LØVEJAGTEN PÅ ROSKILDE MUSEUM

”Løvejagten” er navnet på en af de allerførste film, der blev lavet i Danmark. Den er lavet for mere end 100 år siden, i 1907, og blev verdenskendt, da den fik premiere året efter.
Den handler om to mænd, der er på løvejagt i Afrikas jungle. De ser en masse vilde dyr – og ved at følge løvernes spor finder de dem til sidst. Det sjove ved den historie er, at den slet ikke er optaget i Afrika. Den er optaget på en lillebitte ø ude i Roskilde Fjord!
Denne sommer kan børn og deres voksne komme på løvejagt på Roskilde Museum - på en spændende safari gennem filmen og dens historie. Det er en tur, der kræver præcision, hurtige reaktioner, god dømmekraft og rolige hænder – præcis som det gjorde for dem, der tog på løvejagt for 100 år siden. Og hvem ved – måske kan man møde ægte løver undervejs?
Museet sørger for den helt rigtige safari-udrustning til turen. Undervejs vil der være masser af sjove, lærerige og kreative oplevelser for hele familien.
Aktiviteterne tilbydes også til institutioner med mulighed for at komme i grupper før almindelig åbningstid.
Tid, pris, sted:
3., 4. og 5. samt d. 10., 11. og 12. juli. Alle dage kl. kl. 10-14
Roskilde Museum, Skt. Ols Stræde 3, 4000 Roskilde
Aldersgrupper 7-12-årige.
Pris: Gratis for børn
Relaterede links
Nøgleord
Kontakter
Astrid Orleff Hansen
Museumsinspektør
astridoh@romu.dk
46 31 65 10
Billeder

Information om ROMU
Museumskoncernen ROMU blev etableret i 2015 og udgøres i dag af besøgsstederne Roskilde Museum, Frederikssund Museum, Lejre Museum, RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur, Lützhøfts Købmandsgård, Håndværksmuseet, Sankt Laurentius, Gl. Kongsgård, Tadre Mølle og Domkirkemuseet.
Følg pressemeddelelser fra ROMU
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ROMU
Oplev Lejres smukke natur og historie på gratis guidede vandreture7.5.2025 08:01:14 CEST | Pressemeddelelse
Er du nysgerrig på Lejres fortidsminder og spændende historie - eller vil du gerne blive klogere på sagnhelten Beowulfs eventyr, Harald Hildetands høj eller gudinden Nerthus i Herthadalen? Så tag med på en historisk sommervandring.
Gl. Kongsgaard markerer 100 år som museum med festlig sæsonåbning2.5.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Søndag den 1. juni inviterer ROMU, Lejre Museumsforening og det frivillige havehold traditionen tro til sæsonåbning på Gl. Kongsgaard – og i år bliver det ekstra festligt. I 2025 er det nemlig 100 år siden, Gl. Kongsgaard blev åbnet som museum, og det skal fejres med manér.
Arbejderhistorisk langbordsmiddag på Lützhøfts Købmandsgaard1.5.2025 15:45:01 CEST | Pressemeddelelse
Til hverdag kan du dufte, føle, høre, se og smage historien på den gamle købmandsgård i Roskilde. Nu kan du komme endnu tættere på hverdagen for 100 år siden, når museet indbyder til arbejderhistorisk langbordsmiddag den 20. maj med et måltid hentet ud af historiens kogebøger
Sommersucces gentages: Tag med til middelalderens magtfulde Roskilde15.4.2025 14:34:33 CEST | Pressemeddelelse
I starten af august bliver tiden skruet tilbage på Roskildes centrale Stændertorv, når ROMU for andet år i træk afholder Roskilde Middelalderdage. Der vil være aktiviteter, musik og et væld af gode historier for hele familien, når Roskildes rolle som stor og magtfuld middelalderby sættes i fokus.
Mød påskens dunede superstjerner i Lützhøfts Købmandsgaard27.3.2025 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Kom i påskestemning på købmandsgården: Nus de nyfødte kyllinger, tril eller farv æg og gå på jagt efter påskeharens skatte i købmandsgårdens krinkelkroge.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum