FORPREMIERE PÅ ’HISTORIEN OM DANMARK’ PÅ RAGNAROCK

DR1s succesfulde serie ’Historien om Danmark’ nærmer sig afsnit for afsnit vores egen tid, og sidste afsnit – med undertitlen ’Velfærd og kold krig’ - ruller hen over skærmen lørdag den 21. oktober.
Men allerede torsdag den 19. oktober er der mulighed for at se afsnittet, høre folkene bag serien fortælle om produktionen, og (gen)opleve glimt fra den del af historien, som mange faktisk kan huske. Det sker, når RAGNAROCK inviterer til forpremiere i tæt samarbejde med DR og det tværgående projekt ’Historier om Danmark’.
Træd ind i din nærmeste historie
Allerede fra kl. 15 er RAGNAROCKs foyer fuld af sjove, historiske oplevelser: Med VR-briller og green screen inviterer DR gæsterne til at træde ind i historien, mens RAGNAROCK stiller skarpt på årtierne fra 1950-2000. Gæsterne kan lade sig forbløffe over teenagemode og stivede skørter, når museet inviterer til 50’er modeshow, de kan nyde en iskold milkshake i 60’ernes mælkepop-bar til tonerne af tidens plader, de kan høre om 80’ernes politiske støttesange, og give deres eget bud på, hvorfor 80’erne er et årti, der skal huskes med glæde - og meget mere.
Kl. 19 vises sidste afsnit af ’Historien om Danmark’ på RAGNAROCKs eventscene, og bagefter fortæller folkene bag serien om produktionen.
Det hele er gratis, men vil man være sikker på at få adgang til visningen af tv-afsnittet på eventscenen, skal man hente dig en gratis billet på Billetto. Der er et begrænset antal billetter.
PROGRAM
15.00 - 18.00 P4 København sender live
15.00 - 20.00 Restauranten er åben
15.00 - 19.00 DR: Bliv en del af historien med Virtual Reality briller, lav din egen film i DRs greenscreen studie og oplev danskerne egne danmarkshistorier i 70’er stue.
15.00 - 19.30 Fra cd til discokugle - Værkstedshygge: Giv gamle cd’er nye former
15.10 - 15.20 TALK: Livet i 70’ernes ungdomsværelse
15.30 - 19.30 70’ernes ungdomsliv - på besøg i teenagerværelset
15.20 - 15.30 TALK: 80’ernes politiske sange
15.30 - 19.30 Fællesaktivitet: Skriv en støttesang for 80’erne
16.00 - 16.30 50’er modeshow
16.30 - 16.40 TALK: Mælkepopperne - at være ung i 60’erne
16.40 - 18.10 Mælkepop-baren er åben - hør tidens nyeste musik, køb milkshakes, hæng ud og DANS!
18.15 - 18.45 50’er modeshow
19.00 - 21.00 Historien om Danmark - Velfærd og kold krig på RAGNAROCKs eventscene
- Direktør Henrik Bo Nielsen byder velkommen
- Museumsinspektør Rasmus Rosenørn introducerer til aftenens afsnit
- Afsnittet ’Historien om Danmark – Velfærd og kold krig’ vises på eventscenen
- Efter visningen fortæller manuskriptforfatter og tilrettelægger Anne Røgilds, instruktør Claus Pilehave og redaktør Ane Saalbach om produktionen af aftenens afsnit, og der er mulighed for at stille spørgsmål.
RAGNAROCKs restaurant har åbent, hvor man kan købe lækker mad og drikkevarer.
Udstillingen i RAGNAROCK er åbent med entré fra kl. kl. 10-15. Fra kl. 15 vil der være gratis adgang til udstillingen, som vi være delvist åben.
’Historier om Danmark’ er et tværgående projekt mellem DR, Nationalmuseet og Slots- og Kulturstyrelsen.
Relaterede links
Nøgleord
Kontakter
Mia Ramsing
Formidlingsinspektør
miarj@romu.dk
22 27 80 61
Stine Blegvad
Pressekontakt
stinebleg@romu.dk
+45 4631 6535
Billeder

Information om ROMU
Museumskoncernen ROMU blev etableret i 2015 og udgøres i dag af besøgsstederne Roskilde Museum, Frederikssund Museum, Lejre Museum, RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur, Lützhøfts Købmandsgård, Håndværksmuseet, Sankt Laurentius, Gl. Kongsgård, Tadre Mølle og Domkirkemuseet.
Følg pressemeddelelser fra ROMU
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ROMU
Gl. Kongsgaard markerer 100 år som museum med festlig sæsonåbning2.5.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Søndag den 1. juni inviterer ROMU, Lejre Museumsforening og det frivillige havehold traditionen tro til sæsonåbning på Gl. Kongsgaard – og i år bliver det ekstra festligt. I 2025 er det nemlig 100 år siden, Gl. Kongsgaard blev åbnet som museum, og det skal fejres med manér.
Arbejderhistorisk langbordsmiddag på Lützhøfts Købmandsgaard1.5.2025 15:45:01 CEST | Pressemeddelelse
Til hverdag kan du dufte, føle, høre, se og smage historien på den gamle købmandsgård i Roskilde. Nu kan du komme endnu tættere på hverdagen for 100 år siden, når museet indbyder til arbejderhistorisk langbordsmiddag den 20. maj med et måltid hentet ud af historiens kogebøger
Sommersucces gentages: Tag med til middelalderens magtfulde Roskilde15.4.2025 14:34:33 CEST | Pressemeddelelse
I starten af august bliver tiden skruet tilbage på Roskildes centrale Stændertorv, når ROMU for andet år i træk afholder Roskilde Middelalderdage. Der vil være aktiviteter, musik og et væld af gode historier for hele familien, når Roskildes rolle som stor og magtfuld middelalderby sættes i fokus.
Mød påskens dunede superstjerner i Lützhøfts Købmandsgaard27.3.2025 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Kom i påskestemning på købmandsgården: Nus de nyfødte kyllinger, tril eller farv æg og gå på jagt efter påskeharens skatte i købmandsgårdens krinkelkroge.
Lützhøfts Købmandsgaard indtager Historiske Dage med smagsprøver og høflig betjening24.3.2025 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Roskildes gamle købmandsgård bygger videre på succesen og rykker for en weekend ind på festivalen Historiske Dage i København, hvor et nyt publikum kan opleve butikkens autentiske ånd den 29. og 30. marts.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum