BØRN PÅ MUSEET: FRA BÅLET TIL BLOKSBJERG!

Den gamle overtro fortæller, at heksene mødtes og holdt fest på de tidspunkter af året, hvor magien var særlig stærk. Det kunne være til jul, påske, på valborgsaften eller til sankthans. Før i tiden mente man, at når hekse, elvere og andre overnaturlige væsener holdt fest og dansede rundt, så efterlod det en heksering – en cirkel i græsset eller i skovbunden, hvor alt levende var dødt. Nu ved vi, at det skyldes en bestemt svamp, som vokser på den måde.
Det skal nu ikke afholde os fra at holde heksefest – men hvordan var det mon lige, at hekse festede? Vi forestiller os, at de kunne have haft det sjovt med en gang ringridning, det var nemlig en meget populær form for leg engang. Men hekse ville naturligvis ikke have redet ringridning til hest – næ nej, de ville da have gjort det på deres kosteskafter! Derfor laver vi ringridning på heksekost med tryllestave.
Større børn (o. 12 år) kan benytte chancen til at prøve vores dilemma-spil Astralrejsen via app’en Useeum – her skal man bl.a. igennem et svært dilemma som anklaget heks i 1500-tallets Roskilde.
Aktiviteterne er for hele familien og der er gratis adgang for børn.
”Børn på museet” er sanselige, inddragende og sociale aktiviteter for hele familien, der gør både børn og voksne klogere på historien gennem leg og samvær.
Tid, pris og sted
23. juni, 10-14
Alm. entré. Voksne: 50 kr. Børn og unge under 18 år: Gratis.
Roskilde Museum, Skt. Ols Stræde 3, 4000 Roskilde
Relaterede links
Nøgleord
Kontakter
Astrid Orleff Hansen
Museumsinspektør
astridoh@romu.dk
46 31 65 10
Billeder

Information om ROMU
Museumskoncernen ROMU blev etableret i 2015 og udgøres i dag af besøgsstederne Roskilde Museum, Frederikssund Museum, Lejre Museum, RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur, Lützhøfts Købmandsgård, Håndværksmuseet, Sankt Laurentius, Gl. Kongsgård, Tadre Mølle og Domkirkemuseet.
Følg pressemeddelelser fra ROMU
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ROMU
Lejre lokker med sagnkonger og frisk sommerluft23.6.2025 09:16:38 CEST | Pressemeddelelse
Sommeren over kan hele familien dykke ned i Lejres dramatiske fortid og møde sagnkonger, bersærkere og uhyrer, når Lejre Museum inviterer til børneomvisning og mystery hunt. Børnene kan desuden designe deres egen pragthjelm efter at have set den ægte vare i udstillingen.
Tag med på feriesjov i forfædrenes fodspor19.6.2025 13:42:06 CEST | Pressemeddelelse
Ferie er tid til fordybelse – og måske at tilegne sig nye kundskaber…? Der er nok at give sig til for både børn og voksne i Egedal, når sommerferien lige om lidt melder sin ankomst. Feriesjov byder på oplevelser for hele familien, og der er ingen undskyldning for ikke at prøve kræfter med noget nyt – eller noget gammelt.
Verdensarvscenter vælger erfaren bygherrerådgiver19.6.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For at indfri ambitionen om at skabe et unikt og visionært besøgscenter ved Roskilde Domkirke har Anlægsfonden Kulturarv Roskilde Domkirke valgt erfarne Bauherr som bygherrerådgiver på projektet
Kom til middag hos borgmesteren i middelalderbyen17.6.2025 13:20:09 CEST | Pressemeddelelse
Når man normalt bevæger sig i Roskilde bymidte er de historiske bygninger og ikke mindst domkirken en kulisse for det moderne liv, der leves i byen. Nu har du mulighed for at komme tættere på byens liv for 700 år siden, når Roskilde Middelalderdage inviterer til middag i den gamle byrådssal den 3. august.
Endnu mere sjov for børn ved dette års traditionsrige kildemarked ved Tadre Mølle11.6.2025 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Når ROMU og Tadre Mølles Venner igen i år inviterer til kildemarked ved Tadre Mølle, vil traditioner blive suppleret med fornyelser, særligt for de yngste besøgende. Oplev kildemarkedet søndag den 22. juni.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum