MUSEET RAGNAROCK I ROSKILDE HAR KNÆKKET KODEN – UNGE STRØMMER TIL
2.5.2017 05:00:00 CEST | ROMU | Pressemeddelelse

50.000 besøgende om året. Det var et af målene, da RAGNAROCK for et år siden slog første akkord an og åbnede en udstilling, som i rum, lys, lyd og ord suger museumsgæsten ind i musikken og ud i ungdomskulturernes mange forgreninger.
De unge føler sig hjemme
Nu, et år senere, taler tallene deres klare sprog. Ikke bare har museet haft 100.000 besøgende – hvilket er langt flere end det forventede - cirka 40% af gæsterne er under 30 år. Det er meget glædeligt i en museumsverden, der gerne vil have de yngre danskere ind over dørtærsklen.
Et mødested for generationer
- Det er gået over al forventning, fortæller museumsdirektør Frank Birkebæk. Det er lykkedes os at skabe et museum, som også de unge føler sig hjemme i. RAGNAROCK er blevet et mødested for flere generationer, både de helt unge, og ’de unge på 65’.
Museet RAGNAROCK vil gerne undgå at skabe andagtsstemning i udstillingen. Også det ser ud til at være lykkedes.
- Vores gæster er ikke bange for at tale højt om det, de oplever sammen, siger Frank Birkebæk. Vi ser tit, at familiegrupper kommer, på tværs af generationer, oplever udstillingen sammen, og går begejstrede herfra. Eller at børn og unge har været på besøg med skolen og siger ”Her skal jeg have min familie med”. Alle aldre kan spejle sig i udstillingen, og på den måde får familierne en ægte fælles oplevelse, hvor alle får noget ud af det. Det tror jeg er vigtigt i en tid, hvor der ellers ikke er ret meget, der samler generationerne.
International opmærksomhed
Det er ikke alene publikum, som har taget godt i mod RAGNAROCK. Også blandt branchefolk og andre professionelle har det nye museum allerede høstet anerkendelse.
RAGNAROCK er således nomineret til den mest prestigefyldte europæiske museums pris ”European Museum of The Year 2017" (EMYA), der uddeles i Zagreb i perioden 3.-6. maj 2017.
Oktoberfilm, GoodLife Studios og White Noise Agency, der står bag museets udstillingsfilm, modtog 3 priser ved The Videographer Awards 2016. Bl.a. gik ”The Award of Excellence” til filmen om rave-kulturen, som kan opleves på museet.
Museet var også at finde blandt de fire nominerede til ”Den Danske Lyspris 2016”, men måtte se sig slået af Nørreport Station, som løb med prisen.
Nøgleord
Kontakter
Stine Blegvad
Pressekontakt
stinebleg@romu.dk
+45 4631 6535
Billeder

Information om ROMU
RAGNAROCK er en del af museumskoncernen ROMU, som blev etableret i 2015. I dag udgøres af besøgsstederne af RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur, Roskilde Museum, Frederikssund Museum, Lejre Museum, Lützhøfts Købmandsgård, Håndværkemuseet, Sankt Laurentius, Tadre Mølle og Domkirkemuseet
ROMU undersøger, indsamler og formidler kulturarven i Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner, og er et af 10 museer, der på landsplan, er blevet udpeget af Kulturarvsstyrelsen til at varetage tilsynet med landets fredede fortidsminder. ROMU forestår tilsynet i det centrale og vestlige Sjælland.
ROMU arbejder tæt sammen med en lang række aktører herunder bl.a. Roskilde, Frederiksund og Lejre Kommuner, Roskilde Universitet, Roskilde Bibliotek samt en lang række nationale og internationale kulturaktører. ROMU er arbejdsplads for mere end 50 museumsansatte
Følg pressemeddelelser fra ROMU
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ROMU
Et længe ventet navneskifte: Nu hedder det Rockmuseet20.3.2026 07:58:00 CET | Pressemeddelelse
Med en ny, sitrende grafisk identitet, ny hjemmeside og en omfattende opdatering af stil og look bliver museet, vi kendte som RAGNAROCK nu til Rockmuseet.
Fond giver fem millioner til at styrke sårbare børn og unges møde med kulturarven3.3.2026 08:20:00 CET | Pressemeddelelse
Hvordan gør man kulturarv tilgængelig for endnu flere børn og unge? Liljeborgfonden har givet en stor donation til Formidlingsfonden bag kulturarven ved Roskilde Domkirke, som sammen med ROMU og Kulturens Analyseinstitut skal udvikle, teste og analysere aktiviteter særligt for udsatte børn og unges møde med kultur- og verdensarv.
Musik, mod og fællesskab: Rockmuseet markerer kvindernes internationale kampdag med tre stærke arrangementer2.3.2026 08:10:00 CET | Pressemeddelelse
Dicte og A Mess er to af navnene på programmet, når Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK i marts sætter fokus på kvindelige stemmer, rollemodeller og fællesskaber i musikbranchen.
Cobe vinder konkurrence om Roskilde Domkirke Verdensarvscenter5.2.2026 11:15:00 CET | Pressemeddelelse
Det bliver arkitektfirmaet Cobe, der skal stå i spidsen for at omdanne dele af Det Kongelige Palæ i Roskilde til verdensarvscenter for Roskilde Domkirke. Cobe vandt udbuddet med et forslag, der nænsomt omdanner de historiske bygninger til et moderne besøgscenter.
Fest, fræs og fastelavn - ROMU holder endnu mere åbent i vinterferien27.1.2026 09:15:44 CET | Pressemeddelelse
Museumsorganisationen ROMU slår dørene op for museumsoplevelser i både uge 7 og 8 - uanset kommune. De åbne museer byder også på familieaktiviteter med alt fra racerskole til skattejagt om ”Kongegravens hemmeligheder”, fra popfest og fastelavn til leg med lys og mørke. Det meste i begge uger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
