandsgaard1.5.2025 15:45:01 CEST | Pressemeddelelse
Til hverdag kan du dufte, føle, høre, se og smage historien på den gamle købmandsgård i Roskilde. Nu kan du komme endnu tættere på hverdagen for 100 år siden, når museet indbyder til arbejderhistorisk langbordsmiddag den 20. maj med et måltid hentet ud af historiens kogebøger
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum