EN GAMMEL DAME I KYNDIGE HÆNDER

I sommerhalvåret kan befolkningen langs Roskilde Fjord ofte nyde synet af gamle, traditionelle træskibe, der fylder både fjord og havne med historie som et minde om den tid, hvor fjorden blev brugt til erhvervsfiskeri. – Dengang, der flere steder langs kysten lå små og store skibsværfter, som byggede træskibene, så de passede lige præcis til fjordens dybder og de fangtsmuligheder, som var der.
Sommerflid - første og største fiskerfartøj
Den tid er stort set forbi, men nogle af skibene findes stadig. Et af dem er Sommerflid, som blev bygget på Frederikssund Skibsværft i 1915. Den er knap 9 meter lang og var i sin tid områdets første og største fiskerfartøj med motor. Motoren var dog mest en hjælpemotor, for Sommerflid var også forsynet med store sejl, og det var langt op i tiden sejlene, der var skibets vigtigste drivmiddel.
Levende kulturarv kræver vedligeholdelse
I dag er Sommerflid en del af museumskoncernen ROMUs samling. Gennem året vedligeholdes og sejles Sommerflid af et lokalt skibslaug, bestående af frivillige, som på den måde sørger for at kulturarven gøres levende, og at befolkningen omkring fjorden får et indblik i den gamle fiskertradition.
Men som med alle andre gamle træskibe kræves der indimellem lidt ekstra kærlige hænder. Derfor er Sommerflid i denne tid på værft i Holbæk. Det indebærer blandt andet at en del af dækket skal skiftes, andet skal tætnes og et par af ruftagene (tagene på de små ’kahytter’, der rager op over dækket) skal skiftes.
Renovering med støtte
Bådelauget har modtaget bevillinger fra Kong Frederiks d. VII’s stiftelse i Jægerspris, Velux Fonden, Nordea fonden og Augustinus Fonden, og derudover har Skibsbevaringsfonden støttet renoveringen.
Når det igen bliver forår, er Sommerflid klar til at sætte sejl og igen at tage turen gennem fjorden.
Muligt at være med
Skulle man have lyst til at se nærmere på Sommerflid, kan man tage forbi havnen i Frederikssund i sommerhalvåret og få en snak med bådelauget, som mødes hver torsdag aften.
Hvis man selv har lyst til at blive en del af bådelauget eller i første omgang blot høre lidt nærmere, er man meget velkommen til at kontakte formanden for bådelauget Ragnhild Kallehave r.o.hermansen@gmail.com, eller vicedirektør på ROMU, Iben Bækkelund Jagd på ibenjagd@romu.dk.
Nøgleord
Kontakter
Stine Blegvad
Pressekontakt
stinebleg@romu.dk
+45 4631 6535
Billeder

Information om ROMU
Museumskoncernen ROMU blev etableret i 2015 og udgøres i dag af besøgsstederne Roskilde Museum, Frederikssund Museum, Lejre Museum, RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur, Lützhøfts Købmandsgård, Håndværksmuseet, Sankt Laurentius, Gl. Kongsgård, Tadre Mølle og Domkirkemuseet.
Følg pressemeddelelser fra ROMU
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ROMU
Endnu mere sjov for børn ved dette års traditionsrige kildemarked ved Tadre Mølle11.6.2025 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Når ROMU og Tadre Mølles Venner igen i år inviterer til kildemarked ved Tadre Mølle, vil traditioner blive suppleret med fornyelser, særligt for de yngste besøgende. Oplev kildemarkedet søndag den 22. juni.
ROMU’s årsskrift 2024 afrunder et stærkt år med milepæle og rekorder5.6.2025 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Publikumsrekorder, fantastiske fund, store nyheder og stærke udstillinger. Traditionen tro samler ROMU trådene i et årsskrift, der giver en overflyvning over 2024. Et år, der på mange parametre peger på en museumsorganisation med vind i sejlene.
Enestående stenalder-fund kan ses i Frederikssund4.6.2025 13:46:30 CEST | Pressemeddelelse
For nylig modtog arkæologer på Frederikssund Museum en vildsvinekæbe fundet af en privatperson. Kæben stammer helt fra stenalderen og afslører spor efter et 6.500 år gammelt ritual, som kan ses fra den 13. juni i museets nye spotudstilling ’Vildsvinekæben på pælen’.
Oplev cykeldysten mellem Bøffen og Bananen3.6.2025 11:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvem kommer først – kødspiseren eller vegetaren? Det spørgsmål runger igen i Roskildes gader denne sommer, hvor Lützhøfts Købmandsgaard og Slagtermuseet vækker cykeldysten mellem Bøffen og Bananen til live på Stændertorvet i Roskilde.
Verdensarvscenter henter udstillingsleder fra BARK2.6.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke har ansat Caroline Lørup som udstillingsleder til det kommende verdensarvscenter for Roskilde Domkirke. Lørup skal de næste tre år stå i spidsen for at etablere udstillinger om domkirkens 1000-årige historie i Det Kongelige Palæs historiske bygninger midt i Roskilde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum